Bag hædersprisen uddelt til boykot-aktivisterne på Københavns Rådhus står en politiker som er tidligere dømt for terrorstøtte

I 2009 blev han dømt i Højesteret for terrorstøtte. I 2019 belønner han boykottaktivister på København rådhus.

Ulrik Kohl. Medlem af Miljø- og Teknikudvalget for Enhedslisten (Foto Københavns Kommune)

Den 11. februar skrev vi på miff.dk at Københavns miljø- og teknikborgmester overrakte hæderspris til provokatører som dæmoniserer og boykotter Israel.

Ca 48 timer senere blev sagen også dækket af Berlingske Tidende: “Københavns borgmester uddeler pris til anti-israelsk bevægelse.” Også dette har MIFF dækket tidligere i dag (“Berlingske Tidende’s artikel om Københavns borgmesters prisceremoni afslører pro-palæstinensisk propaganda”).

Da vi lavede research om prisen »Copenhagen Courageous Award«, var der ikke meget information at hente på internettet. Forklaringen er at prisen først blev oprettet for 14 dage siden af en ad hoc-komité, fremgår det af journalisten Daniel Lingrens artikel.

Berlingske Tidende skriver i deres faktaramme:

«Komiteens medlemmer er:
Ulrik Kohl, Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, samt af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten.
Gyda Heding, medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten.
Christine Lundgaard, freds- og solidaritetsaktivist.»

Denne artikel er en gave til dig fra medlemmerne i Med Israel for Fred (MIFF). Hvis du også bliver medlem, kan vi nå ud med sandheden om Israel til endnu flere. Hvis du allerede er medlem, håber vi, at du vil rekruttere en ven nu. Klik her for at gå til indmeldelsesblanket. Medlemskab er gratis året ud!

Samme komiteé bad Ninna Hedeager Olsen om at overrække prisen til aktivisterne på Københavns Rådhus.

I slutningen af artiklen minder Berlingske Tidende sine læsere om, at Ulrik Kohl tidligere er dømt for terrorstøtte. «Højesteret fandt, at firmaets T-shirts i farverne mango, fuchsia og hvid var i strid med terrorloven, fordi overskuddet skulle gå til oprettelsen af et trykkeri drevet af PFLP i Palæstina og en radiostation drevet af FARC i Colombia,» skrev Berlingske Tidende i 2009.


Nedenfor kan du læse flere relevante artikler på MIFF.dk:

Boykot mod Israel – en moralsk glidebane, ikke det fredelige pressionsmiddel, man måske går og tror

Boykotbevægelsen mod Israel præsenteres tit som et “fint”, ikke-voldeligt pressionsmiddel på Israel. Artiklen her graver ned under overfladen. Hvis man ikke vil udslette Israel som jødernes nationalstat, bør man nok finde andre måder at udtrykke kritik af Israel på.

BDS bevægelsen er umoralsk – og en hindring for fred – 10 anklager mod BDS

BDS bevægelsen er umoralsk fordi den krænker et grundlæggende princip om menneskerettigheder – nemlig det, at man skal have det største fokus på de værste forbrydere mod menneskerettigheder. Men Israel er ifølge store, systematiske undersøgelser faktisk blandt de mest frie og demokratiske lande i verden. BDS er også en hindring for fred, fordi bevægelsen fremmer afpresning snarere end forhandling – og dermed mindsker palæstinensernes interesse for at indgå en retfærdig fredsaftale.