De ønsker at sende Danmark helt på vildspor i FNs Menneskerettighedsråd

Lederne for Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre byder ikke reformer velkommen – tværtimod ønsker de at intensivere hetzen mod Israel.

Uffe Elbæk (Alternativet), Pernille Skipper (Enhedslisten), Pia Olsen Dyhr (SF) og Morten Østergaard (Radikale Venstre). (Foto: News Øresund – Johan Wessman, Mogens Engelund, William Vest-Lillesøe, News Øresund – Johan Wessman)
Uffe Elbæk (Alternativet), Pernille Skipper (Enhedslisten), Pia Olsen Dyhr (SF) og Morten Østergaard (Radikale Venstre). (Foto: News Øresund – Johan Wessman, Mogens Engelund, William Vest-Lillesøe, News Øresund – Johan Wessman)

For første gang er Danmark blevet medlem af FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC). Og helt siden Danmark fik at vide, at vi havde fået en plads i UNHRC, har udenrigsministeren, Anders Samuelsen, fremhævet behovet for reform – og at det bl.a. ikke er i orden, at UNHRC fortsætter med dets overdrevne fokus på Israel – både i antallet af anklager og i graden af overdrivelse i anklagerne. Og i sidste uge kom det frem, at Samuelsen også vil være med til at få forfølgelse af kristne på UNHRC’s dagsorden – for første gang.

Men denne omprioritering har ingen interesse for Uffe Elbæk (Alternativet), Pernille Skipper (Enhedslisten), Pia Olsen Dyhr (SF) og Morten Østergaard (Radikal Venstre). Tværtimod har de skrevet i Politiken, at Danmark burde bruge sin plads i rådet specifikt til at presse Israel.

Blandt de mange punkter på UNHRCs årlige “anklage-Israel dag” (permanent dagsorden punkt 7) den 18. marts har de fire politikere valgt ét – navnlig “sortlisten”, udarbejdet af Højkommissariatet for Menneskerettigheder (OHCHR). Sortlisten er en database over organisationer, hvis aktiviteter gavner – eller måske kunne gavne “israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder”. Følgende er baggrunden for sortlisten.

I lighed med de fleste andre europæiske lande har Danmark siden 2014 udgivet “advarsler” om risiciene ved at engagere sig i bosættelserne. Advarslerne er stilet til en bred vift af private, organisationer, foreninge og virksomheder, i deres egenskab som købere, sælgere eller investorer. Der er principielt intet ulovligt ved at foretage forretningsaktiviteter i konfliktområder, besatte områder, eller bosættelser. Men beslutningstagerne var og er overbevist om, at israelske bosættelser er en kæmpe hindring – måske den største hindring – for en retfærdig fred, så advarslerne skulle gerne gøres mere præcise og stærkere.

- To spørgsmål -
Støtter du det jødiske folks ret til sit eget hjemland?
Ved du at stærke kræfter i Danmark gør alt, hvad de kan for undergrave Israel?
Hvis du kan svare ja på begge spørgsmål, bør du blive medlem af MIFF nu!


Derfor bestilte UNHRC sortlisten fra OHCHR, på basis af UNHRC Resolution 31/36 (24 March 2016).  Og de fire politikere vil “opfordre regeringen til at bruge databasen som et aktivt redskab i den rådgivende indsats over for virksomheder og investorer og blandt andet henvise til databasen i Eksportrådets ’Information om økonomiske og finansielle aktiviteter i bosættelserne’ når den endeligt offentliggøres.”

“Når den endeligt offentliggøres” … Politikerne har ventet længe.

I januar 2018 blev der udgivet en rapport af OHCHR – og arbejdet gik videre. Databasen er dog endnu ikke blevet frigivet, bl.a. på grund af pres fra USA og Israel. Men forsinkelsen skyldes også en lang række juridiske og tekniske problemer ved at gøre databasen operationel (brugbar).

Juridiske og tekniske problemer ved at gøre databasen brugbar

  • Definitionsspørgsmålene er ekstremt kringlede. Ethvert “emne” for databasen bliver konfronteret med en lang liste specifikke – men ofte helt uhåndgribelige – anklager. Der gives mulighed for at reagere på anklagerne, men processen er gået langsomt. Således er udgivelsen af databasen endnu en gang udskudt (fra den 18. marts 2019 (mødet i går) til ultimo april).
  • Nogle af de organisationer, som OHCHR har valgt til sortlisten, har ingen forbindelse til bosættelser. De forsyner både israelere og palæstinensere med f.eks. energi, mad, transport, og medicin – sommetider på basis af underskrevne aftaler med Det Palæstinensiske Selvstyre.
  • Udvælgelsen af emner til sortlisten er sket i samarbejde med yderliggående internationale organisationer, som arbejder ihærdigt på at få så mange som muligt at boykotte, indføre sanktioner mod og trække investeringer fra ikke kun bosættelserne, men fra stort set alt som har den mindste berøring ved dem. (Her kan du finde MIFF.DKs artikel om boykotbevægelsen BDS).
  • Databasens geografiske omfang dækker alle israelske aktiviteter, som foregår uden for 1949-våbenstilstandslinjen (også kendt som 57-grænserne) – herunder ikke kun Judæa, Samaria og Østjerusalem, men også Golanhøjderne. Og det siger næsten sig selv, at de omfatter de “bosættelsesblokke”, veje, anlæg, med videre, som i stort set ethvert seriøst forslag til grænsedragning mellem Israel og Palæstina vil bliver overført til Israel – i bytte for andre områder.

Dertil kan nævnes et stort moralsk problem. Sortlisten bidrager til at skille parterne fra hinanden – den fremmer “anti-normaliserings”-dagsordenen i stedet for at opbygge et funktionelt samarbejde, som kan fremme fælles interesser og en bedre fremtid for alle de berørte parter.

Disse problemer er Elbæk, Skipper, Olsen Dyhr og Østergaard åbenbart uvidende om – eller ligeglade ved. Det virker ikke som om disse politikere er interesseret i opbygning af en solid basis for et fremtidigt Palæstina –  kun i at ødelægge så meget som muligt af det, som i dag er i israelske hænder.


Anbefalet læsning om Danmarks forhold til UNHRC:

Venstrefløjen forspildte chancen for at rense sig selv for anklager om at være anti-israelsk. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Berlingske 2019-03-22.

Enhedslisten er besat af palæstinenserne og af Israel. Rika Greenberg, MIFF-DK. 2019-03-21.

Israels ambassadør: Vil disse partiledere virkelig associeres med diktaturstater?
Benny Dagan afslører, at mange af de lande, som Danmark ellers allierer sig med, er modstander af sortlisten, som Uffe Elbæk (ALT), Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (RV) og Pernille Skipper (EL) så varmt går ind for. Dina Grossman, MIFF-DK. 2019-03-21.


Kilder og noter
Kritik af sortlisten:
Institute for NGO Research Submission: OHCHR’s BDS Blacklist is Discriminatory, Promotes Conflict, and Violates Human Rights” fra NGO Monitor. 2019-02-22.
NGO Monitors akkumulerede arkiv om Sortlisten (senest opdatering 2018-03-19)
Eksempler på firmaer, som skal rammes:
Top companies face UN blacklist over operations in settlements“. Ynet News. 2019-02-12.
Eksempler på forsinkelser:
UN again delays ‘blacklist’ of companies doing business with settlements
In putting off long-delayed report on 206 mostly Israeli and American firms, rights chief Michelle Bachelet cites ‘complexity’ of her office’s task.” Times of Israel/AP. 2019-05-03
Forsvar af sortlisten:
UN creates database of companies operating in Israeli settlements in occupied West Bank & East Jerusalem” . Business & Human Rights Resource Center.  (no date – latest entry 2018-07-27). Det er en samling af forskellige indlæg – Centeret virker  uvidende om omfanget af og de rigtige problemer ved soirtlisten; og det er interessant, at der ikke har været opfølgning siden juli 2018).
Otte tiltag skal få Israel til at droppe ulovlige bosættelser” juni 2017: EL, SF, ALT. – Sortlisten og meget, meget mere.