Enhedslisten er besat af palæstinenserne og af Israel

Enhedslisten (EL) lægger ikke skjul på sin fjendtlige politik mod Israel. Som det eneste politiske parti i Danmark har de et Palæstina Udvalg – og de er besatte af at fremme boykot af Israel.

Pernille Skipper fra Enhedslisten. (Foto: Mogens Egelund)

Enhedslisten (EL) blev stiftet i 1989 af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP), som et “socialistisk og demokratisk græsrodsparti”. EL har ikke en formand, men derimod en kollektiv ledelse og en politisk ordfører (p.t. Pernille Skipper). På engelsk kendes partiet som Danmarks “Red-Green Alliance”.  Som så mange andre partier i “rød-grønne alliancer” er EL nærmest besat af palæstinenserne og fører en tydelig anti-israelsk politik. Hér gennemgår vi politikken – efterfølgende skriver vi om nogle af de mest slående eksempler på medlemmernes ord og handlinger.

Palæstina Udvalg – og fokus på boykot af Israel
Som det eneste danske parti har EL sit eget Palæstina Udvalg. Udvalget har både egen internetside og egen Facebook side med anti-israelsk propaganda.

Derudover har partiet også en internetside som fokuserer på boykot af israelske varer, hvor der f.eks. står:

Du kan læse denne artikel på dansk, fordi der er Israel-venner, der støtter MIFFs arbejde med kontingenter og gaver. Klik her for at blive medlem af MIFF!

“Der skal internationalt pres til at få Israel til at stoppe det, der mere og mere ligner en massakre på Gaza. Derfor opfordrer Enhedslisten til at bakke om initiativet “Boykot Israel” og undgå at købe israelske varer. Du kan desuden hjælpe konfliktens civile ofre ved at støtte Gazas eneste proteseværksted.”

“Inspireret af organisationen Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) opfordrer vi derfor til boykot at israelske varer på det danske marked.”

Hvorfor boykot?
EL opfordrer de danske private og offentlige forbrugere og investorer til at boykotte Israel. Partiets argument er, at boykot og internationalt pres vil fremme indenrigspolitiske ændringer i Israel – og ændrer på deres forhold til de palæstinensere, som lever under Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas.

ELs besættelse med boykot som “vejen frem” kommer tydeligt frem i handlinger, og ikke kun på de sociale medier. F.eks. stod Christian Juhl i 2014-2015 bag en forespørgsel til Indenrigsministeriet, som nu bruges til at begrunde kommunal boykot og “af-investering”. Kommunerne kan gøre det i deres egenskab som indkøbere og investorer, så når de gør det er det ikke “udenrigspolitik” (som de jo ikke må drive).

Logikken bag boykot bygger på Sydafrika, hvor boykot måske var blandt de midler, som fik Apartheid styret til at falde i 1994.

I Sydafrika var raceadskillelse skrevet ind i loven. Det betød at landets borgere var klassificeret som hvide, farvede, sorte eller asiatiske. Raceadskillelsen betød f. eks. også at blandet ægteskab var ulovligt. Sådan er det ikke i Israel. Når EL påstår, at Israel ligner Apartheid Sydafrika dæmoniserer de den eneste jødiske stat i verden og den mest demokratiske stat i Mellemøsten, hvor alle israelske statsborgere – uanset religion, etnicitet og seksualitet har lige rettigheder.

Det fremgår ikke kun af Israels Uafhængighedserklæring, men også af nutidige undersøgelser af menneskerettigheder, frihed, og pressefrihed, såsom de årlige undersøgelser lavet af Transparency International og The EIU (Economist Intelligence Unit) Democracy Index. I Israels Uafhængighedserklæring fra 1948 står der blandt andet at:

“Staten Israel vil være åben for jødisk indvandring og staten vil sørge for deres indsamling; staten vil fremme ​​landets udvikling til gavn for alle dets indbyggere; staten vil være baseret på frihed, retfærdighed og fred som det blev forudsat af Israels profeter; staten vil sikre fuldstændig lighed af sociale og politiske rettigheder for alle dets indbyggere uanset religion, race eller køn; staten vil garantere religionsfrihed, samvittighed, sprog, uddannelse og kultur; staten vil beskytte de hellige steder af alle religioner; og staten vil være tro mod principperne i De Forenede Nationers pagt (FN).”

EL påstår desuden at der sker en “massakre” i Gaza, men påstanden er baseret på uvidenhed og løgne. Og selv hvis man mener at Israels politik er så slem, som EL påstår den er, passer det ikke, at BDS blot er et fredeligt pressionsmiddel.

Det er ikke tilfældigt, at EL er blandt de flittigste bruger af “løgnekortene”, som skal give det indtryk, at alt inden for de “grønne linjer” er stjålet land, og at Israel er i gang med at stjæle resten af landet fra floden til havet. (Se vores forklaring og afvisning af løgnekortene her – hvor du også kan se alternative fortællinger.)

Løgne-kort om "Det forsvindende Palæstina". (liggende orientation).
Løgne-kort om “Det forsvindende Palæstina”. (liggende orientation).

Enten kender partiets penneførere ikke særlig meget til de emner, som de fortæller så meget om eller også lyver de. Uanset er ELs anti-israelske politik uansvarlig over for dets tilhængere og vælgere.

Er det vigtigst at bekæmpe brud på menneskerettigheder eller Israel?
ELs Palæstina Udvalg er et blandt mange udvalg i partiet. Men der er ingen udvalg for Saudi Arabien eller Kina, og ingen særlige hjemmesider med opfordring til boykott m.v., selvom EL i stærke vendinger har kritiseret den danske regering for at samarbejde med Saudi Arabien og Kina. Partiets ensidige fokus på Israel er helt ude af proportioner set i forhold til diktaturstater, hvor menneskerettigheder overtrædes i årevis. Partiets ensidige fokus på Israel hænger heller ikke sammen med deres principprogram, hvor menneskets ret til et frit og trygt liv er indvævet som deres overordnede politiske mål.

Netop nu kunne EL have grebet chancen for at fremfør deres bekymring over brud på menneskerettigheder i verden. Udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) har ved flere lejligheder udtalt, at holdningen til Israel i FN bør normaliseres – mindre fokus på Israel og mere fokus på andre problemer i verden, bl.a. forfølgelse af kristne i Mellemøsten. Udenrigsministeren er heldigvis ikke den eneste med den holdning (læs vores artikler om FN og UNHRC her). Men, i stedet for at støtte op om udenrigsministeren, valgte EL sammen med tre andre partier, at udgive et indlæg i Politiken, hvori de opfordrede Danmark til at bruge sin nyerhvervede plads i UNHRC til at presse Israel – ikke mindst via boykot (læs vores dækning her og her).

Tilsyneladende vejer ELs anti-israelske politik tungere end deres bekymring for menneskerettigheder. På den måde flytter partiet fokus fra den globale kamp for menneskerettigheder med den konsekvens, at de mennesker som virkelig har brug for opmærksomheden ikke får den.

Hjælper EL palæstinenserne?
Partiet påstår at de arbejder for at hjælpe de palæstinensiske flygtninge til en bedre fremtid. Hvis det er tilfældet, undrer det os, at de ikke fokuserer på netop det.

EL kunne f.eks. kæmpe for en reform af flygtningeagenturet, UNRWA, som fastholder palæstinenserne i en offerrolle med en urealistisk drøm om at overtage alt “fra floden til havet” (Jordanfloden til Middelhavet). I stedet kunne de f.eks. kæmpe for, at arabiske lande som Libanon, hvor mange UNRWA-klienter bor, ville give rettigheder og udviklingsmuligheder til palæstinenserne blandt dem.

EL kunne også bearbejde holdningerne blandt de danske muslimer (i 2015 mente halvdelen af de danske muslimer at Israel ikke har ret til at eksistere) og dermed modarbejde import af konflikten til Danmark.

Når EL forsøger at dæmonisere Israel ved at holde liv i løgneindustrien mod Israel, og opfordrer til boykot, så skader de faktisk også palæstinensernes sag. Dermed er ELs anti-israelske politik en reel hindring for freden mellem israelerne og palæstinenserne.

Spørgsmålet er, hvad EL vil opnå ved stædigt at holde fast i, at Israel er roden til alt ondt i konflikten mellem dem og palæstinenserne? Hvad vil EL opnå ved at kæmpe imod samarbejde og samudvikling mellem Israel og palæstinenserne?

Hjælp MIFF med at kæmpe for retfærdighed for Israel
Vi er så heldige at leve i et demokrati med ytringsfrihed – brug din stemme til at hjælpe os med at rejse debatten om en mere retfærdig debat om Israel. Meld dig ind i MIFF her.