136 gidsler har siddet fanget i Gaza siden 7. oktober-massakren

Blandt gidslerne er baby Kfir og danske Itzik - ingen international organisation har besøgt dem og det vides ikke om de er i live.

Israel blev for altid forandret af 7. oktober-massakren. Massakren har kostet over 1,200 livet og siden massakren er over 12,600 blevet såret. Under massakren blev kvinder, børn og mænd udsat for grove seksuelle overgreb og voldtægter. Utallige savnes fortsat og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Flere israelske byer er blevet udsat for over 12.000 raketangreb fra flere fronter og over 500,000 israelere blev flygtninge og trues nu af økonomisk ruin. Massakren ramte ALLE israelere hårdt på tværs af religion, etnicitet og køn, inkl. israelske minoriter.

Den 7. oktober blev over 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd taget som gidsler til Gaza. Fangede terrorister har fortalt at de blev lovet 70.000 kr for hvert gidsel de tog med.

Nogle af gidslerne blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede dømte terrorister, der havde begået alvorlige terrorangreb.

Er gidslerne fortsat i live? I december fordømte et enigt Folketing gidseltagningerne til Gaza, men det vides ikke om gidslerne er i live og ingen international organisation har besøgt dem. Røde Kors er blevet mødt af hård kritik for manglende interesse i at hjælpe gidslerne og deres familier. Nu hjælper en israelsk organisation frigivede gidsler med et fælles søgsmål mod Røde Kors for at rejse debatten om dobbelt standarden fra det internationale samfund når det gælder israelske/jødiske liv og deres basale menneskerettigheder som overtrædes. Ifølge seneste opdaterring fra Israels forsvarshær (IDF), holdes 136 gidsler fortsat fanget i Gaza. Blandt dem er baby Kfir, der er fyldt 1 år som gidsel. Han blev kidnappet med sin bror og forældre under massakren. Danske Itzik på 69 år sidder også fortsat fanget som gidsel. Det vides heller ikke om han er i live. Tilbage i november 2023, udtalte udenrigsminister Lars Løkke at der ikke havde været livstegn fra danske Itzik.

Senest er yderligere tre savnede ofre blevet tilføjet til gidsellisten. Deres familier bad om at deres navne ikke blev offentliggjort.

Siden er to navne blevet frigivet til offentliggørelse, gidslerne hedder Hanan Yablonka og Idan Shtivi

Hanans far har fortalt at han er lettet over endelig at vide hvor hans søn er, men familien ved ikke om han er i live. Familien fortæller: – Vi har fået lidt håb efter vi i knap 100 dage kun vidste at han måske var blevet taget som gidsel. Vi ved ikke hvordan han har det, men vi håber snart at få vished om at han er i live.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem