Skole i Øst-Jerusalem der bruger israelsk skolepensum sat i brand

Udsigt mod kvarteret Kafr Aqab fra den nedlagte Atarot-lufthavn nord for Jerusalem. (Foto: Flash90)
Flere og flere skoler i Øst-Jerusalem bruger Israels skolepensum. De palæstinensiske myndigheder er blandt dem, der er imod tendensen.

I går blev der sat brand på en palæstinensisk skole i kvarteret Kafr Aqab i Øst-Jerusalem.

Skolen er den første i kvarteret, der bruger Israels skolepensum, skriver avisen Ha’aretz.

Kvarteret ligger mellem Jerusalem og PA-kontrolleret Ramallah. Selvom kvarteret ligger uden for Israels sikkerhedsbarriere mod Judæa og Samaria (Vestbredden), hører området administrativt under Jerusalems kommune og er under israelsk suverænitet.

Det vides ikke, hvem der har sat skolen i brand og eleverne er midlertidigt flyttet til en anden bygning. Branden skete blot få dage efter palæstinensiske terrorister affyrede skud mod skolen.

De fleste skoler i Øst-Jerusalem bruger de palæstinensiske myndigheders (PA) skolepensum. PA-skolebøgerne har været udskældt igennem flere år, fordi de oplærer skolebørn i at ofre livet som selvmordsterrorister og had mod Israel.

Skolebørn der undervises i PA’s skolepensum, kan læse videre på palæstinensiske og arabiske universiteter, men ikke israelske universiteter. Et stigede antal palæstinensere i Øst-Jerusalem ønsker at studere på israelske universiteter.

Israels undervisningsministerium og Jerusalems kommune ønsker også at indføre Israels skolepensum i skolerne.

I dag undervises omkring 18% af eleverne i Øst-Jerusalem i Israels skolepensum, hvilket svarer til mere end en fordobling i løbet af blot et årti.

I de fleste palæstinensiske kvarterer i Øst-Jerusalem er der mindst én skole som bruger Israels skolepensum. Flere skoler tilbyder individuelle muligheder for at forberede eleverne til eksamener, der følger Israels skolepensum.

PA fordømmer brug af Israels skolepensum – PA bryder sig ikke om at Israels skolepensum bruges i skolerne og ser det som en trussel mod deres nationale identitet.

Skolen i Kafr Aqab er blevet angrebet af brand og skyderi, og mindst fire lærere har trukket deres ansøgninger tilbage om at blive skolens rektor efter de blev udsat for trusler af bevæbnede personer.

De fleste palæstinensere i Øst-Jerusalem er ikke israelske statsborgere, men de har et blåt identitetskort, der giver dem samme rettigheder som israelske statsborgere, bortset fra retten til at stemme til parlamentsvalg (Knesset). De kan rejse frit og får gratis uddannelse i Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem