Palestinian Media Watch (PMW) har i årtier dokumenteret, hvordan de palæstinensiske myndigheder (PA) bruger blandt andet europæiske og danske skattekroner på propaganda mod Israel.
På treårsdagen for 7. oktober-massakren offentliggjorde organisationen en rapport om, hvordan PA-repræsentanter har hyldet og retfærdiggjort Hamas‘ massakre.
Rapporten er skrevet af PMW’s leder og grundlægger, Itamar Marcus. Den bygger blandt andet på udtalelser fra Fatah, partiet der kontrollerer PA. PMW har oversat udtalelserne fra arabisk.
»En morgen fyldt med glæde og stolthed«
Allerede få dage efter massakren, der sendte chokbølger gennem Israel, hyldede flere fremtrædende Fatah-repræsentanter Hamas’ brutale angreb.
Den 8. oktober 2023 sagde et Fatah-medlem fra Jenin på PA-TV: »Det var en morgen fyldt med glæde og stolthed.«
Samme dag offentliggjorde Fatahs afdeling i Betlehem en video, hvor en støvle i det palæstinensiske flags farver knuser en rotte, der symboliserer israelere.
I november 2023 udtalte Jibril Rajoub, sekretær for Fatahs centralkomité, at den 7. oktober var en dag fyldt med heltegerninger.
Allerede på dagen for massakren bød Fatahs studenterbevægelse Shabiba på Palestine Polytechnic University angrebet velkommen. Bevægelsen beskrev massakren som en naturlig reaktion på det, den kaldte besættelsesmagtens massakrer.
Massakren blev retfærdiggjort
I rapporten understreger Itamar Marcus, at retfærdiggørelsen begyndte allerede på dagen for massakren.
Den 7. oktober 2023 rapporterede nyhedsbureauet WAFA, at PA-præsident Mahmoud Abbas havde understreget palæstinensernes ret til selvforsvar mod bosættere og besættelsesstyrker.
Daværende premierminister Muhammad Shtayyeh kaldte begivenhederne en naturlig konsekvens af, at PA’s advarsler mod Israels politik var blevet overhørt.
Fatah opfordrede samtidig til generalstrejke og optrapning af konfrontationerne »på alle arenaer«.
En af de mest markante udtalelser kom fra Mahmoud al-Habbash, der er Abbas’ rådgiver i religiøse spørgsmål.
I marts 2025 erklærede han, at begivenhederne den 7. oktober var legitime. I april 2026 understregede han, at modstand mod besættelsen både er »lovlig og hellig«.
Den 18. oktober 2023 udsendte PA’s religionsministerium retningslinjer til prædikanter i moskéerne. Ifølge PMW indeholdt materialet blandt andet en hadith om, at dommedag først kommer, når muslimerne bekæmper og dræber jøderne.
Kritik af følgerne i Gaza
I takt med at ødelæggelserne voksede i det Hamas-kontrollerede Gaza, begyndte PA- og Fatah-repræsentanter at kritisere Hamas.
Men kritikken rettede sig ofte mod konsekvenserne af massakren frem for selve massakren.
I et interview med PA-avisen Al-Hayat Al-Jadida den 1. juni 2025 sagde PA-præsident Abbas, at uanset hvor vigtige Hamas’ mål måtte have været, kunne de ikke retfærdiggøre lidelserne i Gaza.
I januar 2026 understregede Fatahs talsmand i Gaza, Mundhir al-Hayek, at hans kritik ikke gjaldt selve massakren, men de efterfølgende konsekvenser.
I juli 2025 sagde guvernøren i Tulkarem, Abdallah Kmeil, på PA-TV, at Hamas ville have bevaret opbakningen, selv hvis yderligere 50.000 palæstinensere var døde, så længe resultatet havde været befrielse fra besættelsen.
I sommeren 2025 beskrev Mahmoud al-Habbash følgerne af massakren som en katastrofe for palæstinenserne.
Skyder skylden på Israel
Flere PA- og Fatah-repræsentanter har givet Israel skylden for Hamas-massakren.
I august 2025 påstod Mahmoud al-Habbash, at Israel ønskede, at massakren skulle ske, og måske endda havde arbejdet for det.
På toårsdagen spurgte han, hvem der havde fået noget ud af massakren, og pegede på Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
I august 2025 skrev Jibril Rajoub, at Israels regering alene bar ansvaret for lidelserne – også drabene på det, han beskrev som »nogle israelske civile«.
Massakre-hyldest i PA-skoler
I 2023 samlede PMW flere Facebook-opslag fra PA-skoler, hvor elever hyldede massakren.
En elev på en drengeskole i Sinjil beskrev massakren som en historisk dag, der havde skabt glæde og fornyet håb om befrielse.
Stor opbakning til massakren
Meningsmålinger viser, at et stort flertal af palæstinenserne har støttet Hamas-massakren.
I december 2023 viste en undersøgelse fra Palestinian Center for Policy and Survey Research (PCPSR), at 82 % af palæstinenserne i Judæa og Samaria (Vestbredden) og 57 % i Gaza mente, at massakren var retfærdiggjort.
I oktober 2025 var tallene faldet til henholdsvis 59 % og 44 %.
PCPSR understreger, at palæstinensernes opbakning til massakren ikke nødvendigvis betyder, at de støtter overgrebene mod israelske civile.
I 2025-undersøgelsen svarede 86 %, at Hamas ikke havde begået de overgreb, som internationale medier havde dokumenteret. Kun 10 % mente, at Hamas havde begået dem.
PA-præsident Abbas taler med to tunger
PA-præsident Mahmoud Abbas fortæller det internationale samfund, hvad det gerne vil høre.
I juni 2025 skrev Abbas forud for en planlagt FN-konference om en tostatsløsning under fransk og saudiarabisk ledelse et brev til Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman.
Her skrev han, at Hamas’ drab og gidseltagninger var »uacceptable og skulle fordømmes«.
I sin tale ved FN’s Generalforsamling i 2025 sagde Abbas, at palæstinenserne afviser Hamas’ overgreb mod israelske civile, og at overgrebene ikke repræsenterer det palæstinensiske folk.
Men PMW har dokumenteret flere udtalelser fra PA- og Fatah-repræsentanter, som står i skærende kontrast til Abbas’ fordømmelse fra FN’s talerstol.
I begyndelsen af 2026 understregede Fatahs talsmand i Gaza, at hans kritik ikke gjaldt selve massakren.
Senere i 2026 erklærede Mahmoud al-Habbash med henvisning til massakren, at modstand mod besættelsen er lovlig.
Vil fryse anerkendelsen
Itamar Marcus afviser Abbas’ såkaldte fordømmelse af massakren.
Ifølge Marcus giver det ikke mening at tale om et reformeret PA, før Abbas offentligt fordømmer massakren.
Han kræver samtidig, at PA fjerner repræsentanter, der har hyldet eller forsvaret massakren.
Marcus opfordrer desuden lande som Frankrig, der allerede har anerkendt en palæstinensisk stat, til at sætte anerkendelsen i bero, indtil kravene er opfyldt.
