NGO’en Palestinian Media Watch (PMW), der i årtier har holdt øje med hvad der sker i PA og hvordan de misbruger international bistand, inkl. dansk skattefinansieret PA-bistand, har afsløret at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) er involveret i PA’s Pay for Slay politik.
Dokumentation udstedt af ICRC er afgørende for dømte palæstinensiske terrorister med israelske liv på samvittigheden, der afsoner i israelske fængsler. Med ICRC’s dokumentation, kan de dømte terrorister få udbetalt terrorløn af de palæstinensiske myndigheder (PA), også kendt som PA’s ‘Pay for Slay’ politik (terrorløn for at myrde israelere i terrorangreb), skriver Jerusalem Post.
Ifølge ICRC udsteder de den slags dokumenter i hele verden som en del af deres humanitære aktivitet. ICRC nægter enhver involvering i PA’s Pay for Slay politik.
Pay for Slay har været en del af PA’s politik i årtier, PA lægger ikke skjul på deres Pay for Slay politik – tværtimod er de stolte over den. Det til trods for at israelsk lovgivning forbyder belønning af terror. PA’s udbetaling af terrorløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden, er blevet undersøgt igennem flere år, alligevel fortsætter international bistand med at strømme ind i PA’s pengekasse.
PMW har afsløret at Røde Kors spiller nøglerolle i udbetaling af terrorløn, Røde Kors udsteder den nødvendige dokumentation som giver dømte terrorister adgang til at få udbetalt terrorløn af PA.
I PMW’s dokumentation er også flere citater, der bekræfter at Røde Kors står for de nødvendige procedurer der kræves for at PA kan udbetale terrorløn til de dømte terrorister. Et højtstående PA-embedsmand med ansvar for udbetaling af terrorløn, har på PA-tv fortalt at han ikke kunne få de nødvendige dokumenter til at udbetale terrorlønnen, efter Israel havde forhindret Røde Kors i at besøge fængslede terrorister.
I et andet citat indrømmer Qadura Fares som leder PLO’s Prisoner Affairs Authority, at Den Internationale Røde Kors Komité er “en væsentlig partner i processen, der muliggør udbetaling af terrorløn til dømte terrorister.”
Ifølge PMW spiller Røde Kors derved en central rolle i at sørge for “økonomisk incitament til at begå terror”, jf. israelsk lovning. Dvs. at Røde Kors juridisk kan holdes ansvarlig.
PMW har også afsløret at udbetaling af terrorløn kræver at terroristernes familier hver tredje måned fremviser den nødvendige dokumentation udstedt af Røde Kors med dokumentation for deres anholdelse og fængsling. PMW argumenterer for at Røde Kors Cross alene besøger de dømte terrorister så ofte, så de kan få udbetalt deres terrorløn.
Et andet vigtigt Røde Kors dokument er en fuldmagt som de dømte terrorister kan bruge til at udpege en person til at åbne en bankkonto deres vegne eller få udbetalt terrorlønnen på deres vegne.
Eksperter: Røde Kors kan og bør holdes ansvarlige, Itamar Marcus som står i spidsen for PMW, har kritiseret den israelske regering for at tillade Røde Kors’ involvering i PA’s Pay for Slay politik, der jf. israelsk lov er ulovlig: – Det er endnu mere alvorligt nu, hvor Røde Kors ikke hjælper gidslerne, der har siddet fanget i Gaza siden 7. oktober-massakren mod Israel.
Nitsana Darshan-Leitner, der er israelsk advokat, menneskerettighedsaktivist og præsident for Shurat HaDin (Israeli Law Center) udtaler: – Israels højesteret afgjorde for nylig, at PA’s udbetaling af terrorløn til dømte terrorister, er tilstrækkeligt bevis for PA’s erstatningsansvar og krav om at PA udbetaler erstatning svarende til de skader terroristerne har påført. I det her tilfælde har det vist sig, at Røde Kors spiller en nøglerolle i udbetaling af terrorlønnen. Det viser sig blandt andet ved, at terroristerne ikke kan få udbetalt deres terrorløn uden Røde kors dokumenter. Derfor har Røde Kors et juridisk ansvar, dvs. at terrorofrene kan sagsøge Røde Kors for terrorangreb og kræve erstatning.
Vil Røde Kors blive stillet til ansvar? – På nuværende tidspunkt er jeg ikke bekendt med igangværende retssager. Men vi har anlagt en retssag mod Røde Kors over deres svigt af de israelske gidlser, der holdes fanget i Gaza, siger Nitsana Darshan-Leitner.
Røde Kors har en lang historie med at svigte jøderne: – Røde Kors svigtede også jøderne under Holocaust, da de nægtede at besøge jøder i udryddelseslejre med paåstand om at det var et ‘indre tysk problem. Det samme skete med Gilad Shalit, som blev holdt fanget i Gaza i fem år uden et eneste Røde Kors besøg. Nu ser vi det samme ske med gidslerne, der har siddet fanget i Gaza siden 7. oktober-massakren. Røde Kors nægter at opfylde sin pligt, jf. international lov som pålægger dem at besøge gidslerne, inkl. dokumentation af hvilke forhold de holdes fanget under, tortur/overgreb de udsættes og livsnødvendig medicin som de har krav på, påpeger Nitsana Darshan-Leitner.
– Nu viser det sig, at Røde Kors er med til at opildne til terror og monetær belønning til terrorister. Repræsentanterne for Røde Kors ved, hvad de laver og hvad de dokumenter de afleverer til terroristerne hver tredje måned bruges til, derfor har de også et medansvar for terroristerne mord, slutter Nitsana Darshan-Leitner.