Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Ikke overraskende at UNRWA-ansatte deltog i massakren

Anne Herzberg fra NGO Monitor: - Donorlande, inkl. USA, EU-landene og Canada har sat palæstinensiske terrorgrupper på deres terrorlister, men giver samtidig flere milliarder dollars til FN-organer, som skal sikre, at sidstnævnte overholder deres definition af hvad terrorgrupper er. Donorlandene må håndhæve deres terrorregler over for UNRWA og deres efterfølgere.

Som MIFF tidligere har skrevet, viser ny rapport at flere UNRWA-ansatte deltog i 7. oktober-massakren mod Israel, den værste massakre mod jøder siden Holocaust.

FN har fyret flere UNRWA-ansatte og flere lande (ikke Danmark), har sat deres UNRWA-bistand på pause.

– Desværre overrasker det ikke, udtaler Anne Herzberg som er NGO Monitors juridiske rådgiver.
I årevis har NGO Monitor advaret om problemet med FN-agenturet: – Vi har i årevis vidst, at UNRWA tillader Hamas at bruge sine faciliteter til våben opbevaring. Raketangreb affyres fra UNRWA’s faciliteter, og UNRWA’s skolebøger er fyldt med oplæring i had, terror og antisemitisme, siger Herzberg til Jewish News Syndicate (JNS).

Derfor er hun ikke overrasket over UNRWA’s overgang fra at opildne til terror til aktivt at deltage i 7. oktober-massakren mod Israel.

Første anklager mod UNRWA kom allerede i 2007 – da Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005, blev enklaven overtaget af Fatah som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA). I 2006 vandt Hamas det palæstinensiske parlamentsvalg. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og har siden haft den fulde kontrol over enklaven. Allerede i 2007 kom de første anklager om at terrorister kaprede UNRWA-ambulancer og at våben blev opbevaret i UNRWA-skoler. Det viste sig også at UNRWA-nødhjælp blev solgt i supermarkeder i Gaza.

Flere terrorgrupper har fraktioner i UNRWA – både Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) og Popular Front for Liberation of Palestine (PFLP), har egne fraktioner i UNRWA-ansattes fagforening.

Palæstinensiske terrorgrupper står ikke på FN’s terrorliste: – Terrormedlemmer opererer inden for rammerne af UNRWA. Det skyldes at FN ikke definerer palæstinensiske terrorgrupper som terrorgrupper. Ingen af terrorgrupperne, inkl. Hamas, står på FN’s terrorliste, siger Herzberg.

UNRWA-ansatte får mange frynsegoder – FN-agenturets ansatte får gratis uddannelse, sundheds- og tandforsikring, velfærdstjenester og mad. Derfor har mange Hamas-terrorister registreret sig som UNRWA-ansatte.

Kraftig stigning i antal UNRWA-ansatte – ovennævnte forklarer, hvorfor antallet af UNRWA-ansatte er steget så dramatisk. I skrivende stund er der omkring 30.000 UNRWA-ansatte til 5,9 mio. “rapporterede flygtninge.” Til sammenligning 20.000 UNHCR-ansatte ansvaret for 108 mio. flygtninge i verden.

UNRWA-ansættelse giver terroristerne adgang infrastruktur og våben, UNRWA klinikker- og hospitaler er blevet omdannet til Hamas våbenlagre- og hovedkvarterer. Der er fundet mange terrortunnelindgange tæt på URWA-institutioner og UNRWA’s medicinske udstyr/internationale humanitære bistand, bliver brugt af Hamas-terrorister.

UNRWA-ansatte og Hamas-officerer administrerer fordelingen af medicinske ressourcer som prioriteres til dem med Hamas-tilknytning.

– Hver gang UNRWA bliver konfronteret med deres terrortilknytning, har FN-agenturet enten benægtet eller forsøgt at dække over det, siger Herzberg.

– UNRWA har afvist alle forsøg på at stille dem til ansvar. I 2021 havde en UNRWA-embedsmand modet til at sige, at Israels angreb af terrormål i Gaza var præcise og ikke vilkårlige – han blev fyret for at sige det, tilføjer hun.

– Da den igangværende Gaza-krig begyndte, delte UNRWA et Tweet af humanitær hjælp, som blev stjålet af terrorister. UNRWA slettede tweetet med det samme, siger Herzberg

I det slettet Tweet skrev UNRWA: – Vi har modtaget rapporter om, at en gruppe personer med lastbiler, foregiver sig for at være fra sundhedsministeriet i de facto myndighederne i Gaza [dvs. Hamas], i går fjernede de brændstof og medicinsk udstyr fra agenturets område i Gaza City.

Skattekroner fra Danmark og Norge fortsætter med at fylde UNRWA’s pengekasse – kulturen med at fritage UNRWA for ansvar, ser langsomt ud til at ændre sig. Lande som USA, Canada, Frankrig, Tyskland og Italien har sat deres UNRWA-bistand på pause. Det samme har EU og flere nordiske lande, men ikke Danmark eller Norge – herfra fortsætter skatteydernes penge med at strømme ind i UNRWA’s pengekasse. FN’s generalsekretær António Guterres hævder, at en efterforskning er i gang, og at han har fyret 9 ud af de 12 UNRWA-ansatte som mistænkes for at have deltaget i massakren.

– Intet land kan ignorere beviserne mod de UNRWA-ansatte som var med til at myrde, voldtage, kidnappe og hylde 7. oktober-massakren. Telegram-gruppen hvor 3.000 UNRWA-lærerer hyldede massakren viser at FN-agenturet har mistet al troværdighed, siger Herzberg.

Telegramgruppen blev afsløret af UN Watch, derudover afslørede UN Watchogså, at omkring 130 UNRWA-ansatte hyldede terror på sociale medier.

Nu har UNRWA udtalt at de efter ultimo februar, ikke vil kunne fortsætte deres aktiviteter i Gaza og regionen, medmindre donorlandene genoptager deres bistand.

– Det er uhyggeligt, at Guterres og UNRWA’s generalkommissær Philippe Lazzarini kræver flere penge efter de beviser, der er kommet frem mod deres ansatte. International UNRWA-bistand kommer med betingelser. De troede, at de havde ret til ubegrænsede finansieringskilder, men de dage er forbi, siger Herzberg.

Mange FN-agenturer og NGO’er er aktive i Gaza – udover UNRWA, er der 12 FN-agenturer og 80 internationale NGO’er som er aktive i den Hamas-kontrolleret enklave. Derfor er det ikke svært at erstatte UNRWA.

UNRWA er kun toppen af isbjerget: – Selvom UNRWA er det største problem, er hele systemet defekt. Hele mekanismen som står for fordelig af massehjælp, mangler sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelse mod terrorhyldest som forgifter børns hjerner i Gaza. Problemet stopper ikke med UNRWA, vi må se på den holistiske bistandssituation og enten indfører flere reguleringer eller finde nye rammer/alternative måder at yde bistand til Gaza, siger Herzberg.

Milliarder i bistand til terrorgrupper: – Donorlande, inkl. USA, EU-landene og Canada har sat palæstinensiske terrorgrupper på deres terrorlister, men giver samtidig flere milliarder dollars til FN-organer, som skal sikre, at sidstnævnte overholder deres definition af hvad terrorgrupper er. Donorlandene skal håndhæve egne terrorregler over for UNRWA og deres efterfølgere, slutter Herzberg.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem