Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Hvorfor har Danmark ikke sat UNRWA-bistand på pause?

Mens listen af lande der har sat deres #UNRWA bistand på pause kun bliver længere er #Danmark afventende

Som MIFF skrev i går har ny rapport vist at flere UNRWA-ansatte deltog i 7. oktober-massakren mod Israel, den værste massakre mod jøder siden Holocaust.

FN har fyret flere UNRWA-ansatte og flere lande har sat deres UNRWA-bistand på pause, mindst 12 UNRWA-ansatte er blevet fyret.

I skrivende stund har Australien, Østrig, Canada, Estland, EU, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Italien, Japan, Letland, Litauen, Holland, New Zealand, Romanien, Schweitz, Storbritannien og USA sat deres UNRWA-bistand på pause.

EU er en af UNRWA’s største donorer og har nu besluttet at sætte deres UNRWA-bistand på pause, i skrivende stund planlægges der ikke udbetaling af UNRWA-bistand før ultimo februar.

Europa-Kommissionen forventes at gennemgå sagen afhængigt af undersøgelsens resultat.

EU forventer at FN-agenturet UNRWA vil gå med til en uafhængig revision med fokus “på de kontrolsystemer, der er nødvendige for at forhindre eventuel involvering af deres ansatte i terroraktiviteter.”

Mens flere og flere donorlande har sat deres UNRWA-bistand på pause, afventer Danmark en undersøgelse før der tages stilling, skriver Berlingske Tidende.

Australien – udenrigsminister Penny Wong har udtalt at landets UNRWA-bistand midlertidigt er sat på pause og opfordrer UNRWA til at efterforske anklagerne.

Storbritanniens regering udtaler at den er “forfærdet” over anklagerne og derfor “midlertidigt holder pause med den fremtidige støtte”.

Canadas udviklingsminister Ahmed Hussen udtaler at regeringen “midlertidigt holder pause med yderligere støtte til UNRWA, mens der foregår en grundig efterforskning af beskyldningerne”.

Finlands udenrigsministerium har suspenderet landets 4 årige aftale om at give UNRWA 5 mio Euro pr år. Udenrigsministeriet har desuden opfordret til en “uafhængig og grundig efterforskning”.

Frankrigs regering har udtalt at de ikke har planer om at sende mere bistand til UNRWA efter de seneste ankalger mod UNRWA-ansatte.

Islands udenrigsminister Bjarni Benediktsson opfordrer til en grundig undersøgelse. Island har sat deres UNRWA-bistand på pause mens landet rådfører sig med andre nordiske lande.

Italiens udenrigsminister Antonio Tajani udtaler at landet har sluttet sig til de andre lande som har sat deres bistand på pause.

Japan udtrykker “ekstrem bekymring” og har sat landets bistand på pause.

New Zealands premierminister Christopher Luxon udtaler at landet har sat sin årlige UNRWA-bistand på 1 mio. newzealandske dollars (svarende til mere end 4 mio. kr) på pause mens undersøgelsen står på.

Schweiz udtaler at de hidtil har givet UNRWA omkring 20 mio schweizerfranc pr år (svarende til omkring 160 mio kr). Landets udenrigsministerium udtaler at de ikke vil gå videre med at diskutere deres UNRWA-bistand for 2024 før der har været en undersøgelse.

USA’s udenrigsministerium har besluttet at sætte deres bistand på pause og hilser en undersøgelse af anklagerne velkommen

Norge vil ikke sætte sin UNRWA-bistand på pause; for ikke at “udføre kollektiv straf mod millioner af mennesker.”

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem