Flere organer i FN-systemet er sygeligt optaget af Israel. Her er tallene som beviser det. Det er ikke uden grund at israelerne er langt mere negative end andre over for FN – læs HER.
Det er vigtigt at være ekstraordinært kritisk over for FN-initiativer – læs HER, siger den norske forsker Janne Haaland Matlary. Her er hvorfor det er så afgørende: «Den som tror at det der sker i FN har høj moralsk kvalitet eller er værd at begå nationalt over, som forventes af Israel, har ikke forstået hvad der sker i FN,» skrev Odd Myrland, MIFFs daværende avisredaktør, i 2005.
- Skriv under på opråbet: Stop Danmarks støtte til FNs forskelsbehandling af Israel – læs HER
- Læs mere om FN i MIFFs artikler om emnet HER.
FN er en mobbeklub
FN-systemet er i flere årtier blevet misbrugt af palæstinenserne og deres allierede i arabiske, muslimske og ikke-demokratiske lande til at mobbe Israel. Dansk center for undervisningsmiljø kommer med flere eksempler på hvad mobning blandt andet er: at blive bagtalt, at der spredes rygter om én, at blive holdt udenfor, at blive kaldt noget ubehageligt, at få ubehagelige kommentarer, at blive drillet. Det er netop hvad Israel bliver udsat for af FN.
Her er tallene som beviser den diskriminerende forskelsbehandling. Hovedkilde: UN Watch – klik HER
Fordeling af FN-generalforsamlingens fordømmende resolutioner fra 2015
Fordeling af FN-menneskerettighedsrådets fordømmende resolutioner fra 2006
Fordeling af FN-kvindekommissionens fordømmende resolutioner fra 2015
Flere resolutioner mod Israel vedtages år efter år uden nævneværdige forandringer.
I 2020 blev der vedtaget 17 resolutioner mod Israel i FNs generalforsamling, ifølge UN Watch database – læs HER. Til sammenligning vedtog FN kun seks resolutioner mod ALLE andre lande i verden. Afghanistan, Myanmar, Rusland, Syrien, Nordkorea og Iran fik kun én resolution hver. Alle resolutionerne fra 2020 opsummeres i særskilt oversigt i nærværende artikel.
I 2019 blev der vedtaget 18 resolutioner mod Israel i FNs generalforsamling, og 8 resolutioner mod ALLE andre lande i verden: 2 mod Rusland, 1 mod Afghanistan, 1 mod Nordkorea, 1 mod Iran, 1 mod Syrien, 1 mod Myanmar og 1 mod USA.
Samme mønster har gentaget sig i flere år, her er udvalgte eksempler: I 2015 blev der vedtaget 20 resolutioner mod Israel og kun 7 resolutioner med ALLE andre lande tilsammen!
Hvorfor vedtages så mange resolutioner mod Israel?
Stemmeafgivningen i FNs generalforsamling, menneskerettighedsrådet og andre FN-organer handler om at fremme staternes egeninteresser, ikke om at finde de bedste eller moralsk rigtige løsninger på problemerne som verden står overfor. I et system med 57 muslimske stater, heraf 22 arabiske lande som alle danner alliancer med store dele af den øvrige verden, har den eneste jødiske stat i verden ikke en chance for at finde retfærdighed, sympati eller hensyn.
Fordi arabiske lande har en egeninteresse i at misbruge FN-systemet til at diskriminere Israel, er der blevet opsat egne komiteer og rutiner som munder ud i resolutioner hvert eneste år i FNs generalforsamling.
Danmark har også interesser i FN-systemet. Den 9. marts 2021 meddelte Statsministeriet at Danmark vil være kandidat til FN’s sikkerhedsråd i 2025-2026 og at en særlig repræsentant skal arbejde for Danmarks kandidatur til FN’s sikkerhedsråd. Læs HER.
Her er nogle eksempler på hvordan Danmark har smidt Israel under bussen i FN:
Den 24. marts 2021 kunne MIFF fortælle at Danmark var blandt de lande som havde lagt stemme til grov dæmonisering af Israel i UNHRC – læs mere HER.
Den 23. december 2020 skrev MIFF om at Danmark ved FNs generalforsamling havde lagt stemme til to kritiske resolutioner mod Israel. Dermed blev der i alt vedtager 17 FN-resolutioner mod Israel i 2020. Til sammenligning vedtog FN blot seks resolutioner mod alle andre lande i verden til sammen i løbet af 2020. Læs mere HER.
Den 25. juli 2019 kunne MIFF fortælle at Danmark sammen med Iran og Saudi Arabien havde lagt stemme til anti-israelske FN-resolutioner som kritiserede kvinders rettigheder. Det er fuldstændigt absurd i betragtning af at ALLE kvinder har lige rettigheder i Israel, mens Iran og Saudi Arabien aboslut ikke kan bryste sig af at støtte kvinders rettigheder! Læs mere HER.
Også Norge er styret af egne interesser i FN-systemet – her er nogle eksempler som MIFF tog op: I oktober 2019 påpegede MIFF at Norge havde kastet Israel under bussen for at vinde en plads i FN’s sikkerhedsråd – klik for at læse HER. Også i 2018 var Norges stemmeafgivning flov – klik for at læse HER. I 2017 afviste Norge USAs suveræne ret til selv at bestemme hvor landets ambassade i Israel skulle ligge – klik for at læse HER.
Den naive tillid til FN blandt mange i Norge (og Danmark) er ofte omvendt proportionel med kendskabet til intrigere, studehandler og forbrydelser som skjuler sig bag kulisserne i FN-organisationerne. Også blandt mange som kender FN-systemets svagheder og manglende moral er loyaliteten desværre også lige så stærk som du eksempelvis ser det i religiøse sekter.
Det er ikke kun sekulære nordmænd (og danskere) som har FN som religion. Du finder også FN’s disciple langt inde i Den norske kirke. «Det er ikke os som siger at palæstinenserne har ret til at vende tilbage, det er FN,» siger Mellomkirkelig råd. At komme med en ikke-bindende resolution fra FN’s hovedforsamling fra december 1948, en resolution som i dag bryder med alle de principper som FN ellers følger, kan vi trygt betragte som useriøst – klik for at læse HER, skrev MIFF allerede i 2010. Det har ikke hjulpet – troen på FN er fortsat så stor i Mellomkirkelig råd, at de fortsat trækker FN foran sig i støtte til palæstinensiske krav som vil ødelægge verdens eneste jødiske stat – klik for at læse HER.
Tonen i FN-resolutioner er en anden mod Israel
FN-resolutioner mod Israel skiller sig ud fra resolutioner mod andre lande – ikke kun i mængden, men også i tonen. Ordlyden i resolutioner mod Israel er præget af overdrivelser, selektivt ordvalg og systematisk undertrykkelse af fakta som kunne skabe balance i baggrundsinformation/kontekst. Se eksempelvis faktatjek i 23 anklager rettet mod Israel i FNs menneskerettighedsråd i temasiden Hvad er forkert ved Israel? – klik her (temasiden er på norsk). Resolutioner mod andre lande er ofte mere diplomatiske, respektfulde og indeholder ros. Eksempelvis – da Sudan fortsat var under general Omar al-Bashirs magt – (læs HER) og han var eftersøgt af Den internationale straffedomstol for folkemord, var der i FNs menneskerettighedsråds resolutioner ros til Sudans regering i Khartoum og opfordring til at give landet international bistand.
Ikke-demokratiske lande dominerer i FN-organer
I FNs menneskerettighedsråd er 62% af medlemslandene ikke-demokratiske. Rådet er sygeligt optaget af Israel. Israel er det eneste land som er et fast punkt på rådets mødeagenda. Imens får flere af verdens værste regimer ikke kritik for deres overtrædelser af menneskerettigheder. Israel, derimod udsættes for mere kritik end noget andet land og udsættes for flere undersøgelseskomiteer end noget andet land. Blandt FNs menneskerettighedsråds medlemmer er verdens værste menneskerettighedsforbrydere – eksempelvis Kina, Cuba, Egypten, Eritrea, Libyen, Mauretanien, Nigeria, Pakistan, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Emiraterne og Venezuela. Rådet har engageret anti-vestlige og pro-diktatur personer som menneskerettighedseksperter – eksempelvis Jean Ziegler og Alfred de Zayas. Heldigvis er flere europæiske lande begyndt at reagere i lyset af den anti-israelske aktivitet i menneskerettighedsrådet. I 2019 meddelte Storbritannien at de ville stemme imod alle anti-israelske resolutioner i rådet.
Læs også: Beder FN-systemet stoppe diskriminering af Israel. Danmark, Sverige og Norge har sammen med politikere fra hele verden underskrevet protest mod FN’s absurde forskelsbehandling af Israel.
I FNs kvindekommission er 60% af medlemslandene ikke-demokratiske. I 2019 blev Iran valgt ind i en arbejdsgruppe og Irak valgt som vicepræsident. FNs kvindekommission har ikke rettet en eneste resolution mod Saudi Arabien, Yemen, Kongo, Pakistan og Iran – alle lande som systematisk bryder kvindeerettigheder. Det eneste land som FNs kvindekommission år efter år fordømmer er Israel. Det til trods for at Israel er det eneste land i Mellemøsten hvor kvinder har alle rettigheder på lige fod med mænd. FNs kvindekommission behandler den arabisk-israelske konflikt som et kvinderettighedsspørgsmål, selvom det i virkeligheden er en geopolitisk og militær konflikt. Den årlige resolutionstekst ignorerer systematisk kvindeundertrykkelse i det palæstinensiske samfund, det gælder også æresdrab, vold i familien, voldtægt og andre områder hvor kvinder systematisk diskrimineres.
Og: Danmark har igen lagt stemme til grov Israel-dæmonisering i FN. Mens israelerne gik til valg havde Danmark sammen med FNs sikkerhedsråd travlt med at lægge stemme til absurd fordømmelse af Israel. Læs HER. I
I FNs komité for NGOer er 74% af medlemslandene ikke-demokratiske. I 2015 blev «Palestine Return Center» (PRC) tilføjet som samarbejdspartner, det til trods for at NGOen (læs om PRC HER) er tilknyttet den iransk-støtter terrorgruppe Hamas hvis erklærede mål er at udslette Israel – læs om Hamas HER. NGO’er som arbejder for at tage reelle menneskerettighedsspørgsmål op forhindres i at gøre det.
I UN Women er 59% af medlemslandene i bestyrelsen ikke-demokratiske. I 2019 valgte UN Women Yemen som står nederst på listen over lande med ligestilling som vicepræsident i deres bestyrelse. UN Women har desuden samarbejdet med flere lande hvor kvinders rettigheder systematisk krænkes. UN Women Palestine har ansat personer som har været aktive i anti-israelske organisationer, personer som har kæmpet for boykot af Israel og postet antisemitisk indhold på sociale medier. UN Women Palestine har også støttet et kvindecenter opkaldt efter terroristen Dalal Mughrabi som var leder af terrorangrebet i 1978 som kostede 38 israelere livet.
I UNESCO er 62% af medlemslandene i bestyrelsen ikke-demokratiske. I perioden 2009-2014 vedtog UNESCO 46 resolutioner mod Israel, 1 resolution mod Syrien og 0 resolutioner mod alle andre lande i verden. UNESCO har gentagende gange afvist jødiske tilknytning til byer som Jerusalem og Hebron. I 2011 blev Syrien ind i UNESCOs menneskerettighedskomité. I 2013 ærede UNESCO Che Guevara, selv om han ledede de første henrettelsestropper i Cubas revolution og grundlagde arbejdslejre som siden blev brugt til at fængsle homoseksuelle, politiske fanger og AIDS-ofre.
Danmark må stoppe støtten til FN’s forskelsbehandling af Israel
Hvert år vedtager FN’s generalforsamling, FN’s Menneskerettighedsråd, FN’s kvinde-kommission, Verdens sundhedsorganisation (WHO) og UNESCO’s uforholdsmæssige og ensidige resolutioner mod Israel, samtidigt med at de ignorere menneskerettighedsbrud mod flere millioner mennesker i verden.
I UN Watch database kan du eksempelvis se at FN’s generalforsamling i 2018 vedtog 21 ensidige resolutioner mod Israel, mens lande som Iran, Syrien, Nordkorea, Krim, Myanmar og USA hver fik 1 resolution. Der blev vedtaget 0 resolutioner mod lande som Kina, Venezuela, Saudi-Arabien, Hviderusland, Cuba, Tyrkiet, Pakistan, Vietnam, Algeriet + 175 andre lande.
Samme mønster ses i FN’s Menneskerettighedsråd. Siden rådets oprettelse i 2006, har de vedtaget flere resolutioner mod Israel end mod Iran, Syrien og Nordkorea til sammen. Derudover har rådet indkaldt til flere hastemøder og undersøgelser af Israel end noget andet land. Rådet fortsætter også diskrimineringen af den eneste jødiske stat i verden ved at have Israel på som et permanent punkt på dagsordenen ved hvert eneste møde.
Alle regeringer må og skal holdes ansvarlige for deres håndtering af menneskerettigheder. Men FN’s besættelse af Israel og uforholdsmæssige praksis i forhold til Israel, samtidigt med at systematiske brud på menneskerettigheder i resten af verden ignoreres – er helt ude af proportioner. FN’s subjektiv opførsel mod Israel viser at FN som organ er politiseret, selektivt, partisk og subjektivt.
Fn bruger sine knappe ressourcer på ensidige og politiserede rapporter målrettet mod Israel, samtidigt ignorerer FN ofre rundt omkring i verden som lider under brug på deres basale menneskerettigheder – eksempelvis i Kina, Pakistan og Zimbabwe.
UN Watch databasen viser at Danmark har stemt for 75% af resolutionerne mod Israel i FN’s generalforsamling, Sverige og Norge har stemt for 80% af resolutionerne.
Dvs. at Danmark, Sverige og Norge går imod lighedsprincippet nedfældet i FN’s pagt. Skandinavien kan “bryste” sig af også at gå imod værdier som universalitet, upartiskhed og objektivitet – alle nedfældet i Menneskerettighedsrådets stiftelsesdokument, UNGA Resolution 60/251.
Danmark, Sverige og Norge skal følge FN’s grundlæggende principper ved at stoppe deres støtte til FN’s besættelse af at gøre verdens eneste jødiske stat – Israel til syndebuk. Det er på tide at FN sætter en stopper for fordømmelse og fordomme og i stedet begynder at fremme menneskerettigheder for alle.
Skriv under på MIFFs protest: Stop Danmarks støtte til FN’s forskelsbehandling af Israel – klik HER.
De årlige resolutioner i FN’s generalforsamling er gengangere
Af de 17 resolutioner mod Israel i FNs generalforsamling i 2020, var 16 gengangere fra året før. De fleste resolutioner mod Israel har været gengangere igennem flere år. Hensigten med resolutionerne er, som du vil se i beskrivelserne, at videreføre anti-israelske komiteer og andre FN-initiativer til ny arbejdsperiode.
Fredelig løsning på spørgsmålet om “Palæstina” – se HER
Ensidig og dæmoniserende tekst som gentagende gange kritiserer Israel med ekstremt sprogbrug, omtaler israelske handlinger som illegale og stiller kun krav til Israel. Referencer til terror er generelle, og palæstinensiske terrorgrupper nævnes ikke ved navn. Resolutionsteksten fremstiller Israel som en hindring for fred.
Komiteen for udøvelse af det palæstinensiske folks ufravigelige rettigheder – se HER
Det er den eneste menneskerettighedskomite i FNs generalforsamling med fokus på ét område, og den er ensidigt fokuseret på Israels handlinger. Komiteen lukker systematisk øjnene for palæstinensisk terror mod israelere og bruger ensidig, pro-palæstinensisk terminologi. Komiteen sørger årligt for en anti-israelsk resolution i FN’s generalforsamling.
Afdelingen for palæstinensiske rettigheder i FN’s sekretariat – se HER
Afdelingen bistår Komiteen for udøvelse af det palæstinensiske folks ufravigelige rettigheder. 16 ansatte i afdelingen arbejder med at sprede anti-israelsk propaganda. Ifølge UN Watch arbejder afdelingen med at «koordinere international boykot af Israel i stedet for at finde broer til fred». Afdelingen står også for en årlig udstilling. I 2020 blev Israels legitime sikkerhedstiltag fremstillet som apartheid, citater taget fra tidligere israelske leder blev taget ud af deres sammenhæng for underbygge løgnene om etnisk udrensning af palæstinenserne.
Special informationsprogram om Palæstina-spørgsmålet i afdelingen for global kommunikation i sekretariatet – se HER
Denne resolusjonen videreføre det anti-israelske spesialinformasjonsprogram, og viser hvordan sekretariatet, som skulle være nøytralt, blir utnyttet av de anti-israelske kreftene i FN. Programmet velger ensidig den palestinske narrativen og ignorerer palestinsk terror.
Permanent suverænitet til det palæstinensiske folk i de okkuperede palæstinensiske områder , inkl. Øst-Jerusalem, og til den arabiske befolkning i det okkuperede syriske Golan over deres naturressourcer
Den ensidige resolution kommer med stærk kritik mod Israel med påstand om at Israel har konfiskeret palæstinensisk land og udnyttet palæstinensiske naturressourcer, og kræver at Israel stopper den slags handlinger. Ordlyden i resolutionen nægter Israels ret til selvforsvar ved at beskrive alle israelske tiltag for beskyttelse som en konspiration mod palæstinensiske naturressourcer. Resolutionen udelader palæstinensisk terror og palæstinensiske forpligtelser. Resolutionen nævner heller ikke palæstinensisk ødelæggelse af naturressourcer – eksempelvis forurening ved afbrænding af dæk, ødelæggelse af flora og fauna grundet ildspåsættelser og de palæstinensiske myndigheders (PA) afvisning af at udvikle egne vandressourcer og udvikling af kloaksystemer – som PA ellers er forpligtet til jf. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne.
Det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse
Resolutionen kræver stop for Israels «okkupation» og anklager Israel for at forhindre palæstinensisk selvbestemmelse ved at bygge sikkerhedsbarrieren. I resolutionsteksten nævnes der intet om palæstinensernes ansvar. Til trods for at hundredvis af folkeslag ingen selvbestemmelse har, er det kun Israel som fordømmes i resolutionen.
Arbejdet i specialkomiteen som efterforsker israelske handlinger som påvirker det palæstinensiske folk og arabere i de okkuperede områder
Ensidig resolution som kritiserer Israel i stærke vendinger og videreføre en specialkomité hvis formål det er ensidigt at undersøge israelske handlinger, mens terroren fra den iransk-støttet terrorgruppe Hamas og Islamisk Jihad og samt Fatah ignoreres. I strid med folkeretten og FNs sikkerhedsrådets resolution 242, hævder den at okkupationen i sig selv er et menneskerettighedsbrud. På falsk grundlag anklages Israel i resolutionen for at bruge proportionel styrke mod civile og opildning mod «de hellige steder». Samtidigt ignorerer resolutionen al-Aqsa moskéen bruges til antisemitisk opildning og palæstinensiske angreb mod jødernes hellige steder.
Risiko for atomspredning i Mellemøsten
Israel er det eneste land som fordømmes, mens der intet siges om Irans ulovlige handlinger for at få atomvåben. Resolutionen nævner intet om nabostaternes gentagende trusler mod Israel. Læs mere: Hvorfor var det nødvendigt for Israel at udvikle atomvåben? Klik HER, Hvorfor er israelerne modstandere af at andre lande får atomvåben når de selv har dem? Klik HER
Israelske bosættelser i det okkuperede palæstinensiske territorium, inkl. Øst-Jerusalem og det okkuperede syriske Golan
Resolutionsteksten benytter sig af yderst hårde vendinger. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne slår fast at bosættelsernes fremtid skulle afgøres via forhandlinger, alligevel tages der i resolutionen klart stilling til fordel for palæstinenserne. I resolutionen behandles Israel med foragt, i modsætning til kritiske resolutioner rettet mod andre lande som eksempelvis Iran og Myanmar. Teksten erklærer ensidige afgørelse i ellers omstridte juridiske spørgsmål og sidestiller tilmed palæstinensisk terror med israelske forsvarstiltag ved at bruge vendinger som at «på begge sider» fordømmes. Resolutionen fordømmer opildning fra «israelske bosættere», men nævner intet om omfattende opildning til terror og antisemitisme fra de palæstinensiske myndigheders (PA) ledelse, medier og uddannelsessystemet.
Israelske handlinger som påvirker det palæstinensiske folks menneskerettigheder i det okkuperede palæstinensiske territorium, inkl. Øst-Jerusalem
I resolutionen naklages Israel for flere menneskerettighedsbrud og stiller ensidige krav til Israel, samtidigt med at palæstinensiske brud på menneskerettigheder ignoreres. Ved at klassificere alle israelske forsvarshandlinger som brud på folkeretten, fjerner resolutionen Israels ret til selvforsvar. Derudover refereres der i resolutionen kun til Tempelpladsen i Jerusalem ved dets muslimske navn.
Det syriske Golan
Resolutionen erklærer Israels handlinger på Golan som illegale og kræver tilbagetrækning, samtidigt ignoreres massemordet i Syrien som har stået på siden 2011. Resolutionen ignorerer Syriens historie med angreb mod israelske boligområder, syriske lederes tale om «udryddelseskrig» mod Israel og Syriens aggression i 1967 som medførte at landområdet kom under israelsk kontrol.
Det okkuperede syriske Golan
Blot for at være på sikre side vedtager FNs generalforsamling årligt to resolutioner vedrørende Golan. I resolutionerne erklæres Israels annektering for «et groft brud på folkeretten». I resolutionen hævdes der til (på falsk grundlag) at Israel undertrykker den arabiske befolkning i Golan og tvinger dem til få israelsk statsborgerskab. Ligesom den anden resolution vedrørende Golan, forties/ignoreres syriske forbrydelser også i denne resolution.
Assistance til palæstinensiske flygtninge
resolutionen tjener de arabiske landes interesser som vil bruge efterkommerne af palæstinensiske flygtninge som brikker i deres politiske spil til at delegitimere Israel. Strategien bag den anderledes behandling af efterkommerne af palæstinensiske flygtninge i modsætning til alle andre flygtningegrupper i verden tjener udelukkende til at dæmonisere Israel. I resolutionen nævnes der intet om eksempelvis Libanons diskriminering af palæstinenserne eller Syriens kollektive afstraffelse af palæstinenserne, som har kostet tusindvis af palæstinensere livet.
United Nations Relief and Works Agency (UNRWA) operation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten
Resolutionen viderefører at UNRWA tager sig af palæstinensiske flygtninge – i modsætning til ALLE andre flygtningegrupper i verden som hører under FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR). I resolutionen er der ene og alene fordømmelser af israelske handlinger, men der nævnes intet om palæstinensisk terror eller palæstinensiske terrorgruppers brug af civilbefolkningen som menneskelige skjolde. Resolutionen kræver at Israel lader byggematerialer komme ind i Gaza, men nævner intet om at den iransk-støttet terrorgruppe som har kontrolleret Gaza siden 2007 og hvis erklærede mål det er at udslette Israel, blandt andet bruger byggematerialer til at bygge angrebstunneller og anden infrastruktur til terrorvirksomhed.
Palæstinensiske flygtninges ejendomme og indtægter
I den ensidige resolution ignoreres det at 900.000 jøder blev flygtninge i den arabiske verden som en konsekvens af den israelsk-arabiske konflikt – læs HER. I resolutionen gentages indholdet fra andre resolutioner, resolutionens eneste formål er at fordømme Israel. Konflikter i forskellige dele af verden har de seneste år skabt millioner af flygtninge, uden at FN’s generalforsamling ytre deres støtte til dem i resolutioner.
Assistance til det palæstinensiske folk
Resolutionen er mere afbalanceret i sit sprog end andre resolutioner om Israel-Palæstina konflikten, men den lægger ansvaret på Israel for palæstinensernes manglende udvikling og deres økonomiske problemer. Bemærk: Der vedtages ikke en lignende årlig resolution mod andre okkuperede eller omstridte landområder i verden, derfor er resolutionen unikt kritisk mod Israel. Selv ikke ved igangværende konflikter er der nogen som får en sådan resolution fra FN’s generalforsamling. Konflikter hvor mange tusind mennesker dræbes og hundredetusindvis eller millioner drives på flugt, får den slags «assisterende» FN-resolutioner.
Olieslip ved Libanons kyst
Den eneste resolution fra FN’s generalforsamling 2020 som ikke var en genganger. Teksten er ensidig og ignorerer fuldstændigt Hizbollahs rolle og Libanons brud på FN-resolutionen som krævede at de afvikler den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah.
Se mere her: