Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Normalisering mellem Israel og Sudan – et kæmpe slag for Hamas og Iran

Hamas kriger (Illustratonsfoto: IDF)
Hamas kriger (Illustratonsfoto: IDF)

Normaliseringsaftalen mellem Israel og Sudan har givet terrorgruppen Hamas grå hår (Israel forlod Gaza i 2005. Hamas har kontrol over Gazastriben og er en kæmpe trussel for Israels sikkerhed. Siden Hamas overtog kontrollen over Gaza i 2007, har de affyret flere tusind raketter ind over grænsen til Israel – læs mere her). Sudan er et sunnimuslimsk land som i mange år dannede ramme for Det muslimske broderskab og terrorgruppen Hamas’ aktiviteter. Sudans geografiske placering langs Det Røde Hav, gør landet til en vital våbensmuglerute fra Iran til Gazastriben. Derfor er normaliseringsaftalen et kampe slag for både Iran og Hamas, skriver Yoni Ben Menachem for Jerusalem Center for Public Affairs (JCPA). Ben Menachem har igennem mange år specialiseret sig i arabiske anliggender. Han er diplomatisk kommentator for Israel Radio og TV, fremtrædende analytiker i Mellemøsten for Jerusalem Center og har fungeret som generaldirektør og chefredaktør for Israel Broadcasting Authority.

https://twitter.com/naserkhaderdk/status/1320656471374385152

Den 23. oktober udsendte terrorgruppen Hamas en erklæring hvor de fordømte normaliseringsaftalen mellem Sudan og Israel. Hamas er vred og harm over aftalen og opfordrede det sudanesiske folk til at “bekæmpe alle former for normalisering og ikke have forbindelser med den kriminelle fjende.” I erklæringen advarede Hamas om, at aftalen ikke vil give Sudan stabilitet eller forbedre deres situation, og “at Sudan vil rive sig selv op med roden.” Læs MIFF’s artikler om Sudan her.

Sudan har støttet terror, de har været værter for al Qaida og deres leder Osama bin Laden og de omfavnede endda Hamas. Læs MIFF’s artikler om Hamas her.

Sudans politik blev ført af general Omar al-Bashir som styrede landet i 1989-2019, han opløste nationalforsamlingen og styrede landet med en krigsret baseret på muslimsk sharialovgivning. I 2009 blev al-Bashir tiltalt af Den Internationale Straffedomstol for for drab, voldtægt og plyndring af civile i Darfur. Al-Bashir blev afsat ved et kup i 2019.

For mere end ti år siden opdagede israelsk efterretningstjeneste, at Sudan fungerede som en vigtig rute til smugling af våben fra Iran til Gazastriben. Læs MIFF’s artikler om Iran her.

Ifølge udenlandske kilder (bekræftet af israelske sikkerhedskilder) angreb det israelske luftvåben mål i Sudan som en del af Israels kamp mod Iran som smuglede våben gennem Sudan ind i Gazastriben til terrorgruppen Hamas.

I 2009 offentliggjorde Time Magazine rapporter fra israelske sikkerhedsembedsmænd om, at israelske fly og ubemandede fly havde angrebet en sudanesisk konvoj under anti-Hamas operationen Cast Lead i Gazastriben. Konvojen bestod af 23 lastbiler lastet med våben på vej til Gazastriben. Den israelske luftoperations mål var at stoppe leveringen af våben til Hamas og sende en besked til Iran om Israels efterretnings- og operationelle kapacitet.

Angrebet mod våbenforsyningen var en kompleks operation mange tusind kilometer væk fra Israel. Operationen krævede tankning af F-16 jagerfly i luften over Det Røde Hav. Konvojen var lastet med omkring 120 tons iranske våben, inklusiv antitank-missiler og al-Fajr-3-raketter med et sprænghoved på 45 kg som kunne nå 40 km.

Flere civile iranske og sudanesiske smuglere blev dræbt under angrebet. Et par dage før angrebet advarede USA den sudanesiske regering om ikke at tillade smugling af våben fra deres territorium. Den sudanesiske regering ignorerede advarslen, og så kom det israelske angreb.

På trods af det vellykkede israelske angreb fortsatte våbensmuglingen fra Sudans territorium til Gazastriben.

Yuval Diskin som er leder af ​​Israels generelle sikkerhedstjenester, fortalte under et regeringsmøde i 2009 at der i månederne efter Operation Cast Lead var blevet smuglet 22 tons standardeksplosiver, 45 tons råmaterialer til at lave våben, snesevis af standardraketter, hundredvis af mortergranater og snesevis af anti-fly og antitank-missiler ind i Gazastriben.

Egypten var opmærksom på våbensmuglingen og arbejdede også for at stoppe den under præsident Hosni Mubarak. I 2011 meddelte Egypten, at dens hær havde stoppet fem køretøjer med våben på vej fra Sudan til Gazastriben, og at alle våben var blevet beslaglagt i grænseområdet mellem Egypten og Gazastriben. Smuglingen omfattede store mængder mortergranater og sprængstoffer som skulle smugles gennem Hamas’ underjordiske tunneller ind i Gazastriben. Læs mere om angrebstunneller fra Gaza ind i Israel her.

Ifølge udenlandske kilder angreb israelske luftvåbenfly i 2012 det iranske al-Yarmouk-anlæg i Sudan som producerede ammunition og våben til Hamas i Gazastriben. To mennesker blev dræbt under angrebet. Ifølge forskellige rapporter havde Iran allerede etableret fabrikken i 2008.

2014 blev vendepunktet for Sudan efter landets leder Omar al-Bashir, gik til angreb mod Iran og hævdede, at Iran arbejdede for at sprede den shiitiske religion i det sunnimuslimske Sudan. Sudan udviste Irans kulturattaché og lukkede iranske kulturcentre. Den sudanesiske beslutning skete angiveligt efter pres fra Saudi-Arabien som er Teherans ærkefjende.

Krisen mellem Sudan og Iran havde også indflydelse på deres forbindelser med Hamas. Sudan samarbejdede med Iran om at smugle våben gennem sit område til Egypten og derfra til Gazastriben. Våbnene blev lastet på iranske skibe som regelmæssigt anløb i Port Sudan.

I 2014 beslaglagde den israelske hær (IDF) flådekommandoer KLOS-C-skibet i Det Røde Hav. På skibet fandt de 100 containere fyldt med våben og cement fra Iran på vej mod Sudan. IDF fandt missiler med en rækkevidde på 200 km på vej mod Gazastriben via Hamas’ tunneler.

Efter sammenstødet med Iran lukkede Sudan Hamas’-kontorer og arresterede terrorgruppens operatør som havde etableret deres terrorinfrastruktur i landet.

Efter premierminister Benjamin Netanyahus møde i Entebbe i Uganda i 2020 med Sudans suveræne rådsformand, general Abdel Fattah al-Burhan, kom det frem at Hamas ville etablere en gren af deres efterretningsafdelinger i Sudan.

I 2020 rapporterede Intel Times, at de sudanesiske myndigheder havde anholdt Abd al-Gafur, som er leder af den afrikanske gren af ​​Hamas’ militære fløjs efterretningsafdeling. Det er den gren af ​​Hamas som opbygger terrorgruppens militære styrke gennem Hamas-afdelinger i Malaysia, Tyrkiet og Libanon.

I lyset af Hamas’ tidligere omfattende aktivitet i Sudan frygter terrorgruppen nu, at normaliseringsaftalen mellem Israel og Sudan vil forene de to lande i kampen mod terror, hvilket vil stramme Sudans sikkerhedsembedsmænds overvågning af Hamas-agenter i landet .

Hamas’ har fortsat operatører i landet med hjælp fra Det muslimske broderskab og andre.

Efter præsident Trump fjernede Sudan fra listen over lande som støtter terror, er regimet i Khartoum motiveret til at vise sig for verden som et land, der er fast besluttet på at bekæmpe terror.

Normaliseringsprocessen mellem arabiske lande og Israel har givet Hamas en kæmpe hovedpine, set i forhold til deres militære aktiviteter. Golfstaterne har allerede begrænset Hamas’ aktiviteter. I Saudi-Arabien retsforfølges 60 Hamas-aktivister for at have smuglet penge gennem Tyrkiet til Hamas’ militære fløj i Gazastriben. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain her.

Hamas forventer at ethvert arabisk eller muslimsk land som indgår normaliseringsaftaler med Israel, vil skulle forpligte sig til sammen med USA og Israel at bekæmpe terror. Det vil til dels medfører alvorlig skade for Hamas’ militære fløjs operationer i udlandet og være et kæmpe politisk slag for dem, fordi flere lande vil sætte Hamas på deres terrorliste.

Inden for rammerne af fredsaftalen med Israel bør det også tjene som en test for Sudan – at forpligte sig til at bekæmpe både shia- og sunnimuslimske terrorgrupper, inklusiv Hamas, som står øverst på listen grundet deres tidligere aktiviteter. Israel og USA vil ikke opgive problemstillingen, og derfor er Hamas under et betydeligt pres, slutter Ben Menachem.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem