MIFF har holdt sit første møde på Færøerne. Mødet fandt sted i Tórshavn, tiltrak en fyldt sal og vakte stor interesse for at etablere MIFFs arbejde på øerne.
Under besøget var MIFF også til stede i Lagtinget, Færøernes parlament, hvor politikerne diskuterede et forslag om at lukke Færøernes repræsentationskontor i Israel.
Forslaget mødte bred modstand.
MIFF talte efterfølgende med den tidligere færøske udenrigsminister Jenis av Rana, som har været en central drivkraft bag oprettelsen af repræsentationskontoret.
Alle partier afviste forslaget
Jenis av Rana fortæller, at den færøske udenrigsminister havde foreslået at lukke repræsentationskontoret i Tel Aviv for at spare penge.
Forslaget blev diskuteret under en debat om finansloven, men mødte modstand fra samtlige partier i Lagtinget.
Ifølge av Rana fik ministeren ikke engang opbakning fra sit eget parti.
Han fremhæver især, at også det parti, der er mest kritisk over for Israel, afviste forslaget.
Partiets begrundelse var, at man i en tid som vores bør åbne ambassader frem for at lukke dem.
Av Rana oplyser, at besparelsen ville være på knap fem millioner kroner ud af et samlet budget på omkring 15 milliarder kroner.
Han mener derfor, at andre motiver end økonomien lå bag forslaget.
Repræsentation i Israel var et krav under regeringsforhandlingerne
Jenis av Rana fortæller, at oprettelsen af en færøsk repræsentation i Israel var et af hans partis vigtigste krav under regeringsforhandlingerne for omkring seks år siden.
Partiet ønskede oprindeligt en ambassade i Jerusalem, men det mødte modstand fra de øvrige forhandlingspartnere.
Efter længere forhandlinger blev der fundet et kompromis: Repræsentationen kunne placeres i Tel Aviv.
Aftalen gjorde det muligt at danne en koalitionsregering, som kom til at sidde i tre år.
Av Rana finder det bemærkelsesværdigt, at den politiker, der dengang accepterede oprettelsen af kontoret som led i regeringsaftalen, nu ønsker at lukke det.
Markant stigning i eksporten til Israel
Den tidligere udenrigsminister fremhæver de økonomiske resultater af Færøernes tilstedeværelse i Israel.
Ifølge hans oplysninger var den færøske eksport til Israel næsten ikkeeksisterende, før repræsentationskontoret blev oprettet.
Han anslår, at eksporten dengang lå på omkring 22.000 kroner.
Allerede året efter åbningen var eksporten ifølge av Rana steget til omkring 100 millioner kroner.
Krigen har siden medført en tilbagegang, men han fortæller, at eksporten igen er på vej op.
Han forventer, at den vil nå omkring 200 millioner kroner ved årets udgang, mens prognosen for 2030 lyder på en halv milliard kroner.
Av Rana betegner udviklingen som en stor succeshistorie.
Usædvanligt møde med Netanyahu i FN
Under interviewet fortæller Jenis av Rana også om en oplevelse fra FN’s Generalforsamling i New York i 2013.
Han deltog som færøsk repræsentant i den danske delegation og havde et særligt ønske: Han ville overvære Benjamin Netanyahus tale fra Generalforsamlingens hovedsal.
Det viste sig vanskeligt på grund af de strenge sikkerhedsregler.
Av Rana fortæller, at han gennem en hel uge gentog sit ønske over for den danske ambassadør.
Til sidst lykkedes det.
Prinsesse Benedikte og hendes mand, prins Richard, havde oprindeligt skullet deltage, men prins Richard blev syg. Dermed blev der to ledige pladser.
Av Rana fik den ene plads, mens en dansk repræsentant fra Enhedslisten tog den anden.
De kom til at sidde helt fremme i salen.
Netanyahu talte ifølge av Rana i 31 minutter, selv om han oprindeligt havde fået 15 minutter.
Av Rana fortæller, at han blev stærkt berørt af Netanyahus beretning om sin families historie og dens forbindelse til Israel.
Efter talen blev han i FN-bygningen, mens resten af delegationen ville tilbage.
En ung mand henvendte sig og spurgte, hvorfor han havde klappet så begejstret efter Netanyahus tale.
Av Rana svarede, at hans bedste ven var jøde.
Da manden spurgte, hvem han mente, svarede av Rana:
“Det er Jesus.”
Kort efter blev han inviteret til at møde Netanyahu.
En israelsk FN-ambassadør fulgte ham forbi køen af mennesker, som ventede på at hilse på Israels premierminister.
Av Rana fortæller, at både ambassadøren og Netanyahu reagerede positivt, da de hørte, at han kom fra Færøerne.
“Vi kender vores venner,” lød svaret ifølge av Rana.
Han beskriver mødet som en fantastisk oplevelse og fortæller, at han siden også har mødt Netanyahu i Knesset.
Derfor har av Rana nomineret Netanyahu til Nobels fredspris
Jenis av Rana har nomineret Netanyahu til Nobels fredspris.
I interviewet bliver han spurgt, hvordan han mener, at Netanyahu har bidraget til fred i verden.
Av Rana begrunder nomineringen med Netanyahus kamp mod islamisme, som han betragter som en trussel mod demokrati og frihed.
Han sammenligner kampen med kroppens immunforsvar, der bekæmper bakterier og virus.
Efter hans opfattelse forsvarer Netanyahu ikke alene Israel, men også andre demokratiske samfund mod en farlig ideologi.
Av Rana bruger i interviewet meget skarpe formuleringer om islam og islamisme, som han forbinder med autoritære samfundsformer og undertrykkelse.
Han betegner på den baggrund Netanyahu som en garant for fred.
På spørgsmålet om, hvorvidt den norske Nobelkomité vil tage nomineringen alvorligt, svarer av Rana, at han ikke forventer det.
Han mener, at fordommene mod Israel er for store, og udtrykker særlig skuffelse over Norges holdning til landet.
Færøerne har stor udenrigspolitisk handlefrihed
Interviewet kommer også ind på Færøernes forhold til Danmark.
Selv om Færøerne er en del af rigsfællesskabet og ikke har fuld selvstændighed på det udenrigspolitiske område, oplever av Rana, at øerne i praksis har betydelig handlefrihed.
Han var selv udenrigsminister i perioden 2019–2022.
I den periode havde han møder med både amerikanske og andre udenlandske udenrigsministre.
Han fortæller, at han aldrig oplevede, at den danske regering blandede sig i hans arbejde.
Ifølge av Rana kan Færøerne derfor føre en selvstændig linje i mange internationale spørgsmål, herunder forholdet til Israel.
På spørgsmålet om, hvorvidt Israel ville kunne regne med Færøernes støtte, hvis øerne havde deres egen stemme i FN, svarer han uden tøven:
“Hundrede procent.”
Ønsker et selvstændigt Færøerne i samarbejde med Danmark
Jenis av Rana ønsker, at Færøerne en dag bliver en selvstændig stat og medlem af FN.
Han fortæller, at spørgsmålet om selvstændighed fortsat deler færøsk politik.
Ifølge hans vurdering kan politikerne groft opdeles i tre grupper: En gruppe, der ikke prioriterer spørgsmålet, en gruppe, der ønsker selvstændighed, og en gruppe, der er imod.
Men han understreger, at debatten har ændret sig gennem de seneste 10–15 år.
Hvor man tidligere talte om en egentlig løsrivelse fra Danmark, ønsker mange i dag en model, hvor Færøerne, Danmark og Grønland bliver tre selvstændige nationer, der fortsætter et tæt samarbejde.
Av Rana vurderer, at en sådan løsning vil kunne samle en stor del af den færøske befolkning.
Han oplever samtidig, at Danmark er blevet mere åbent over for tanken, blandt andet på grund af udviklingen i forholdet til Grønland.
Se MIFF’s interview med Færøernes tidligere udenrigsminister her:
