Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Michael Douglas i kibbutz hårdt ramt af massakren: – Folk her troede på fred og bød palæstinensiske naboer ind i deres hjem

Michael Douglas i ruinerne af kibbutz Be'eri: - Jeg mødte folk her, som troede på fred, som bød deres palæstinensiske naboer ind i deres hjem. Nu spørger jeg, hvordan kommer man sig over 7. oktober-massakren? Hvordan overvinder man sin lyst til hævn? Det vil tage generationer, hvis overhovedet (Foto: Skærmdump, Jotam Confino på X, fra AP)
- Hvordan kommer man sig over det, der skete her? Spurgte Michael Douglas i ruinerne af kibbutz Be'eri.

Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, men alle israelere/udenlandske statsborgere på tværs af religion, etnicitet, alder og køn var legitime mål for terroristerne.

Mord, voldtægter og kidnapninger – flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinderældre og mænd. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.

I går besøgte amerikanske filmstjerne Michael Douglas kibbutz Be’eri som mistede over 100 af sine indbyggere under den værste massakre mod jøder siden Holocaust, skriver Jewish News.

Mens Douglas vandrede rundt i den ødelagte kibbutz, fortalte han om sit møde med kibbutzens massakre-overlevende: – Jeg mødte folk her, som troede på fred, som bød deres palæstinensiske naboer ind i deres hjem. Nu spørger jeg, hvordan kommer man sig over 7. oktober-massakren? Hvordan overvinder man sin lyst til hævn? Det vil tage generationer, hvis overhovedet.

Se YouTube klip af Michael Douglas’ besøg i kibbutz Be’eri:

Senere på dagen mødtes Douglas med Israels præsident Isaac Herzog og førstedame Michal Herzog og fik overrakt en gul nål og halskæde til støtte for gidslerne og deres familier.

Under deres møde sagde præsident Herzog: – Vi er blevet påtvunget den her krig på den mest brutale måde, man kan forestille sig. Terroristerne myrdede, brændte, voldtog og kidnappede vores indbyggere. Indbyggere som troede på fred og sameksistens. Og tragedien bliver værre og værre for hver dag, der går – smerten er ubærlig for os.

Israels præsident tilføjede: – Jeg er chokeret over massehykleriet, som jeg har set i den akademiske verden, der ikke forstår forskellen mellem godt og ondt. Israel gør så meget godt i verden på så mange områder. Folk tager simpelthen fejl, de kender ikke til historien, hvad eksistensen af Israel betyder, hvad vi står for og hvem vi er. De ved ikke at over 20% af vores indbyggere er muslimer og kristne som lever sammen med os, som har lige rettigheder og er stolte over at være israelere. Flere af vores muslimske og kristne medborgere blev myrdet under 7. oktober-massakren og i kamp for deres land. Alle dem i verden, der er historieløse, ved ikke at vores demokrati bygger på retsstatsprincipper og at vi gang på gang har strakt hånden frem i fred, men vi kan under ingen omstændigheder acceptere at blive udsat for terror. Det er den virkelige historie. Du så det selv.

Douglas fortalte præsident Herzog om sit møde med gidslernes familier og mindesmærket for massakren mod Super Nova festivalen for fred, hvor over 360 unge fra Israel og verden blev myrdet, voldtaget og kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza: – Det er en meget svær tid. Massakren var et kæmpe chok. Vi er bare glade for at være her, vise jer vores støtte og fortælle jer, at USA er jeres allierede, som vores præsident også har sagt. Jeg håber bare, at de seneste gidselforhandlinger vil lykkedes og at gidslerne snart vil vende hjem.

Israels førstedame gav de myrdede og voldtagne kvinder en stemme: – For os, israelske kvinder var 7. oktober-massakren første gang vi blev udsat for seksuel vold som et krigsredskab. Og det er meget chokerende. Og vi føler – især israelske kvinder og kvinder rundt om i verden – at vi må tale på vegne af de kvinder, hvis stemme blev taget fra dem.

Douglas sluttede: – Udover det store chok over den forfærdelige massakre som Israel blev udsat for, er vi chokerede over de propalæstinensiske studenterbevægelser. Hvad er det for en hjernevask, de studerende har involveret sig i? Når man taler med dem, viser det sig, at de mangler helt basal viden og uddannelse.

Læs også om Jerry Seinfeld som hørte Yuvals historie i ruinerne af hans hjem i kibbutz Be’eri.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem