Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Undersøgelse fra ekspertgruppe viser at der kommer mere end mad nok ind i Gaza

Her ses palæstinensere lave mad i Gaza, 17. maj 2024. (Foto: Flash90)
Mens der dagligt kommer mad ind i Gaza svarende til mere end 3.000 kcal pr. person, sørges der ikke for mad til gidslerne, der blev kidnappet af terrorister under 7. oktober-massaken mod Israel.

MIFF har skrevet utallige artikler om hvad der skete under 7. oktober-massakren mod Israel. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinderældre og mænd – alle var legitime mål på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.

Massive raketangreb fra flere fronter
, siden massakren er flere israelske byer blevet udsat for nærmest daglige raketangreb fra Hamas-kontrolleret Gaza og Libanon, men også fra lande som Yemen, Syrien, Irak og Iran.

Verden har glemt massakren mod Israel, over 230 dage efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, har verden, EU og Danmark glemt at massakren er den direkte årsag til Israels krig mod Hamas i Gaza.

Fakta lyver ikke, en gruppe bestående af højt respekterede akademikere og eksperter i folkesundhed har undersøgt, hvor meget mad der dagligt er kommet ind i Gaza i løbet af krigen. Ekspertgruppens konklussion er klar. I perioden januar-april dækkede den daglige mængde mad indbyggernes energi- og protein behov, svarende til 3.163 kcal dagligt per person, dvs. langt over de dagligt anbefalede 2.100 kcal pr person, skriver Times of Israel.

Ekspertgruppen har analyseret data fra Israels Koordinator for Regeringsaktiviteter i Territorierne (COGAT). Analyserne viste at der i løbet de 4 måneder i snit dagligt blev overført mad til Gaza svarende til 3.163 kcal pr person.

Undersøgelsen blev publiceret få dage efter ICC-anklager Karim Khan, havde anklaget Israels statsminister og forsvarsminister for bevidst at bruge sult som krigsvåben i Gaza og ville have dem anholdt.

Ekspertgruppen konkluderer: – Den gennemarbejdede analyse viser med al tydelighed, at mængden af mad leveret til indbyggerne i Gaza er mere end tilstrækkelig. Analysen viser også at mængden af mad, der kommer ind i enklaven ligger langt over anbefalingerne for fødevarehjælp til indbyggere i konfliktområder.

Ingen grænse for mængden af mad, Israel har hele tiden påpeget at der ikke er grænser over mængden af mad til indbyggerne i Hamas-kontrolleret Gaza. Israel har også påpeget at problemet opstår inde i Gaza, hvor nødhjælpen ikke bliver fordelt som den burde. En stor del af nødhjælpen bliver stjålet af Hamas og andre terrorgrupper.

Kun 54% af nødhjælpen til Gaza fordeles af FN/andre, viser undersøgelsen. De seneste 6 måneder er der blevet leveret knap 600.000 tons nødhjælp til Gaza.

Alligevel påstår World Food Programme at der er sult i Gaza.

Hvem sørger for nødhjælp til gidslerne?
Mens verden har fokus på mad til indbyggerne i Gaza, er der ikke fokus på gidslerne, der nu har siddet fanget i Gaza i mere end 230 dage. Det vides ikke om de er i live og ingen international organisation har besøgt dem. Frigivede gidsler har fortalt at de sultede og ofte ikke fik mad eller vand. 125 gidsler, inkl. børn, kvinder, ældre og mænd, inkl. danske Yitzhak på 69 år sidder fortsat fanget i Gaza – hvem står op for dem?

Hvis der nogensinde var en tid hvor din stemme er afgørende – er tiden nu!
Israel har mere end nogensinde brug for din støtte – meld dig ind i MIFF nu!

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem