Over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd blev brutalt myrdet den 7. oktober – i forbindelse med det var 100 dage siden massakren, rejste MIFF-journalist Bjarte Bjellås til Israel for at give ofrene og deres pårørende en stemme.
Bjarte besøgte Tel Aviv hvor Nevo fortalte at israelerne føler sig meget alene i en verden som ikke forstår, at deres hjerter bristede den dag.
Ingen ved om gidslerne er i live – Bjarte besøgte også kibbutz Nir Oz, en af de kibbutzer, der blev hårdt ramt under massakren. I kibbutzen fortalte Boaz om sin gamle, syge far på 86 år som havde været med til at grundlægge kibbutzen, men endte sine dage alene, fanget under umenneskelige forhold som gidsel i Gaza. Terrroristerne delte et billede af deres døde far på sociale medier. Boaz fortalte hvor ondt det gør, at familien ikke kunne give ham et sidste kram og holde ham i hånden da han udånede. Baby Kfir og hans familie kom også fra Nir Oz og blev kidnappet. Lille Kfir fejrede sin 1-års fødselsdag som fange. Det vides ikke om gidslerne er i live og ingen international organisation har besøgt dem.
Flere danskere hårdt ramt af massakren – danske Itzik på 69 år boede i samme kibbutz, han blev såret under massakren og kidnappet til Gaza. Dansk-israelske Rami har fortalt til danske medier, at tiden gik i stå for ham da terroristerne myrdede hans ældre mor i Nir Oz. Mindst 250 babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd blev kidnappet. I dag sidder mindst 136 gidsler fortsat fanget under forfærdelige forhold uden livsnødvendig medicin eller andre livsnødvendige hjælpemidler. Flere frigivede gidsler er gået rettens vej mod Røde Kors for manglende handling.
Musikfestival for fred omdannet til mindesmærke – den 7. oktober 2023, glædte flere hundrede festival deltagere sig til at danse og hører musik i Supernova musikfestivalen for fred i Israel. Dagen startede med glæde og endte med død og sorg med over 364 myrdede og mindst 40 kidnappet til Gaza af bevæbnede terrorister. Der er så mange hjerteskærende fortællinger, så mange navne, så mange ofre. Der var 16-årige Ruth, hun var musikelsker, multihandiccapet, sad i rullestol og blev massakreret sammen med sin far. Der er kvinden som overlevede at blive massavoldtaget og så hvad terroristerne gjorde mod andre kvinder. Kvinden overlevede fysisk, men er psykisk ødelagt for livet. Flere beretninger om de rystende massavoldtægter, seksuelle overgreb og bestialske mord fortsætter med at komme frem i lyset. Desværre tyder mere på at vi aldrig vil komme til at kende det fulde omfang af hvad ældre, kvinder, børn og mænd blev udsat for den dag.
Rejste til Danmark for at vække politikerne – hele verden så Noa blive kidnappet for rullende kamera. Hendes venner rejste til Danmark for at vække politikerne, i håb om at de ville hjælpe hende og de andre gidsler hjem. I Israel sidder Noas døende mor og håber på at kunne se sin datter en sidste gang inden det er for sent.
Israelske minoriteter blev hårdt ramt af massakren – israelsk-beduinske Youssef reddede over 30 liv under massakren og er mærket for livet af det han så. Hans historie er en ud af flere fortællinger om, hvor hårdt alle israelere på tværs af religion, etnicitet og køn blev ramt af den værste massakre mod jøder siden Holocaust.
I klip delt på sociale medier, ses de mange myrdede ofre, mange af dem stablet oven på hinanden. Dem som kunne, forsøgte at flygte fra terroristerne og gemte sig hvor de kunne, men de fleste blev myrdet.
Alle israelere er i sorg – MIFF’s journalist så folk græde, holde om hinanden eller bede for de myrdede massakre-ofre.
Alene ved musikfestivalen kostede den brutale massakre mod Israel mindst 364 liv. (Foto: Bjarte Bjellås)
Israelsk soldat fortæller om sin ubærlige smerte – den unge mand deltog i musikfestivalen og så hvad der skete da terroristerne gik til angreb. Han nåede at filme det, inkl. terroristernes skud mod de forsvarsløse deltagere med automatgevær. Han fortæller: – Det var helt vanvittigt, terroristerne dukkede op ud af ingenting.
Han ønskede ikke at stille op med navn eller billede. Han fortæller at han formåede at flygte i sikkerhed fra kuglerne, men mange af hans venner blev myrdet. Han uddyber: – Jeg mistede mange venner den dag.
Terroristerne kastede håndgranater og skød ind i beskyttelsesrum – flere forsøgte at flygte fra stedet i bil eller gemme sig i beskyttelsesrum, men terroristerne fandt dem og myrdede dem. En kvinde overlevede ved at gemme sig under myrdede ofre i et af beskyttelsesrummene.
Selv efter beskyttelsesrummene er blevet vasket og malet om, kan man fortsat se de utallige skudhuller og blodspor. Flere ofre nåede at filme hvad der skete inden de blev myrdet i beskyttelsesrummene. I flere klip ses terroristerne myrde dem. Klippene viser ofrenes sidste minutter i total skræk, vi kan kun gisne om hvor bange de var. I beskyttelsesrumme hænger der billeder af ofrene og på jorden er der tændt lys til minde om dem.