Eden og Ziv blev fundet dræbt i Gaza

Eden (tv) blev kidnappet af terrorister under 7. oktober-massakren mod Israel. Ziv (th) menes at være blevet dræbt af terorrister i Israel og herefter kidnappet til Gaza. fangede terrorister har fortalt at de blev lovet 70.000 kr for hvert gidsel de tog med til Gaza. (Foto: Privat)
Ingen ved om de 130 gidsler der fortsat sidder fanget i #Gaza er i live, inkl. danske Itzik og baby Kfir. #BringThemHome

Israel er for altid forandret efter 7. oktober-massakren mod Israel, der har kostet over 1,200 livet, over 10,000 såredegrove seksuelle overgreb og voldtægter af israelske kvinder, børn og mænd, utallige savnede, mindst 240 kidnappet til Gaza, over 12.000 raketangreb mod israelske byer og over 500,000 israelere, der er blevet flygtninge og trues af økonomisk ruin. Massakren ramte ALLE israelere hårdt på tværs af religion, etnicitet og køn, inkl. israelske minoriter.

Siden massakren er flere israelske gidsler blevet fundet dræbt i Hamas-kontrolleret Gaza. I går fandt Israels forsvarshær (IDF) flere dræbte israelske gidsler i Hamas-kontrolleret Gaza.

IDF fandt 27- årige Eden Zacharia, der var blevet kidnappet af terrorister under massakren fra en musikfestival for fred i Syd-Israel Over 360 af de 1200 massakre-ofre blev myrdet i musikfestivalen, hvor mange også blev taget til Gaza som gidsler. IDF fandt også liget af den 36-årige IDF-officer Ziv Dado i Gaza. Det menes at han blev myrdet under massakren mod Israel og hans lig herefter taget som gidsel til Gaza.

IDF’s talsperson: – Desværre nåede vi ikke frem til Eden og Ziv i tide.

Eden og Ziv blev fundet i en underjordisk tunnel tæt på Ahmed Ghandour’s hjem. Ghandour var Hamas’ tidligere øverstkommanderende i terrorgruppens nordlige brigade og blev dræbt for nylig i israelsk luftangreb.

Terrorlederens hjem ligger i et tæt befolket område i Gaza. Israel har anholdt og afhørt hans brødre. Alt tyder på at informationen fra de afhørte brødre førte til, at Eden og Ziv kunne komme hjem og blive begravet.

Gidslernes familier har fået besked om at de blev fundet dræbt.

Eden og Ziv blev taget hjem til deres familier draperet i det israelske flag – også i dag begraver israelske forældre deres børn 😢

Her ses Eden og Ziv draperet i det israelske flag inden de blev taget hjem for at blive begravet. (Foto: IDF)

Gal Meir Eisenkot, søn af tidligere IDF-chef Gadi Eisenkot og Eyal Meir Berkowitz blev dræbt og flere IDF-soldater blev såret under forsøget på at finde Eden og Siv.

Mindst 240 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd blev kidnappet af terrorister til Gaza under 7. oktober-massakren mod Israel. I skrivende stund er omkring 110 gidsler blevet frigivet. Tilbage i Gaza sidder mindst 130 gidsler og venter på at komme hjem. Blandt gidslerne er danske Itzik på 69 år og baby Kfir, der kun var 9 mdr. gammel da han blev kidnappet med sin mor, far og 4-årige storebror. Ingen ved om gidslerne er i live, hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne.

Anholdte terrorister har blandt andet fortalt at de blev lovet 70.000 kr for hvert gidsel de tog til fange i Gaza.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem