Spørgsmålet er ikke, om der vil komme en konfrontation igen med den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, spørgsmålet er hvornår og i hvilket omfang? Skriver veteranjournalist Ben-Dror Yemini i Yediot Ahronot.
Under tidligere militære kampagner mod Hamas led terrorgruppen mange tab, men blev aldrig helt besejret, tilføjer Yemini.
Det er rigtigt, at siden den seneste krig mellem Israel og terrorgrupperne i Gaza (Gaurdian of the Walls, maj 2021), har den palæstinensiske enklaves herskere bremset op i deres raketangreb og sprængstofballonangreb mod israelske byer, men terrorgruppernes samlede evne til at påføre den jødiske stat smerte er ikke blevet skadet, påpeger Yemini.
Hamas’ kapaciteter omfatter ikke kun militær oprustning. Hamas opildner konstant til terror mod Israel og hylder terrorangreb mod israelere. Uanset om terrorangrebene udføres af Hamas terrorister eller andre terrorgrupper, skader de Israel og israelerne. Under den nuværende terrorbølge som startede 22. marts er 19 personer blevet myrdet, utallige er blevet såret og endnu flere har fået ar på sjælen. Ved det seneste terrorangreb på Israels 74 års fødselsdag den 5. maj i byen Elad, blev 3 fædre brutalt hugget ihjel af terrorister med knive og økser. Fædrenes små børn var sammen med andre vidner til terrorangrebet. En af de myrdede fædres søn, en lille dreng på 6 år, løb efter hjælp og fortalte sikkerhedsvagterne at han netop havde set sin far blive hugget ihjel. De mange små israelske børn som så angrebet lider nu af marreridt og der er ingen tvivl om at det bliver svært for dem at vende tilbage til en normal barndom efter det de har været udsat for.
Få dage inden økse-terrorangrebet i Elad, havde Hamas’ leder Sinwar opildnet til at myrde israelere med knive og økser.
Hamas’ strategi med deres leder i Gaza, Yahya Sinwar, i spidsen ser ud til at virke. Terrorgruppen står bag de vedvarende optøjer på Tempelbjerget og det grønne Hamas-flag der flager på Tempelbjerget og i Judæa og Samaria (Vestbredden), skriver Yemini.
Det er absolut positivt at antallet af raketangreb mod israelske byer for tiden er faldet, men det er kun udtryk for en del af det samlede billede, understreger Yemini.
Hvis Israel ikke sørger for at indrette sig efter det aktuelle billede, vil den næste militære konfrontation med Hamas være en gentagelse af alle tidligere konflikter.
Israel vil igen blive tvunget af Hamas til at slå til og ødelægge Hamas-mål. Hamas vil igen angribe israelske byer med raketter finansieret af Iran som kun koster få øre og Israel vil igen skulle beskytte sin civilbefolkning med missilforsvarssystemet Iron-Dome. Det koster den israelske stat over 350 tusind kroner at nedskyde èn Hamas-raket! Scenraiert beskrevet ovenfor, vil gentage sig igen og igen, skriver Yemini.
Herefter vil de fleste førsteverdenslande acceptere Israels svar på angrebene mod sin suverænitet. Så vil der gå én dag eller flere dage, som det også skete under den seneste Gaza-krig i maj 2021 – og den anti-israelske kampagne vil eksplodere.
Alt lige fra internationale NGO’er til New York Times vil dæmoniserer Israel som en ondsindet og kriminel nation, der angriber uskyldige og undertrykte palæstinensere. Det vil få antisemitismen i verden til at eksplodere, det internationale pres på Israel vil stige, og antallet af anti-israelske protester rundt om i verden vil nå nye højder – opskriften er givet på forhånd, skriver Yemini.
Men nu er et nyt element kommet med ind i spillet, som der ikke var i tidligere kamprunder. Enhver bygning beskadiget i Gaza, vil blive sammenlignet med bygninger, der blev beskadiget under den russiske invasion af Ukraine. Israel vil uundgåeligt blive sammenlignet med Rusland – det til trods for palæstinenserne har tilsluttet sig både Iran og Moskva.
Det internationale pres vil gøre sit, og Israel vil igen ikke fuldføre sine militære mål.
Sinwars gentagne provokationer der med succes har øget sikkerhedsspændingerne i hele Israel og endda foranlediget adskillige dødelige terrorangreb – nødvendiggør, at Israel genovervejer sin handlemåde.
Sagt med Albert Einsteins ord – det er sindssygt at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.
I løbet af den seneste uge har der været gentagne opfordringer – ikke kun fra højre, om at udføre et målrettet attentat på Sinwar. Det er en mulighed, men vil det hjælpe? Sikkerhedsembedsmænd har angiveligt modsat sig ideen, formentligt fordi et attentat mod Hamas-lederen vil føre til endnu en konfrontation med Hamas, som igen vil føre til det førnævnte resultat, skriver Yemini.
Den velkendte opskrift på en fiasko stammer delvist fra opfattelse af Israel som en stærk og undertrykkende kraft, mens terrorgruppen Hamas opfattes som et offer, der sidder fast under den israelske støvle.
Det er en komplet løgn uden hold i virkeligheden, og det ved langt de fleste israelere. Men den offentlige mening rundt om i verden er forskellig, ofte forbundet med manglende viden om den komplekse virkelighed i Israel.
Kan Israel ændre løngfortællingen? Israel kan næppe påvirke den anti-israelske brigade eller “menneskerettighedsorganisationerne”, der er blevet en integreret del af den fremherskende hadekampagne mod den jødiske stat.
Men ikke alle er Israel-hadere, nogle er simpelthen blevet usat for massiv anti-israelsk propaganda. Det omfatter en del af jøderne i USA, der fungerer som en strategisk rygrad for staten Israel. Vi har ikke råd til at miste dem, og Israel har en del arbejde foran sig for at sikre at det ikke sker, før den næste konfrontation med Hamas bryder ud, understreger Yemini.
Deror må Israel ændre retning, skriver Yemini. Israel bør efter Yeminis mening tilbyde Hamas nogle fordele – eksempelvis ved at ophæve blokaden, rehabilitering af Gaza, etablering af en søhavn til gengæld for at Gaza demilitariseres, skriver Yemini.
Vi ved allerede på forhånd, at Hamas vil siger NEJ. Midtøstkvartetten (USA, Rusland, FN og EU) har tidligere fremlagt lignende forslag, EU kom også selvstændigt med et lignende forslag – Hamas’ svar var givet på forhånd, et stort NEJ!
Hamas vil have kaos og ødelæggelse frem for byggeri og velfærd. Så hvorfor overhovedet tilbyde dem noget som helst? Svaret er at Israel-haderne næppe er klar over hvad Hamas har fået af tilbud om vækst og fred. For at et sådant filantropisk forslag kan blive en mainstream-nyhed, kræver det at der gøres meget mere, noget som Israel ikke tidligere har gjort og det vil faktisk ikke koste Israel noget at gøre det.
Konfrontationen mellem Israel og terrorgruppen Hamas sker på to fronter – militært og offentlighedens bevisthed. Israels militære styrke er fuldstændig ligegyldig, fordi Israel altid ender med at overgive sig på grund af internationalt pres som netop nærres af offentlighedens bevidsthed som er at Israel er den stærke part mens Hamas er den svage part. Fakta på jorden spiller ingen rolle – det drejer sig om at få offentlighedens sympati og støtte – intet andet, skriver Yemini.
Hvis Israel kom på banen med så dramatisk forslag, ville det ikke stoppe Israel-haderne fra at hade Israel, men det ville svække deres legitimitet, påpeger Yemini.
Vi lever i en tid hvor enhver konfrontation styres på to fronter – militært, via sociale medier og propaganda og derfor vil det være en stor fordel for Israel at tænke ud af boksen, slutter Yemini.
