Ifølge ny rapport fra det israelske forskningsinstitut Alma Research and Education Center, forsøger Iran at tage kontrol over Syriens omfattende netværk af militærindustrifaciliteter (CERS), skriver Yaakov Lappin i Jewish News Syndicate (JNS). Lappin er israelsk korrespondent, analytiker for militære anliggender, intern analytiker ved Miryam Institute, forskningsmedarbejder ved Alma Research and Education Center og forskningsassistent ved Begin-Sadat Center for Strategic Studies på Bar-Ilan University.
I rapporten advares der også om, at den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah kan få fat i kemiske stoffer, der opbaveres af Assad-regimet i CERS. Assad-regimet bruger de kemiske stoffer til at producere kemiske våben, med henblik på at kunne angribe Israels forsvarshær (IDF) eller israelske civile i en fremtidig konflikt.
Den israelske reservemajor Tal Beeri, der er forskningschef ved Alma Center, fortæller: – Irans overtagelse af Syriens forsvarsindustri sker via deres overtagelse af CERS. I dag opererer Syriens CERS-center under fuld iransk protektion.
Ifølge rapporten er CERS, der beskæftiger omkring 20.000 syriske forskere, ingeniører og militærofficerer, spredt ud over Syrien og producerer avancerede våben som overflade-til-jord-missilet (Fateh 110). Fateh 110 er kernen i det fælles iransk-syrisk-Hizbollah præcisionsmissilprojekt.
Videre står der: – CERS-centret er også ansvarlig for at udvikle og fremstille kemiske, biologiske og potentielt nukleare våben
Rapporten bemærker at Iran ser CERS som sin “vækstmotor” som understøtter deres indsats for at udvikle og fremstille våben i Syrien baseret på iransk teknologi. CERS giver Iran mulighed for til at omgå logistikken og risiciene forbundet med at overføre våben til Syrien fra Iran via land, luft eller til vands som Israel ofte angriber i målrettede luftangreb, for at stoppe Iran i at etablere sig militært i Syrien.
Irans mål med kontrollen over CERS er at udvikle og fremstille præcise missiler og raketter, krydsermissiler og ubemandede luftfartøjer i Syrien. Det sker især ved at bruge CERS Institute 4000 i Masyaf – et velkendt sted, der efter sigende igennem flere år, er blevet angrebet af flere målrettede sraelske luftangreb.
Ifølge rapporten rejser det kemiske program i CERS bekymrende scenarier: – I modsætning til det militære atomprojekt, som Syrien forsøgte at få gang i med nordkoreansk bistand, men blev stoppet af Israel i 2007, blev det kemiske program trods gentagende forsøg ikke stoppet.
Rapporten fortsætter: – Vi vurdere, at det syriske regime besidder omfattende kemiske kapaciteter. For Syriens regime er truslen fra deres kemiske våben en garanti for deres overlevelse. Syriens kemiske kapacitet kan også gavne den radikale shiitiske akse ledet af Iran og Hizbollah.
– Vi kan ikke udelukke Hizbollah vil bruge kemiske våben ved deres næste konfrontation med Israel. Det kan tænkes at missiler eller raketter bevæbnet med kemiske våben (fx Sarin-nervegas), opbevares for Hizbollah i CERS-centret.
Rapporten understreger at kemiske stoffer opbevaret i Masyaf, kan overføres til Libanon: – Vi vurdere det meget sandsynligt, at Israel i en krigssituation vil angribe lagrene af kemiske våben, uanset om de er i Syrien og/eller Libanon.
Ifølge rapporten, har Hizbollah sandsynligvis også mortergranater og missiler designet til kemiske sprænghoveder, der kan bevæbnes ved hjælp af CERS.
Den kvindelige oberstløjtnant Sarit Zehavi, der er præsident og grundlægger af Alma, stiller følgende spørgsmål: – Vil Hizbollah bruge den type våben mod IDF eller israelske civile ved den næste konfrontation? Og hvad er risikoen for at de libanesiske civile udsættes for en lignende tragedie som eksplosionen i Beirut Havn i 2020?
Tal Beeri bemærker at den syriske oberst og ingeniør Ibrahim al-Muhammad, der primo 2023 blev dræbt af en eksplosion i sin bil i en forstad til Damaskus: – Han var involveret i CERS-centrets aktivitet, i det syriske militære kemikalieprogram. Hvorfor blev han dræbt? Har det syriske regime elimineret ham for at dække over flere spor af sit kemikalieprogram forud for Syriens tilbagevenden til Den Arabiske Liga? Læs hele rapporten her