I 2000 trak Israel sig ud af landets sikkerhedszone, indført i Syd-Libanon tilbage i 1980’erne. Israel håbede at tilbagetrækningen ville skabe sikkerhed og fred, men terrororganisationen Hizbollah tog hurtigt kontrol over området og startede en krig mod Israel. Krigen begyndte Hizbollah-infiltrationsangreb og kidnapnig af israelske soldater i juli 2006 efterfulgt af Anden Libanon-krig frem til august 2006.
Den 11. august 2006, stemte Sikkerhedsrådets 15 medlemmer, inkl. Danmark for FN-resolution 1701 og banede vejen for en afslutning af Anden Libanon-krig.
Resolutionsteksten er spækket med løfter som skulle garanterer Israels sikkerhed. Desværre har løfterne vist sig at være tomme:
- Libanon lovede at hævde myndighed over hele sit territorium. Løftet er brudt – terrororganisationen Hizbollah er herre i de områder, de kontrollerer.
- Libanon lovede at der ikke ville være våben uden de libanesiske myndigheders godkendelse, og at grænserne ville blive sikret, så våben ikke kunne importeres til Hizbollah. Løftet er brudt, Hizbollah har opbygget et raketlager med mindst 150.000 raketter og en formidabel guerillastyrke.
- FN-resolutionen pålagde Libanon at holde området imellem «blue line» (grænsen til Israel) og Litani-floden fri fra «bevæbnet personel, militære installationer og våben» som ikke tilhører myndighederne eller FN-styrken (UNIFIL). Løftet er brudt, Hizbollah har mange militære stillinger helt op til grænsen.
- FN-resolutionen lovede at en forstærket FN-styrke på op mod 15.000, ville hjælpe Libanon med at holde Syd-Libanon fri for våben og militære styrker, som ikke tilhører de libanesiske forsvarsstyrker. Løftet er brudt. MIFF var blandt de første som rapporterede om nogle af de mange brud i 2008-2009. UNIFIL patruljerer ikke landsbyerne i området for at stoppe Hizbollah’s oprustning, skrev MIFF i 2009. Allerede i 2010 var Hizbollah tilbage med en formidabel styrke, som kun er vokset siden.
- FN-resolutionen sluttede med krav om, at alle stater skulle forhindre salg af våben og militært udstyr til militsgrupper i Libanon. Det løfte er også blevet brudt – især af Iran, men også af andre lande.
MIFF har sendt følgende spørgsmål til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen:
1. Mener udenrigsministeren, at løfterne i FN-resolution 1701 er opfyldt?
2. Hvornår har Danmark sidst kritiseret Libanon og UNIFIL/FN for ikke at opfylde deres forpligtelser, jf. FN-resolution 1701?
3. Støtter Danmark Israels krav om en fuldstændig tilbagetrækning af Hizbollah-styrker bag Litani-floden?
Spørgsmålet er hvornår krigen vil starte
Israels forsvarshær vil «meget snart» handle mod Hizbollah i Syd-Libanon, udtalte Israels forsvarsminister Yoav Gallant for nylig. Israel håber stadig at diplomatisk pres vil virke mod Hizbollah, men optimismen er ved at fosvinde. De seneste 18 år har Danmark og andre europæiske lande ignoreret overtrædelserne af resolution 1701.
– Hvis folk virkelig forstod, hvad krig med Hizbollah betyder, ville alle gøre alt for at finde en diplomatisk løsning, udtalte israelsk officer for nylig til journalisten Matti Friedman.
Siden 8. oktober 2023, har der været fjendtligheder mellem Israel og Hizbollah. Den iransk-støttet terrorganisation menes at have mistet mindst 170 terrorister. På israelsk side har kampene kostet mindst 15 personer livet. Hvad Hizbollah har opnået uden en fuldskala krig ses tydeligt, hvis man kører rundt i grænseområdet, skriver Matti Friedman i The Free Press.
Over 60.000 israelere evakueret fra nord – truslen fra Hizbollah har i realiteten flyttet Israels sikkerhedszone fra nordsiden af grænsen til sydsiden, påpeger Friedman. Et område svarende til 2,5% af Israels landareal er blevet tømt for civile og forvandlet til en militær zone – landet er i realiteten blevet reduceret af Hizbollah. «I evakueringszonen føles det som om en underlig bombe er eksploderet – en bombe som har efterladt bygningerne intakte, men alle indbyggerne er væk,» skriver Friedman.
Friedman afslutter med et dystert budskab: «Jeg har talt med IDF-reservister, nogle af dem er stadig i uniform, andre er vendt hjem fra gyderne og bombefælderne i Gaza By. De ved, hvad det vil sige at gå i krig i Libanon. De siger ikke «hvis», de siger «hvornår», og forventer at være der til foråret.»
