Her er billedet som har kostet iransk vægtløfter livslang udelukkelse

Den iranske vægtløfter Mustafa Rajaei er udelukket på livstid af sit forbund og alle sportsfaciliteter i Iran, efter at han hilste på, og blev fotograferet med sin israelske rival Maksim Svirsky under et mesterskab i Polen.

Iran forbyder anhver kontakt mellem iranske og israelske atleter og iranske atleter har nægtet at stille op mod deres israelske rivaler.

Det iranske forbund udtaler at de fordømmer Rajaei på kraftigste, at hans handlinger er i strid med Irans idealer og at de ikke anerkender «det illegitime regime i Israel».

Rajaei endte på en andenplads i turneringen, mens israelske Svirsky endte på en tredjeplads. Det var under medaljeceremonien, at den iranske og israelske atlet hilste på hinanden og lod sig fotografere sammen med den østrigske vinder Sargis Martirosjan, skriver Jerusalem Post.

Den israelske vægtløfter er chokeret over konsekvenserne, deres hilsen på hinanden, har haft for hans iranske rival: – Jeg havde aldrig forestillet mig, at vores møde på podiet ville få så store konsekvenser for ham. Det er simpelthen vanvittigt og fuldstændig uaccepetabelt at er blevet trukket politik ind i sporten, siger Svirsky.

Asger Mølgaard, der formand for Danmarks Atletkomité har også udtalt sig om hændelsen. Til DR, udtaler han blandt andet:

– Det er helt urimeligt, og ligesom tilbage i 2020, hvor vi var ude med en skarp kritik, da en iransk bryder blev dødsdømt og senere henrettet, er dette også dybt uretfærdigt. At et håndtryk udløser en udelukkelse på livstid, er under alt kritik og hører ingen steder hjemme.

Mølgaard fortsætter:

– Det er bekymrende, at atleterne bliver taget som gidsler og må betale den højeste pris. Vi tager afstand fra sagen, og vi opfordrer til, at man i højere grad italesætter vigtighed af atleternes stemme og beskyttelse af atleters rettigheder. Dette er et forfærdeligt eksempel på, når man hiver politikken ind i sporten og bruger atleter som værktøjer for en politisk agenda.

– Helt generelt har atleterne ret til at have deres egne holdninger uden, at det får konsekvenser for deres sportskarriere.

– At sporten bliver brugt som middel for det politiske, og at atleterne betaler den højeste pris, understreger også vigtigheden af, at atleternes stemme er repræsenteret via eksempelvis atletkomiteer i det internationale landskab, slutter Mølgaard.