Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Irans underjordiske atomanlæg kan være umulig at bombe

Satellitbilledet fra september 2020 viser en vej er ved at blive anlagt ind i Zagros-bjergene syd for anlægget Natanz i Iran. Nyere satellitbilleder fra området, offentliggjort af Associated Press, viser omfattende byggeaktivitet i det bjergrige område. Alt tyder på at de er ved at bygge et nukleart anlæg dybt inde i bjerget. (Foto: Planet Labs/CC)
Ekspert kalder det "et mareridtsscenarie"

Ved en af ​​bjergtoppene i Zagros-bjergene i det centrale Iran arbejder arbejdere på at bygge et atomanlæg så dybt under jorden, at det efter alt at dømme vil være umuligt for ​​USA at nå det med deres nyudviklede våben som kan ødelægge underjordiske anlæg.

Associated Press har publiceret nye satellittbilleder fra området, der viser at Iran graver tuneller ind i bjerget tæt på atomanlægget Natanz, der er blevet udsat for flere sabotager og ødelæggelser.

Eksperterne som Associated Press har talt med, vurderer ud fra satellitbillederne, at anlægget er mellem 80 og 100 meter dybt. Andre vurderer, at tunnelerne går endnu dybere ind i bjerget. Det vurderes at tunnellerne ligger så dybt, at USA’s nye “bunker buster”, GBU-72 Advanced 5K Penetrator, ikke kan ødelægge anlægget. Bomben trænger ti meter ned i jorden, inden den eksploderer.

Et ugennenmtrængeligt underjordisk anlæg vil komplicerer vestlige bestræbelser på at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Samtidig vækker det også bekymring at Iran beriger uran til en renhed, der nærmer sig våbenkvalitet.

Et ugennemtrængeligt underjordisk anlæg vil være “et mareridtsscenarie”, sagde Kelsey Davenport fra den Washington-baserede Arms Control Association, der arbejder for at forhindre spredning af atomvåben.

– I betragtning af hvor tæt Iran er på atombomben, vil det stort set være umuligt for dem at udvide deres atomprogram uden at krydse USA og Israels røde linjer. På nuværende tidspunkt vil yderligere eskalering øge risikoen for konflikt, siger han.

Kampfly og tankfly deltager i simuleringsøvelse af angreb på iranske atomanlæg. (Foto: IDF)

Arbejdet på Natanz-anlægget sker fem år efter USAs daværende præsident Trump trak USA ud af atomaftalen som Iran havde indgået med flere verdensmagter. Trumps argument var, at atomaftalen ikke adresserede Irans ballistiske missilprogram eller Irans støtte til terrorgrupper og militser i hele Mellemøsten.

Siden har Iran beriget uran med en renhed på 60%, hvilket ligger langt over den tilladte renhed på 3,67% som blev aftalt i atomaftalen. For nylig blev der ogå fundet partikler med en renhed på 83,7%, hvilket ligger tæt på en renhed på de 90%, der kræves for at udvikle atomvåben.

Iran har tilstrækkeligt med fissilt materiale til fem atombomber, udtaler forsvarsminister Yoav Gallant. De skal kunne berige uran med en renhed på 90% for at have de materiale, der skal til for at kunne udvikle atombomber.

Hvis Iran beslutter sig for at udvikle atomvåben, vil de efter alt at dømme, kunne producere tilstrækkeligt fissilt materiale i løbet af to uger. Herefter vil det tage flere måneder at forberede en atombombe til brug.

USA vurderer, at Iran i øjeblikket ikke har al den teknologi, der skal til for at udvikle en atombombe. USA vurderer at Iran endnu ikke har truffet en endelig beslutning om, hvorvidt de vil udvikle atomvåben.

Men, der er ingen tvivl om at et ugennemtrængeligt underjordisk anlæg, kan gøre det sværere at stoppe Iran i at udvikle atomvåben, hvis de beslutter sig for det.

Både USA’s præsident Joe Biden og Israels premierminister Benjamin Netanyahu har udtalt, at de ikke vil tillade Iran at få atomvåben.

I 2022 underskrev præsident Biden og Israels daværende premierminister Yair Lapid, et fælles løfte om ikke at tillade, at Iran bliver en atommagt.

– Vi mener at diplomati er den bedste løsning, men samtidig er præsidenten klar over, at alle muligheder ligger på bordet, udtaler Det Hvide Hus.

Iran har altid fastholdt, at dets atomprogram kun har fredelige formål, men samtidig beriger Iran uran til en renhed, der ikke har et civilt formål.

Her ses Irans prøveaffyring af ballistiske missiler, 15. januar 2021. (Foto: Den iranske revolutionssgarde)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem