Logikken i Mellemøsten er meget anderledes end den, der dominerer Vesten. Det ser vi ikke mindst nu i kølvandet på Assad-regimets fald i Syrien.
Under et rådsmøde med indbyggerne i seks drusiske landsbyer i det sydlige Syrien, blev det besluttet, at de jihadistiske syriske oprørere skulle forhindres i at nå det drusiske område. Derfor blev det foreslået, at de drusiske landsbyer annekteres til de israelske Golanhøjder, skriver Jewish Press.
Ud af omkring 55.000 israelere, der bor på Golan, er omkring 24.000 drusere. Druserne tilhører en arabisk esoterisk religiøs gruppe, der følger den drusiske tro. Den drusiske tro er en abrahamisk, monoteistisk og synkretisk religion, der bygger på G_ds enhed, reinkarnation og sjælens evighed.
Yitro (Jethro), der var præsten i Midjan og var far til Moses’ hustru Zippora, anses for at være profeten Shuaib, den drusiske nations åndelige grundlægger, hoved profet og drusernes stamfar
Druserne i Syrien har længe været loyale over for Assad-regimet. Det skyldes, at deres tradition kræver, at druserne følger ledelsen i de lande, hvor de bor. Derfor har mange drusiske familier siden Seksdageskrigen i 1967, haft familiemedlemmer på begge sider af våbenhvile-linjen mellem Israel og Syrien.
Efter Israel annekterede Golan i 1981, tilbød Israel statsborgerskab til druserne, men de fleste drusere ønskede ikke at blive israelske statsborgere og fortsatte med at identificere sig som syrer. Men det har ændret sig efter ekstremistiske islamister med ry for at myrde ikke-muslimer har overtaget Syrien. Derfor står de omkring 600.000 syriske drusere nu over for et eksistentielt dilemma.
I aftes holdt højtstående personer fra det drusiske samfund i området møde i det sydlige Syrien, i Jabal al-Sheikh-regionen. Under mødet kom det dramatiske krav om at slutte sig til deres drusiske brødre i Israel.
Forslaget kom især fra landsbybeboerne i Hader, hvor Israels forsvarshær (IDF) har oprettet sit defensive beredskab mod de oprørere, der rykker sydpå. Forslaget afspejler holdningen hos beboerne i området, der har gjort det klart, at de vil stoppe de syriske islamister i at komme ind i deres område. Druserne har en klar modstand mod at området vil komme under oprørernes kontrol.
I 2010, før Syriens ødelæggende borgerkrig brød ud, var der omkring 700.000 drusere – svarende til omkring 3% af befolkningen. Knap halvdelen af druserne, boede i Suwayda, hvor druserne sammen med et kristent mindretal. I Damaskus og de omkringliggende områder levede der omkring 250.000 drusere. Der levede også mindre drusiske samfund på de østlige skråninger af Mount Hermon (omkring 30.000). Og i 14 landsbyer i Jabal al-Summaq i Idlib levede der omkring 25.000 drusere.
I 2015 blev den drusiske landsby Qalb Loze i det nordvestlige Idlib ramt af en massakre, der kostede 20 til 24 drusere livet. I 2018 stormede ISIS-tilknyttede terrorister byen Suwayda, hvor flertallet var drusere. Terroristerne myrdede mindst 258 indbyggere.
Under den syriske borgerkrig blev der oprettet flere drusiske militser, blandt dem var også Jaysh al-Muwahhidin, der hovedsageligt er en defensiv pro-Assad styrke. Den drusiske Al-Jabal Brigade spillede en central rolle i de syriske oppositions offensiver, der fik Assad-regimet til at falde.
I kølvandet på Assad-regimets fald i Syrien og bekymringen for drusernes sikkerhed i den sydlige del af landet, har Israels premierminister Benjamin Netanyahu mødt Mawafek Tarif, der er druserne åndelige leder i Israel.
Under mødet diskuterede premierministeren og Sheikh Tarif behovet for at opretholde stabiliteten og sikkerheden for de drusiske mindretal i det sydlige Syrien i en tid, hvor alt kan ske. Derudover drøftede de vigtigheden af at forhindre ekstremistiske elementer i at nå dem.