MIFF har tidligere skrevet om at ikke kun danske og norske medier skaber et falsk billede af israel, det gør svenske medier også. Som MIFF har dokumenteret i bogen Det falske bildet av Israel, er det falske billede blevet skabt igennem flere årtier med ensidig og fejlagtig information fra norske medier og skolebøger. Samme falske billede af Israel gentages også i Danmark.
Tilbage i 2021 blev den svenske journalist Annika Borg interviewet til netavisen Bulletin. Her forklarede hun blandt andet hvorfor også de svenske journalister praktiserer en ensidige dækning af hvad der sker i Israel.
Lignende turer organiseres også af EU-kontorets repræsentant i Jerusalem og finansieres af EU (dvs at også de danske skatteydere er med til at finansiere turene).
For nylig blev en gruppe på 11 europæiske journalister inviteret på en seks-dages rundvisning i Jerusalem og Judæa og Samaria (Vestbredden). Hensigten med rejsen var at orientere journalisterne om EU-bistand til palæstinenserne, skriver the Algemeiner.
"It would be interesting to know whether European taxpayers agree that a pro-Palestinian propaganda junket is a good use of their hard-earned money," writes Rachel O'Donoghue of @HonestReporting. https://t.co/u7UAHcXuhD
— Algemeiner (@Algemeiner) October 3, 2022
Kun journalister som forklarede på skrift hvorfor de ønskede at deltage og hvorden de ville bruge turen i deres arbejde som journalister kunne deltage.
Turen havde med andre ord kun ét formål: pro-palæstinensisk propaganda
Journalisterne deltog i møde på Al Jazeera-kontorerne for at diskutere de “udfordringer”, som pressen står over for. Journalisterne mødtes også med den palæstinensiske NGO Al-Haq i Ramallah og den anti-israelske, israelske NGO Breaking the Silence.
Den palæstinensiske NGO Al-Haq står på Israels terrorliste for sine terrorforbindelser og den israelske NGO Breaking the Silence spreder grov anti-israelsk propaganda uden hold i virkeligheden
Den arabiske nyhedskanal Al Jazeera har stået i spidsen for en anti-israelsk smædekampagne efter den amerikansk-palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh blev dræbt under voldsomme kampe mellem palæstinensiske terrorister og israelske soldater i byen Jenin. De palæstinensiske myndigheder (PA) har mistet kontrollen over Jenin som er blevet en terrorredde som udklækker mange terrorister, der udgør en reel risiko for Israels sikkerhed. Derfor er Israels forsvarshær (IDF) nødsaget til at gå ind i byen for at stoppe terroren i at brede sig.
Allerede få timer efter Abu Akleh blev skudt, anklagede Qatar-ejet Al Jazeera Israel for “åbenlyst mord” af journalisten.
Til trods at USA i en tilbundsgående og uafhængig undersøgelse konkluderede at Abu Akleh var blevet ramt ved et uheld, fortsatte Al Jazeera med at sprede konspirationsteorier om at hun var blevet skudt i “koldt blod” og at den “israelske regering og besættelsesstyrker” [sic] skulle holdes ansvarlige for hendes død.
Det er ikke første gang Al Jazeera er blevet taget i at sprede Fake News om Israel. I løbet af de seneste år, er Al Jazeera gentagende gange blevet tvunget til at trække deres anti-israelske propaganda tilbage – se eksempler her, her og her.
Til trods for at NGO’en Al-Haq er blandt de 6 palæstinensiske NGO’er som Israel i 2021 satte på deres terrorliste efter overvældende beviser for at de samarbejder med den palæstinensiske terrorgruppe PFLP som står på EU’s terrorliste, blev de inviteret til at tale med de europæiske journalister.
Direktøren i Al-Haq, Shawan Jabarin har fungeret som højtstående PFLP-medlem og opretholdt tætte forbindelser til terrorister. I 2007 beskrev en dommer Jabarin som en “Dr. Jekyll og Mr. Hyde,” og at “han har fordelt sin tid mellem at lede en NGO og som operatør i en organisation, der myrder uden at blinke og ikke har noget som helst med menneskerettigheder at gøre.”
Udover at flere NGO’ens ansatte er blevet anholdt for deres involvering i terroraktiviteter, har Al-Haq igennem lang tid også været en international “mediedarling” som tilmed bliver brugt som en undskyldning for andre palæstinensiske terrorgrupper – eksempelvis de iransk-støttede terrorgrupper Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ).
Til at starte med besluttede EU at skære i deres bistand til Al-Haq efter Israel satte dem på terrorlisten. Men EU genoptog bistanden i juli – selvom beviserne for at Al Haq er indvolveret i terror er overvældende og tilmed kan findes i åbne kilder.
🇪🇺@EUpalestinians agit prop for selected "journalists" to promote EU policies and featuring EU-allied PFLP terror NGOs @alhaq_org etc. Under the facade of democracy, etc. Funded by EU taxes. FYI @IsraelinEU @AmbMeron https://t.co/Dkx8yvcxFT
— Prof Gerald M Steinberg (@GeraldNGOM) October 3, 2022
Også den palæstinensiske NGO, PalVision blev brugt til at promovere anti-israelsk propaganda over for EU-journalisterne.
I PalVision har mange af deres unge bestyrelsesmedlemmer, embedsmænd og personale retfærdiggjort og hyldet terror mod israelere, inkl. en projektkoordinator som hyldede selvmordsterrorist som en helt og en anden som hyldede bilterrorangreb.
De europæiske journalister blev vist rundt i byen Hebron i Judæa og Samaria af den anti-israelske NGO Breaking the Silence (som blandt andet får midler fra Danmark og Norge) og EU-repræsentant Sven Kühn von Burgsdorff.
HonestReporting har tidligere gjort opmærksom på at Breaking the Silence-turnerne skaber endnu mere had og forværre situationen i Hebron, der beskrives som et “mikrokosmos af besættelsen.” Faktum er, at Hebron, med sin lille jødiske befolkning på omkring 800 indbyggere omgivet af omkring 200.000 palæstinensere, er en unik situation og faktisk er der ingen anden by under israelsk kontrol, hvor den jødisk befolkning er fuldstændig omringet og bevogtes af flere hunderede soldater.
Det er en gåde at EU-diplomaten Sven Kühn von Burgsdorff kan forblive på sin post med hans antisemitiske fortid, skriver the Algemeiner. Under sin tale ved en konference i år i Jerusalem, sagde von Burgsdorff at man ikke kan være “overrasket” over, at palæstinensere slagter israelere, fordi det er hvad man må “forvente”.
Terrorist attacks against #Israelis should not be surprising given the depth of #Palestinian suffering from the 74 years of conflict with #Israel, according to European Union Representative Sven Kühn von Burgsdorff.https://t.co/GgDmUMUQ2p
— The Jerusalem Post (@Jerusalem_Post) June 1, 2022
Sven Kühn von Burgsdorff udtalte også at selve eksistensen af verdens eneste jødiske stat, er roden til det morderiske had: “Vi er nødt til at fremføre og gøre verden opmærksomhed på den nød, som befolkningen i Palæstina har været udsat for i 74 år.”
Spurgt ind til journalisternes tur, forsvarede en talsmand for EU-repræsentantens kontor turen med at den gav journalisterne en unik mulighed for at se “EU-finansierede projekter”, og at “der ikke var blevet modtaget væsentlige oplysninger fra Israel som kunne retfærdiggøre en revision af politikken over for de seks palæstinensiske NGO’er på grundlag af Israels beslutning om at sætte NGO’erne på deres terrorliste.
Hvad synes EU’s skatteydere mon om den udlægning? Er skatteyderne i EU enige i at deres hårdt tjente penge kanaliseres til NGO’er med terrorforbindelser?