Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Ny database belyser palæstinensiske NGO’ers misbrug af børnesoldater og international bistand

Ny database giver detaljerede oplysninger om hvordan palæstinensiske NGO'er misbruger børn i væbnet kamp mod Israel og får international bistand trods misbruget. (Illustrativt foto fra www.pcsweek.org)
Gerald Steinberg, NGO Monitors grundlægger og præsident: - Det er vores mål at stoppe den kyniske udnyttelse af børn i væbnet konflikt

Det uafhængige israelske forskningsinstitut NGO Monitor offentliggjorde søndag en database over palæstinensiske børnesoldater på deres hjemmeside, skriver Jerusalem Post.

Databasen giver nøjagtige oplysninger om mindreårige palæstinensere, hvis terroraktiviteter palæstinensiske NGO’er fordrejer ved at påstå, at Israel har krænket børns rettigheder og dermed få det internationale samfund til at sanktionere Israel.

NGO Monitor skriver at de palæstinensiske NGO’er fordrejer deres terrorforbindelser og mindreårige palæstinenseres død i forbindelse med terrorangreb – det gælder eksempelvis NGO’er som: Defence for Children International – Palestine (DCI-P), Palestinian Centre for Human Rights (PCHR) og Al Haq – de nævnte NGO’er har modtaget flere millioner kroner fra Danmark. NGO’erne ignorerer eller minimerer de voldelige angreb begået af de mindreårige som også forårsagde deres død, og bebrejder Israel for at indsætte selvforsvarsforanstaltninger for at beskytte terrorofrene mod terrorangreb.

NGO’erne “sletter også [det] væsentlige element” af voldelige optøjer, når palæstinensiske mindreårige dør under den slags hændelser og kommer med påstande, der modsiger mediernes rapporter, tilføjer NGO Monitor, instittutet tilføjer at de palæstinensiske NGO’er som bruger den slags taktikker, forsøger at få IDF føjet til en FN-sortliste over børnemisbrugere, sammen med terrororganisationer som Taliban og al-Qaeda.

“Palæstinensiske NGO’er, der hævder at fremme menneskerettigheder benægter beviserne for, at palæstinensiske terrororganisationer har rekrutteret og brugt børn som børnesoldater. Vores nye database over børnesoldater afslører terrorkonteksten, der ignoreres af NGO’er som dæmoniserer Israel,” Tweetede NGO Monitor.

Databasen, som både bruger kilder og udtalelser fra officielle israelske organer, medieorganisationer, sociale medier og NGO-rapportering, indeholder to sektioner: Den ene fokuserer på palæstinensiske børn som har angrebet israelere og/eller er døde i sammenstød med israelsk sikkerhedspersonale. I den anden sektion er fokus på palæstinensiske børn som er døde under grænseoptøjer ved Gaza.

I databesen er der flere eksempler på mindreårige palæstinensere – en af dem er Mahmoud Salah, som blev såret af IDF i 2019, da han var 15 år. IDF oplyste, at Salah forsøgte at kaste en brandbombe mod soldater på Route 60. I modsætning hertil hævdede DCI-P, at han var blevet skudt, mens han forsøgte at hente en fodbold. Efter sin skade omtalte Fatah (bevægelsen som kontrollerer de palæstinensiske myndigheder) Salah som “deres sårede eks-fangesøn” på en plakat.

Et andet eksempel er Mohammad Hamayel som blev dræbt af IDF-styrker, mens han deltog i sammenstød, der omfattede stenkast og affyring af fyrværkeri. Selvom terrorgruppen Folkefronten for Befrielse af Palæstina (PFLP) kaldte den 15-årige for deres “kammerat” på en officiel plakat, udelod adskillige palæstinensiske NGO’er det faktum, at Hamayel var tilknyttet PFLP, og en henviste endda til protesten som “fredelig,” påpeger NGO Monitor.

I databasen kan du også finde vigtig information til FN og regeringsembedsmænd: – Den kyniske NGO og FN-kampagne for at dæmonisere IDF har hvidvasket udnyttelsen af ​​palæstinensiske mindreårige til terrorangreb og har også slettet ofrene. Processen med systematisk at dokumentere detaljerne i de afskyelige overgreb sætter fokus på tilskyndelse, rekruttering og træning af palæstinensiske børn til terror og den fortsatte tavshed i det selverklærede menneskerettighedssamfund, siger Gerald Steinberg, NGO Monitors grundlægger og præsident.

FN- og regeringsembedsmænd, der støtter de palæstinensiske NGO’er og sortlisten, vil blive informeret om de oplysninger som NGO’erne ikke giver om børnesoldater – det vil gøre det sværere for dem at retfærdiggøre deres støtte i fremtiden. Vores mål er at stoppe den kyniske udnyttelse af børn i væbnet konflikt – Children and Armed Conflict (CAAC) og genoprette dens moralske grundlag.”

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem