Her er spørgsmålet som Enhedslistens udenrigsordfører nægtede at svare på i Folketinget

Se hvad der skete, da medlemmer af Folketinget spurgte om Enhedslisten støtter terror mod Israel.

MIFF har skrevet utallige artikler om hvad der skete under 7. oktober-massakren mod Israel. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinderældre og mænd – alle var legitime mål på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.

I årevis blev dine skattekroner sendt i lommerne på terrorgruppe med Enhedslistens blåstempling, efter 7. oktober-massakren mod Israel kom det frem at partiet i årevis, havde givet økonomisk støtte til demokratiprojekt i Judæa og Samaria (Vestbredden) med blandt andet Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP). Dvs. at danske skattekroner i årevis har været med til at finansiere terrorgruppen DFLP, der har flere israelske liv på samvittigheden. Hvorfor blev DFLP ikke undersøgt før pengene blev udbetalt?

Dennis var med til at godkende danske skattekroner til DFLP – nu er han vred, Enhedslisten fik sat gang i DFLP-samarbejdet ved at sende en ansøgning til Dansk institut for partier og demokrati (DIPD), der er med til at fordele dansk ulandsbistand. DIPD’s bestyrelse består af 11 medlemmer (politikere og civile) som beslutter, hvad de danske skattekroner skal gå til. I 2011 læste DIPD-bestyrelsen følgende Enhedsliste udtalelse: »DFLP har i årtier afskrevet væbnet modstand som et muligt middel i kampen mod den israelske besættelse.« Men siden er terrorgruppen blevet koblet til flere terrorangreb mod Israel – se eksempler her. For nylig fortalte forfatter og foredragsholder Dennis Nørmark, som sad i DIPD’s bestyrelse og var med til at godkende den skattefinansierede DFLP-støtte, at han ikke vidste, hvad han var med til at finansiere med sin underskrift. I dag er Dennis vred over, at han ikke vidste, hvem pengene gik til – læs mere her.

Enhedslisten bedt om at feje for egen dør under debat om økonomiske sanktioner mod Israel, som MIFF skrev i går, har Folketinget netop skrevet historie, da 3 anti-israelske forslag blev forkastet med et stort flertal. Folketinget har sagt nej til at anderkende en palæstinensisk stat, nej til stop for våbenhandel og nej til økonomiske sanktioner mod Israel. Se her hvordan partierne stemte.

Du kan se Live-debatten fra Folketinget her.

Under folketingsdebatten om Enhedslistens forslag om at indføre økonomiske sanktioner mod Israel, havnede partiets udenrigsordfører Trine Pertou Mach, der også var med til at stille forslaget i stormvejr, skriver B.T.

DFLP-terrorister henrettede 21-årige Joshua fra Tanzania under massakren mod Israel, flere af Folketingets medlemmer spurgte igen og igen, hvordan Enhedslistens forslag om økonomiske sanktioner mod Israel hænger sammen med det faktum, at flere af partiets medlemmer vil genoptage skattefinansieret støtte til terrorgruppen DFLP – især efter B.T. for nylig havde afsløret et klip, hvor DFLP-terrorister henrettede Joshua. Du kan se klippet her – der advares om stærke billeder.

Kan Enhedslisten ikke finde ud af at bruge Google? Enhedslisten samarbejdede med terrorgruppen i 2013-2023. Partiet havde 10 år til at Google sig frem til info om DFLP’s involvering i terror via åbne kilder, der frit kan tilgås. Hvorfor tjekkede partiet ikke deres samarbejdspartner før skattekronerne havnede i deres lommer? Her er eksempler på terrorgruppens terrorangreb, der har kostet flere israelske liv.

Alligevel påstår Enhedslisten hårdnakket, at de ikke kendte til DFLP’s terrorangreb.

Partiets hovedbestyrelse ville genoptage dansk DFLP-bistand, den 4. maj holdt Enhedslisten sit årsmøde og trods viden om at DFLP havde deltaget i den værste massakre mod jøder siden Holocaust, ville hovedbestyrelsen have genoptage dansk DFLP-bistand.

Ordfører krævede svar fra Enhedslisten og flere ordførere spurgte Trine Pertou Mach om hendes holdning til partiets hovedbestyrelse og medlemmer.

DF-ordfører gik Enhedslisten på klingen i Folketingssalen, Mikkel Bjørn (DF) sagde blandt andet: – Jeg synes, det er hyklerisk, hvordan man kan snakke om at stå vagt ved folkeretten, når Enhedslisten selv har været med til at sende penge i hænderne på terrorister.

Hertil svarede Enhedslistens udenrigsordfører, at DFLP’s handlinger var ‘rædselsfulde’. Fra Folketingets talerstol tilføjede Trine Pertou Mach: – Jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart, at vi i Enhedslisten fordømmer alles krigsforbrydelser og alles terror til enhver tid. Det, der er kommet frem om DFLP som ordføreren henviser til, er fuldstændig rædselsfuldt.

Trine Pertou Mach påpegede, at Enhedslisten endte med at stemme nej til genoptagelse af dansk DFLP-bistand.

Enhedslisten nægtede at svare på følgende spørgsmål fra Mikkel Bjørn (DF): Bjørn spurgte Enhedslistens udenrigsordfører om partiet vil smide de medlemmer ud, der vil have genoptaget DFLP støtten? Hertil svarede Trine Pertou Mach: – Vores politik er klokkeklar. Vi støtter ikke terror. Vi fordømmer det på det skarpeste. Og vi har ikke nogen relation med den organisation længere, fordi den meldte, at den havde været aktiv 7. Oktober.

Flere partier gik Enhedslisten på klingen efter deres ikke-svar, folketingsmedlemmer som Solbjørg Jakobsen (Liberal Alliance) og Rasmus Jarlov (Konservative), forsøgte igen og igen at få et klart svar – kan Enhedslisten acceptere at have DFLP-støttere som medlemmer? Hertil svarede Trine Pertou Mach: – Efter der er kommet de her helt, helt forfærdelige videoer ud, som B.T. har kunnet vise, af det angreb, Mikkel Bjørn refererer til – det er fuldstændig aldeles rædselsfuldt. Jeg synes, det er helt forfærdeligt, at vi har samarbejdet med en organisation, der har valgt at gå den vej. Det er stadigvæk min overbevisning, at man skal kigge sig om efter et andet parti, hvis man har de her holdninger.

Døm selv – hvad synes du om Enhedslistens svar til Folketinget?

Du er velkommen til at skrive en kommentar i bunden.


Hvis der nogensinde var en tid, hvor din stemme er afgørende – er tiden nu!
Israel har mere end nogensinde brug for din støtte – meld dig ind i MIFF nu!

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem