MIFF har skrevet flere artikler om Lino Vogt, der er ekstern lektor på Københavns Universitets jurastudie. Han havde under en forelæsning vist et dias på væggen for sine jurastuderende, hvorpå der stod »Death to the IDF« (Død over IDF).
Flere studerende fortalte efterfølgende, at de ikke turde sige noget og følte sig utrygge. MIFF interviewede Ragnar Sjúrðarson, der læser jura på KU. Han forklarede, hvorfor hændelsen burde have fået konsekvenser for den eksterne lektor, der dog slap med en advarsel.
Dansk-israelsk KU-studerende føler sig utryg
En dansk-israelsk studerende, der selv har aftjent sin værnepligt i Israels forsvarshær (IDF), har fortalt, at hun er vokset op med antisemitisme i Danmark, at Københavns Universitet har svigtet hende, og at hun ikke længere føler sig tryg på KU eller i Danmark
Et folketingsmedlem har også krævet Lino Vogt fjernet fra sin stilling.
Utryg KU-ansat
Nu kritiserer en jødisk KU-ansat universitetets ledelse for ikke at gøre nok, skriver B.T.
Den kvindelige ansatte kritiserer KU-ledelsen for ikke at tage fat om roden til problemet.
Hun ønsker ikke at stå frem med sit navn af hensyn til sin sikkerhed.
Hun har dog et klart budskab: »Jeg kunne godt tænke mig at spørge Lino Vogt, eller måske snarere ledelsen på KU og forskningsministeren: Hvad ville konsekvensen have været, hvis en israelsk eller dansk-jødisk underviser i en undervisningstime, eller i øvrigt på universitetet, havde vist et billede med budskabet ‘Death to Hamas’ eller ‘Death to the Palestinians’?«
Hun fortsætter: »Ville vedkommende også blot have modtaget en skriftlig advarsel, efterfulgt af en forsikring om fra forskningsministeren, at KU havde håndteret sagen resolut? Eller ville reaktionen have været en anden?«
Massakren der ændrede alt
Terrorgruppen Hamas, der har som mål at udslette Israel, brugte 10 år og enorme ressourcer på at planlægge den værste massakre mod jøder siden Holocaust.
Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra det Hamas-kontrollerede Gaza og angreb forsvarsløse babyer, børn, gravide, kvinder, ældre, handicappede, syge og mænd. Terroristerne voldtog, torturerede, lemlæstede, massakrerede og kidnappede sig igennem det sydlige Israel. Mens verden så måbende til, livestreamede terroristerne deres forbrydelser på sociale medier. Massakren kostede over 1.200 mennesker livet, sårede tusindvis på krop og sjæl og efterlod mindst 250 gidsler i Gaza og et Israel i chok. Allerede dagen efter massakren gik Israel-hadere på gaden verden over for at hylde Hamas og deres terrorpartnere, hvoraf flere har modtaget støtte betalt af danske skattekroner.
KU-hverdag i skyggen af eksplosivt had
Den ansatte ønsker ikke at stå frem med sit navn af hensyn til sin sikkerhed.
Hun har dog et klart budskab: »Jeg kunne godt tænke mig at spørge Lino Vogt, eller måske snarere ledelsen på KU og forskningsministeren: Hvad ville konsekvensen have været, hvis en israelsk eller dansk-jødisk underviser i en undervisningstime, eller i øvrigt på universitetet, havde vist et billede med budskabet ‘Death to Hamas’ eller ‘Death to the Palestinians’?«
Siden massakren mod Israel er antisemitismen eksploderet i Danmark. Den kvindelige KU-ansatte fortæller til B.T., at hun ikke har følt sig tryg på universitetet siden angrebet.
Hun tilføjer: »Jeg føler ikke, at den øverste ledelse på KU har håndteret den utryghed, som nogle studerende og ansatte med jødisk baggrund og rødder føler, når de går på arbejde. Jeg undertrykker min baggrund og identitet, og jeg skjuler mine holdninger til konflikten mellem Israel og Hamas. Jeg tør ikke tage min davidstjerne på, når jeg er på arbejde.«
Om sin hverdag på KU, der er præget af antiisraelsk aktivisme, slogans, palæstinensiske flag og plakater, fortæller hun: »Jeg er ikke omgivet af folk med en anden ‘holdning’, men af folk, der ønsker intifada – de ønsker mig død. Det gør mig bange.«
KU-aktivister kræver akademisk boykot af Israel
Antiisraelske KU-aktivister lobbyer for en akademisk boykot af Israel. Bevægelsen »Studerende Mod Besættelsen« omtaler Israel som den »zionistiske enhed« og kræver, at KU stopper ethvert samarbejde med israelske universiteter. Bevægelsen beskriver sig selv som antizionistisk (læs her, hvorfor antisemitisme og antizionisme er det samme).
Den jødiske KU-ansatte fortsætter: »Jeg og mange andre jøder på universitetet vælger ikke at råbe op. Ikke fordi vi ikke har lyst, men fordi det er forbundet med en risiko. Tonen er hård, og dialogen er unuanceret uden for universitetets vægge, men det er den også blevet internt på KU.«
Hun tilføjer: »Alle andre kan give udtryk for deres holdning med bannere, opslag, plakater og demonstrationer på KU – men kan vi det som jøder? Uden at frygte for vores sikkerhed – og måske endda vores liv?«
Ifølge B.T. har KU ikke ønsket at kommentere sagen.
Københavnsk politiker kræver handling
For et par dage siden skrev Joanne Bywater (Liberal Alliance) på Facebook:
»I går havde LA et medlemsforslag om tryghed for Københavns studerende på dagsordenen.
Lad København blive den by i Europa, hvor jødiske og israelske studerende igen frit kan færdes uden diskrimination og chikane. Antisemitismen må ikke normaliseres eller få lov til at formørke gangene på vores universiteter og uddannelsesinstitutioner.«
Hvad mener du, at KU bør gøre for at give de studerende og ansatte trygheden tilbage?
Skriv din mening i kommentarfeltet længere nede.
