Hvem er Benjamin Netanyahu?

Benjamin Netanyahu har været Israels premierminister i to perioder, 1996-1999 og 2009-2021. Efter Knesset-valget i november 2022 er Netanyahu netop nu ved at sammensætte en regering som premierminister i en tredje periode. Netanyahu har også haft andre fremtrædende roller i israelsk politik, blandt andet som finansminister (2003-2005) og udenrigsminister (2002-2003, 2012-2013).

Premierminister Netanyahu

Benjamin Netanyahu er den længst siddende premierminister i Israels historie. Likud-lederen er populær i Israel, blandt andet fordi han formåede at skabe tryghed for landets indbyggere og gennemførte succefulde økonomiske reformer i sin periode som finansminister.

Netanyahus opvækst

Benjamin Netanyahu blev født i Tel Aviv i 1949 og voksede op i Jerusalem og USA. Natanyahus far, Benzion Netanyahu var en kendt historiker i Israel og specialiserede sig i jødernes historie i Spanien. Han var forskningsleder for Encyclopedia Hebraica, et leksikon, der udkom i 1944-2005. Netanyahu senior havde også stærke politiske holdninger, som ofte lå til højre for hans søn.

Sarah Netanyahu

Jonathan Netanyahu, med kælenavnet Yoni, var Benjamins bror, som ledede Israels Entebbe-operation og var den eneste israeler, der faldt under operationen, 4. juli 1976. Siden 1991 har Benjamin Netanyahu været gift med Sarah Netanyahu. Sammen har de sønnerne Ya’ir og Avner. Fra sit første ægteskab med Miriam Weizman har Netanyahu en datter, Noa. Netanyahus andet ægteskab var med Fleur Cates primo 1980’erne.

Netanyahu som FN-ambassadør

Før Netanyahu blev politiker, var han IDF-officer. Efter endt studie på Massachusetts Institute of Technology (MIT) og en kort karriere som konsulent og leder i erhvervslivet, blev han israelsk diplomat. I 1984-1988 var han Israels FN-ambassadør. I 1982-1984 var han Israels viceambassadør i USA. Den 21. november 1988 blev han for første gang valgt ind i Knesset på Likuds valgliste.

Premierminister 1996-1999

Den 18. juni 1996 blev Netanyahu premierminister for første gang. Netanyahus premierministerperiode beskrives ofte som en fiasko og en katastrofe for Israel, men så enkelt er det ikke.

Han formåede at gennemføre vigtige økonomiske reformer og bidrog i høj grad til at stabilisere israelsk økonomi. Defor er det heller ikke uden grund at meningsmålinger viste at Netanyahu ifølge Likud-medlemmer ville være bedre egnet end Sharon til at styre Israels økonomi.

I forhandlingerne med palæstinenserne krævede Netanyahu gensidighed, altså at Israel ikke ville give noget, uden at palæstinenserne opfyldte deres forpligtelser. Dem som mener det er helt i orden, at palæstinenserne bryder aftaler, siger, at Netanyahu «stoppede fredsprocessen».

Netanyahus regering brød sammen i sommeren 1999, fordi den yderste højrefløj, som han var afhængig af, gjorde det umuligt for ham at regere. De højreorienterede partier accepterede ikke nogen af de kompromiser, Netanyahu var blevet presset til at indgå af amerikanerne. Det samme skete for Yitzak Shamir i 1992 og Sharon i 2002.

I 1992 resulterede det i Arbeiderpartiets regering som indgik Oslo-aftalerne. I 1999 resulterede det i at Ehud Barak ville opgive de hellige steder i Jerusalem, og indgå mange andre kompromiser, som tak fik han Intifada.

En pause

Efter han tabte valget i 1999 trak Netanyahu sig tilbage fra politik. Samtidig så han fremad og byggede sig selv op igen. I Likud er han en stærk stjerne. Hvis han ønskede det, kunne han være blevet leder af Likud og slå Ehud Barak primo 2001. Men han valgte at vente fordi han ikke kunne få valgt et nyt Knesset.

I artiklen Hvem bliver Likuds prermierministerkandidat, så MIFF nærmere på rivaliseringen mellem Sharon og Netanyahu om at blive Likuds premierministerkandidat i 2001.

Tilbage som udenrigsminister og finansminister

I 2002 tog premierminister Ariel Sharon Netanyahu ind i folden som udenrigsminister. Efter valget i 2003 flyttede han til finansministeriet, som han ledede, til han trådte tilbage i protest mod tilbagetrækningen fra Gaza i efteråret 2005.

Bøger

Netanyahu har skrevet mange artikler i amerikansk presse og har deltaget i flere amerikanske tv-programmer om Mellemøsten. Han har skrevet og redigeret flere bøger, bl.a a. Terrorism: How the West Can Win (1986) og International Terrorism: Challenge and Response (1991). I 1993 udgav han bogen A Place Among Nations: Israel and the World. I 1995 udkom bogen Fighting Terrorism: How Democracies Can Defeat Domestic and International Terrorism.

Se Netanyahus tale til Kongressen i 2015