Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Netanyahu sendte takkebrev til MIFF’ere

15. september 2020 underskrev Israels premierminister Benjamin Netanyahu normaliseringsaftaler (Abrahamaftalerne) med Emiraternes udenrigsminister Abdullah bin Zayed Al Nahyan, og Bahrains udenrigsminister Khalid bin Ahmed Al Khalifa. Donald Trump underskrev på vegne af USA som støttespiller af aftalerne. (Foto: Twitter)

16. september sendte Med Israel for fred en lykønskning til Israels premierminister Benjamin Netanyahu i forbindelse med normaliseringsaftalerne (Abrahamaftalerne – læs mere her) som Israel indgik med De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain. Knap 700 MIFFere satte deres navn på lykønskningen til Netanyahu – læs mere her. Nu har Netanyahu sendt et takkebrev til MIFF.

«Tusind tak for brevet og jeres støttende ord», skriver Netanyahu indledningsvis. Videre skriver han at de nye fredsaftaler mellem Israel og arabiske lande vidner om en ny tid.

«Jeg har længe ment at Israel og den arabiske verden har mange fælles interesser», skriver Netanyahu, som mener at uenighederne mellem Israel og palæstinenserne ikke må være til hinder for et godt forhold til arabiske lande.

«Tværtimod vil flere forbindelser mellem lande i regionen øge velstanden og bygge en bro som også vil hjælpe os på en vej mod fred med palæstinenserne. Ved at samarbejde vil vi ændre regionen og bygge en endnu bedre morgendag for vores folk. Der vil være en fremtidig fred, sikkerhed og velstand, og jeg er sikker på at vi snart vil se endnu flere arabiske lande som vil være med i den voksende kreds af fred».

Til slut takker Netanyahu MIFF og MIFF’s medlemmer for deres støtte til Israel.

«Jeg er taknemlig for jeres langvarige støtte til staten Israel, og jeg ønsker jer godt helbred, velstand og fred i det kommende år», skriver han til slut.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem