IDF har gennemført præcisionsangreb mod en skole i Gaza, drevet af FN-agenturet UNRWA, som blev brugt af terrorgruppen Hamas. IDF foretog omfattende forholdsregler for at undgå civile tab. Se hvordan UNRWA-ansatte var involveret i 7. oktober-massakren mod Israel.
Vil danske medier fortsætte med at falde i fælden? Hamas’ pressekontor påstår at mindst 27 personer blev dræbt ved angrebet. Hamas’ påstand er ikke bekræftet – hverken af Hamas’ sundhedsmyndigheder eller uafhængige kilder, og det vides ikke, hvor mange af de dræbte var terrorister og Hamas er kendt for at manipulere med tallene. Af samme årsag nedjusterede FN for nylig antallet af dræbte kvinder og børn i Gaza til det halve. Men hverken FN’s beslutning eller advarsler fra eksperter fik ikke danske medier, inkl. DR til at ændre i deres nyhedsdækning. Ultimo 2023 skrev Dan Harder om DR: – Hvornår stopper den systematiske misinformation? Danskerne har krav på, at medierne – ikke mindst DR, som har en public service-forpligtelse – udøver aktiv kildekritik og lader begge parter komme til orde. Det er en basal journalistisk pligt – især når der er krig.
IDF udtaler: – Vi har netop gennemført et præcisionsangreb mod Hamas-anlæg på en UNRWA-skole. Terroristerne blev elimineret.
FN-skolen blev brugt af Hamas’ elitestyrke, der deltog i 7. oktober-massakren mod Israel, meddeler IDF. Hamas’ elitestyrke hedder Nukhba og var primos motor da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Over 1.200 blev myrdet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret på krop og sjæl, over 250 blev kidnappet til Gaza, inkl. 69-årige danske Itzhak, omkring en halv million israelere flygtede til udlandet, inkl. Danmark og flere israelske byer er blevet tæppebombet af raketangreb fra Gaza, Libanon og andre fronter. Siden massakren er antallet af myrdede massakre ofre steget og flere gidsler er fundet myrdet i Gaza. Det skal bemærkes at massakren har ramt alle israelere på tværs af religion, etnicitet, køn og alder hårdt.
Gad vide hvordan overskrifterne i DK-medier kommer til at se ud – har du et bud?
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) June 6, 2024
Har FN-agenturet #UNRWA en god forklaring på, hvad terrorister lavede på deres skole i #Gaza?#Israel #IDF #Oct7 #Hamas #StandWithIsrael https://t.co/GDWHwMz87a
IDF tilføjer at både Hamas og terrorgruppen Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) brugte terrorbasen på FN-skolen til at planlægge terrorangreb mod Israel. I takt med Israels krig mod Hamas i Gaza fortsætter, viser det sig igen og igen at Hamas og andre terrorgrupper, har infiltreret alle aspekter af enklaven og indbyggernes liv som led i deres terrorkrig for at udslette Israel.
IDF udtaler: – Vores præcisionsangreb eliminerede flere terrorister, der planlagde terrorangreb og nært forestående angreb mod vores styrker.
Takket være en eminent efterretning overvågning formåede IDF at minimere skade på civile.
I går bragte MIFF Joachim B. Olsens begrundelser for, hvorfor Israels kamp også er vores kamp: – Civile tab er frygtelige. Men det er ikke noget nyt. En halv million civile døde i Irakkrigen, som Danmark som bekendt også deltog i. Når det internationale samfund beder Israel om at stoppe krigen, så er der altså tale om et gigantisk hykleri – men endnu værre, så er Vesten ved at gå direkte i Hamas’ fælde. Hvis Hamas får held med sin strategi og Vesten presser Israel til at stoppe før Hamas er nedkæmpet, så har Hamas – og dermed islamismen – fundet opskriften til at besejre Vesten militært: Før krig i modstrid med alle krigens regler, slagt civile, kidnap civile, voldtag civile og når der bliver svaret igen, så gem dig – bag civile.