MIFF har skrevet utallige artikler om hvad der skete under 7. oktober-massakren mod Israel. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd – alle var legitime mål på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.
Massakren er den direkte årsag til Israels kamp mod Hamas i Gaza.
Siden Israels forsvarshær (IDF) indledte sin militære operation i Rafah – Hamas’ sidste bastion i Gaza, har IDF dræbt omkring 300 Hamas-terrorister, oplyser den israelske regeringens talsmand David Mencer.
Operationen i Rafah begyndte med at IDF i primo maj, tog kontrol over grænseovergangen mod Egypten. Siden har IDF gradevist bevæget sig ind i byen. For nylig tog IDF kontrol over den strategisk vigtige Philadelphikorridor. Det betyder at terrorgruppen Hamas ikke længere kan smugle våben via deres underjordiske terrortuneller ved grænsen mod Egypt.
I dag har IDF for første gang bekræftet, at de nu opererer i centrum af Rafah. I Rafah har israelske kommandosoldater fundet raketter, våbenlagre og terrortuneller.
Mange af de civile, der havde søgt tilflugt i Rafah er evakueret, hvilket letter IDF’s operation mod terrorgruppen Hamas uden risiko for tab af civile liv.
Flere israelske soldater er også blevet dræbt under kampene om Rafah. Alene de seneste par dage er mindst 6 IDF-soldater blevet dræbt og mange er blevet såret.
I skrivende stund er 294 israelske soldater blevet dræbt i kampe mod Hamas i Gaza siden IDF’s landoperation i den Hamas-kontrolleret enklaven efter Hamas begik 7. oktober-massakren mod Israel.
I alt er over 600 IDF-soldater faldet under og efter 7. oktober-massakren.
Ifølge IDF er over 15.000 Hamas-terrorister blevet dræbt.