Statsministeren, udenrigsministeren og danske medier tager fuldstændig fejl, når de påstår at ICJ har beordret Israel til at stoppe deres militær operation i Rafah.
- Nedenstående indlæg er skrevet advokat Nils Thomas Svendsen – indlægget blev afvist af NRK (svarende til DR). Her er en forkortet version af indlægget bragt i den norske avis Aftonposten.
Hvis ICJ havde mandat til at kræve Israels militære operation i Rafah stoppet, havde de skrevet direkte, at Israel skal stoppe den, punktum! Jf. FN-pagten har Israel en ukrænkelig ret til at forsvare sig selv, besejre Hamas og befri gidslerne. ICJ har kun mandat til at forhindre folkedrab – ikke stoppe en lovlig forsvarskrig.
«Stoppe den militære offensiv og enhver anden handling i Rafah som kan påvirke den palæstinensiske gruppes levevilkår i Gaza, som kan helt/delvist kan påvirke* deres fysiske ødelæggelse»
Det første man må bemærke her er, at ICJ udelader den vigtigste betingelse i konventionens artikel II litra c), som de henviser til i bekendtgørelsen, nemlig intentionskravet. «…som har til formål at effektuere*…». ICJ følger derfor ordlyden uden for sit mandat.
Dvs. at Israel kan fortsætte sin militære operation i Rafah, så længe de ikke udfører folkedrab, som Israel selvfølgelig allerede er indforstået med. Israels mål med operationen er at besejre Hamas’ sidste højborg i Rafah og redde gidslerne hjem.
Fire dommere i panelet var forudseende nok til at sige følgende:
Vicepræsident i ICJ, dommer Sebutinde:
«Derimod, som nævnt ovenfor, kan direktivet misforstås som et mandat til en ensidig våbenhvile i Rafah og udgør mikrostyring af konflikten i Gaza ved at begrænse Israels evne til at forfølge sine legitime militære mål og samtidig tillade deres fjender, inkl. Hamas, at kunne angribe frit uden at Israel kan reagere. Tiltaget beordrer også implicit Israel til at se bort fra sikkerheden og velfærden for de mere end 100 gidsler, der stadig holdes fanget af Hamas – terrorgruppen som har nægtet af frigive dem uden betingelser. Jeg gentager, at Israel har ret til at forsvare sig mod sine fjender, inkl. Hamas, og til at fortsætte indsatsen for at redde sine gidsler hjem.»
«Domstolens kendelse omhandler ikke militære operationer uden for Rafah, og tiltaget, der forpligter Israel til at stoppe den nuværende militæroffensiv i Rafah, er betinget af behovet for at forhindre «livsforhold, der kan føre til [den] fysiske ødelæggelse helt eller delvist.» af den palæstinensiske gruppe i Gaza. Tiltaget gælder således ikke for andre handlinger fra Israels side, som ikke giver anledning til en sådan risiko.»
«Efter min mening skal tiltaget fortolkes som en indikation for stop af Israels militæroffensiv i det omfang, at den «kan påvirke den palæstinensiske gruppe i Gaza levevilkår, som kan føre til dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist».
[…]
(kendelsen, min bemærkning) «- påvirker ikke på nogen måde Israels legitime ret til at foretage handlinger, som bør udføres i nøje overensstemmelse med international lov, herunder at gøre det på en måde, der svarer til kriterierne om proportionalitet og nødvendighed, for at beskytte dets civile borgere og få frigivet gidslerne der holdes fanget af terrorgruppen Hamas og andre terrorgrupper i Rafah-området.
«Israel er ikke forhindret i at udføre sin militære operation i Rafah, så længe de opfylder deres forpligtelser, jf. folkedrabskonventionen. Som et resultat heraf er tiltaget et kvalificeret tiltag, der bevarer Israels ret til at forhindre og afvise trusler og angreb fra Hamas, forsvare sig selv og dets borgere og befri gidslerne.»
Ordren må med andre ord ikke misforstås til at tro, at ICJ kræver en våbenhvile, eller at Israel ikke kan fortsætte med at forfølge sine legitime militære mål om at besejre Hamas og redde gidslerne ud af Rafah.
Konventionen er en hensigtskonvention, en kvalificeret hensigt ved sine krigshandlinger at udslette fjendens befolkning. Et land som evakuerer millioner af fjendtlige civile, opretter adskillige felthospitaler for fjendtlige civile, sender flere millioner tons mad ind og advarer civile, før de angriber, kan pr. definition ikke begå folkedrab. At ICJ og ICC overhovedet bliver brugt til den slags lawfare er en skam for den internationale retsorden.
Det er heller ikke sådan, at ICJ i sin afgørelse i januar sagde, at det var sandsynligt, at Israel udførte folkedrab i Gaza.
Hoveddommeren i ICJ-sagen, Joan O’Donoghue, har i HARDtalk på BBC dementeret det:
«Domstolen har sagt at «Palæstinenserne havde en plausibel ret til at blive beskyttet mod folkemord og at Sydafrika har en ret til at præsentere det for retten. (…) Domstolen har ikke sagt, og det er noget der ofte siges i medierne som jeg må korrigere. Domstolen har ikke sagt at påstanden om at Israel udfører folkemord er plausibel.»
Det er således et spørgsmål om procedure, at palæstinenserne har en sandsynlig ret til at blive beskyttet mod folkedrab, og at Sydafrika har ret til at argumentere for den ret over for domstolen. Der er således ikke et sandsynligt brud på konventionen.
Det er meget beklageligt, at medierne og ikke mindst udenrigsministeren ikke er i stand til at forholde sig til, hvad juridiske dokumenter faktisk siger, og bidrager til at fastholde den falske opfattelse i den norske offentlighed.
Det samme kan siges om de danske medier, statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Løkke Rasmussen.