MIFF har skrevet utallige artikler om hvad der skete under 7. oktober-massakren mod Israel. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd – alle var legitime mål på tværs af religion, etnicitet og køn. Over 1.200 blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.
Massive raketangreb fra flere fronter, siden massakren er flere israelske byer blevet udsat for nærmest daglige raketangreb fra Hamas-kontrolleret Gaza og Libanon, men også fra lande som Yemen, Syrien, Irak og Iran.
Verden har glemt massakren mod Israel, over 230 dage efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, har verden, EU og Danmark glemt at massakren er den direkte årsag til Israels krig mod Hamas i Gaza.
I går meddelte Israels forsvarshær (IDF) at 21-årige Uri Bar Or, 21-årige Ido Appel og 20-årige Amir Galilove var faldet i Gaza.
Meddelelsen kom samtidig med IDF fortsætter Rafah-operationen i den sydlige del af Gaza og i Jabaliya i nord.
Uri, Ido og Amir aftjente i IDF’s Nahal-Brigade 50. bataljon og blev dræbt af eksplosion i en mineret ejendom i Rafah.
En officer og to soldater blev alvorligt såret, mens en anden soldat blev moderat såret. I den nordlige del af Gaza blev en IDF-officer og en soldat alvorligt såret i kampe med Hamas-terrorister.
I dag er yderligere 3 IDF-soldater meldt faldet i krigen mod Hamas i Gaza – Yedidia blev 21 år, Elia blev 20 år og Diego blev 20 år.
Mens israelske kampvogne for første gang nåede frem til Rafah-centrum, fortsatte de hårde kampe i Jabaliya i nord. IDF blev udsat for massiv panserværnsmissil-angreb. IDF fandt Hamas-terrortunneler, raketter og våben i området tæt på en moské.
I skrivende stund er 294 israelske soldater blevet dræbt i kampe mod Hamas i Gaza siden IDF’s landoperation i den Hamas-kontrolleret enklaven efter Hamas begik 7. oktober-massakren mod Israel.
I alt er over 600 IDF-soldater faldet under og efter 7. oktober-massakren.
Ifølge IDF er over 15.000 Hamas-terrorister blevet dræbt.