Israels forsvarshær (IDF) anti-terroroperationer i Judæa og Samaria (Vestbredden) fortsætter også i 2023. Det er en direkte konsekvens af terrorbølgen i 2022, som kostede 31 israelere livet – det højeste antal terrorofre siden 2008.
Helt ekstraordinært gik Israels forsvarshær (IDF) i dag ind i den PA-kontrolleret by Jenin i Judæa og Samaria i dagslys. Det skyldes meget præcise efterretninger om at en terrorcelle fra den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) var på vej til at begå flere skudterror-angreb i israelske byer, skriver Jerusalem Post og den israelske nyhedskanal N-12 blandt andet.
Under dagens antiterror-operation blev flere terrormistænkte dræbt i kampe mod IDF som var gået ind i Jenin for blandt andet både at stoppe de planlagte terrorangreb og fange mindst tre PIJ-terrorister.
Antiterror-operationen skete i samarbejde mellem Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet, IDF og Israels politi.
Israel forbereder sig nu på en eskalering af volden i Hamas-kontrolleret Gaza, udtaler højtstående IDF-officer: – Det er dog vigtigt at bemærke, at der på nuværende tidspunkt ikke er ændringer i IDF’s bemanding, tilføjer han.
IDF udtaler, at da de nærmede sig boligen, hvor de tre terrorister gemte sig, løb to af de bevæbnede terrorister ud af boligen og blev dræbt af IDF-styrker.
En tredje eftersøgt terrorist overgav sig og blev anholdt. En fjerde bevæbnet palæstinenser forsøgte at åbne ild mod IDF og blev dræbt.
IDFs bombeeksperter gik ind i boligen og sprængte to bomber som terroristerne havde bygget.
IDF udtaler at de tre eftersøgte terrorister havde deltaget i flere terrorangreb og havde planlagt flere større angreb.
Ifølge rapporter delt på sociale medier, var 13 palæstinensere blevet dræbt efter et overflade-til-overflade-missil var blevet brugt til at eliminere en terrorcelle med omkring fem terrorister.
Der er også flere rapporter om at IDF havde forsøgt at trænge ind i Jenin i en undercover operation med en lastbil fyldt med køleskabe, at. Men flere palæstinensere fattede mistanke og åbnede ild mod lastbilen.
IDF-kilder udtaler desuden de undersøgte rapporter om, at mindst én ældre palæstinensisk civil kvinde blev dræbt ved et uheld under den voldsomme ildkamp.
Derudover er der på sociale medier blevet delt et klip som viser terrorister nedskyde IDF-drone.
Der er ingen meldinger om sårede IDF-soldater.
I 2022 blev over 2.500 terror-mistænkte anholdt, et stort antal våben blev beslaglagt og mange millioner kroner blev konfiskeret. Over 160 palæstinensere blev dræbt under anti-terroroperationerne – næsten alle de dræbte var involveret i terror.
Israels anti-terroroperationer har afværget over 500 terrorangreb.
Udfordringen i Judæa og Samaria er at de palæstinensiske myndigheder (PA) har mistet kontrollen i byer som Nablus og Jenin. Byerne er præget af lovløshed og flere terrorgrupper har sat sig på byerne og udgør nu en reel risiko mod Israels sikkerhed.
De fleste terrorangreb mod israelere i 2022, blev udført af terrorister fra Nablus og Jenin. Chef for IDFs militære efterretningstjeneste, brigadegeneral Amit Saar, vurdere at situationen i Judæa og Samaria vil eskalerer yderligere i 2023.
MIFF har gentagende gange gjort opmærksom på at palæstinenserne udsættes for hjernevask og indoktrinering til at hade Israel fra vugge til grav og oplærer børn til væbnet kamp og den lette adgang til våben gør det ikke bedre.

IDF har gennemført største antiterror-operation i Judæa og Samaria siden 2002

Muslimsk feminist: – Hvordan kan man ikke græde over voldtagne israelske kvinder?

To unge israelere dræbt i to terrorangreb

IDF har anholdt Hamas-terrorist i Jenin som affyrede raketter fra Judæa og Samaria
