Anila Ali er en 56-årig muslimsk-amerikansk kvinde med pakistanske rødder. Hun er også aktivist og arbejder for at fremme kvinders rettigheder i konfliktområder, skriver Israel Hayom.
Chokeret over israelske kvinders skæbne under 7. oktober-massakren, Anila har besøgt Israel for at se hvad israelske kvinder blev udsat for, da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Under massakren blev over 1.200 myrdet med ubeskrivelig brutalitet, utallige blev massevoldtaget, flere tusind blev såret og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Hverken Røde Kors eller andre internationale organisationer har besøgt gidslerne, der holdes fanget under umenneskelige forhold.
Anila: – Hvordan kan man ikke græde over kvinderne som blev voldtaget af terroristerne? Anila blev dybt berørt, da hun besøgte Israel og så, hvad israelske kvinder var blevet udsat for. Hun er både chokeret over forbrydelserne og verdens tavshed, inkl. kvindeorganisationer og andre, der kæmper for kvinders rettigheder men samtidig er tavse når det gælder israelske kvinders rettigheder. Selv UN Women ventede til marts 2024 med at fordømme de forfærdelige overgreb mod israelske kvinder.
– Det er så tragisk at verden ikke anerkender israelske kvinders smerte, efter det de blev udsat for under massakren. Og hvorfor? Fordi de er israelske kvinder. Vi har set klip af hvad terroristerne gjorde ved kvinderne, vi har set billeder af israelske kvinder og piger som blev kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza. Vi har set terroristerne slæbe unge kvinder afsted. Jeg tør ikke tænke på, hvad de har gjort ved kvinderne. Imens har verden travlt med at dæmonisere Israel. Jeg vil ikke acceptere, at kvinderettighedsforkæmpere står på sidelinjen, mens israelske kvinder udsættes for seksuel vold.
Hvor er jødiske kvinders rettigheder? Anila spørger retorisk: – Så fordi de voldtagne kvinder er jøder, har de ingen rettigheder? Hun fortsætter: – Man kan ikke vælge hvilke ofre man holder med. Du kan ikke sige, at du støtter kvinders rettigheder og samtidig være ligeglad med israelske kvinders krav på beskyttelse. Du kan være politisk uenig med Israel, men du har et ansvar for at stå op for sandheden. Verden skal vågne fra sit hykleri. Og til kvinderne, der fortsat holdes fanget i Gaza, siger jeg – vær ikke bange, hold ud, I er heltinder.
Delegation af muslimske aktivister rejste til Israel, Anila leder organisationen American Muslim & Multifaith Women’s Empowerment Council (AMMWEC), flere af organisationens aktivister rejste til Israel for at give israelske kvinder en stemme.
– Vi må stoppe hyldest af dødskulten, siger Anila, der er mor til to og immigrerede fra Pakistan til USA for tre årtier siden. Under en af sine rejser til Israel besøgte hun de PA-kontrollerede byer Ramallah og Jenin i Judæa og Samaria. Her hørte hun unge palæstinensiske mænd tale om jihad og intifada mod Israel. Anila har et stærkt budskab til deres mødre: – I giver jeres børn penge for at begå terror. Hvis I siger, at I er undertrykte, hvad gør I så for at komme ud af det? Tænk på, hvordan I opdrager jeres børn. Giv jeres børn en bold at lege med istedet for bomber. Livet er dyrebart og værd at leve. I må stoppe med at hylde døden og i stedet stræbe efter fred. Hvis I vil give jeres nye generation af kvinder en chance i livet, må I indse at mord og terror ikke tjener jer som mødre eller kvinder.
Oplevede israelernes smerte på tæt hold, under organisationens besøg i Israel, så delegationen med egne øjne, hvor meget israelerne lider i Syd-Israel. Delegationensdeltagerne mærkede på egen krop, hvordan det føles i byen Sderot, når raketalarmen går i gang og alle løber i beskyttelsesrum for ikke at blive ramt af raketangrebene fra Gaza. Anila så også hvordan raketangrebene mod Sderot påvirker indbyggerne. Under raketangrebene måtte Anilas delegation søge dækning på en legeplads med bombesikrede områder. Delegationen talte også med indbyggere fra kibbutzer tæt på Gaza, der var blevet evakuet efter 7. oktober-massakren og hørte deres historier om gidslerne.
Trods chokket over rædslerne hun har set og frustrationen over palæstinensisk terror, nægter Ali at oppgive håbet: – Palæstinenserne har styrken til at stoppe med at se sig selv som ofre og i stedet vælge konstruktiv handling, hun fortsætter: – Anti-israelisme fører til antisemitisme. Vi følger med stro bekymring, hvad der sker på amerikanske campusser på grund af krigen i Gaza. Situationen er værre end nogensinde. Og hvorfor vender de deres had mod jødiske samfund i USA? Fordi de tror at Israel er aggressoren.
Anila fortæller at hun er blevet udsat for flere angreb for sine modige synspunkter og hun er klar over, at hendes familie kan komme til at betale en høj pris: – Som muslim er jeg mere bange for muslimerne i Californien og Chicago end muslimerne i Pakistan.
Sacha Roytman Dratwa, der står i spidsen for Combat Antisemitism Movement (CAM), fortæller: – Som verden ser ud nu, kræver det et ekstraordinært mod fra de muslimske ledere, der rejser til Israel for at vise deres solidaritet med israelernes lidelser, uden de internationale mediers filtre.
Som nævnt tog det UN Women flere måneder at fordømme terroristernes voldtægt af israelske kvinder.
Har kæmpet for at få UN Women til at anerkende israelske kvinders rettigheder, Yael Sherer står i spidsen for en israelsk organisation, der arbejder for at bekæmpe seksuel vold. Siden 7. oktober-massakren har hun kæmpet for at få UN Women til at anerkende det som israelske kvinder blev udsat for af terroristerne. Yael fortæller: – Intet kan vaske skampletten og skændselen væk – UN Women var tavse. Israelske ofre må ikke blive glemt og UN Women var for sent ude.
