Margrete Auken er medlem af Europa-parlamentet for Socialistik Folkeparti (SF) og medlem af flere udvalg, blandt dem:
Næstformand i Delegationen for forbindelserne med Palæstina & Delegationen til den parlamentariske forsamling i Middelhavsunionen.
Auken lægger ikke skjul på sine holdninger til Israel, her er et udpluk af det som MIFF har tidligere bragt:
25. juni 2020: Auken var blandt de 53 folketingspolitikere som truede Israel med konsekvenser. Repræsentanter fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre samt løsgængere mente, at Israels planer om at hævde suverænitet over op til 30 procent af Vestbredden skal have “konsekvenser”. Læs HER hvorfor de tager fejl.
14. januar 2021: Auken hoppede med i koret af “medicinsk apartheid” anklagere mod Israel: Se hvordan PAs anklage om “medicinsk apartheid” breder sig. De palæstinensiske myndigheder (PA) lovede palæstinenserne at de ville sørge for Corona-vacciner. Da det vidste det sig at PA ikke kunne holde deres løfte, anklagede de Israel for “medicinsk apartheid”. Læs HER.
3. marts: Også her var Auken med i koret; MIFF samlede rå anti-israelsk propaganda forud for statsministerens Corona-møde med Netanyahu. Venstrefløjen og Dansk palæstinensisk venskabsforening (DPV) fik kaffen galt i halsen over at statsministeren ville have tæt Corona-samarbejde med Israel. Læs HER.
3. maj kom Auken med følgende anklage mod Israel på Facebook, Twitter og Instagram:
På billedet ses Auken med et billede fra Israels hovedstad i midten, som Auken kalder for “palæstinensernes hovedstad” og den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Manuel Hassassian.
Den 5. marts bragte MIFF ambassadørens interview i avisen Altinget, her sagde Hassasian blandt andet:
– Mette Frederiksen har solgt sin sjæl til Israel. Jeg ser beslutningen som en opbakning til apartheid frem for at balancere på midten, hvor Danmark altid har været kendt for at kæmpe for menneskerettigheder og spille en international humanitær rolle, siger Manuel Hassassian. Læs HER.
I interviewet brugte ambassadøren også ord som “ulækkert”, “uacceptabelt” og “afskyeligt”, om statsministerens ønske om et tættere Corona-samarbejde med Israel.
Hverken Altinget eller Auken bad ambassadøren kommenterer den stigende utilfredshed i det palæstinensiske samfund over vaccinefordelingen. Flere palæstinensiske organisationer krævede åbenhed om vaccine-fordelingen og anklagede palæstinensiske ledere for at snige sig udenom vaccinekøen. Læs mere HER.
Altinget og Auken bad heller ikke om ambassadørens kommentar på den 1 milliard kroner som de palæstinensiske myndigheder (PA) brugte i 2020 på terrorbelønning, eller hvor mange vacciner PA kunne have købt for det beløb? – læs mere om det HER.
PA modtager 200 millioner kroner årligt af de danske skatteydere. Læs HER.
Ligeledes mener Auken åbenbart heller ikke at ambassadørens beskyldninger mod Danmarks statsminister er uværdige af en ambassadør.
Nu kalder Auken de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) for en stat med Jerusalem som deres hovedstad. I MIFF synes vi det er afgørende at få de fakta på bordet som Auken, Hassassian, danske medier og mange andre ikke har styr på:
“Palæstina” er geografisk betegnelse – læs mere udførligt HER.
“Palæstina” er en geografisk betegnelse på et område langs østbredden af Middelhavet, først og fremmest området mellem havet og Jordan-floden. Området består i dag af Israel, Vestbredden og Gaza-striben.
Udtrykket Palæstina (arabisk: Falastin) blev brugt første gang af den græske historiker Herodot omkring fem hundrede år før vores tidsregning. Det antages at udtrykket var knyttet til folkeslaget som i Israels historie kaldes for filistrene, som forsvandt omkring samme tid. Efter romerne slog det tredje jødiske oprør mod okkupationen af Judæa ned, omdøbte romerne Judæa til Syrien, Palæstina og Jerusalem til Aelia Capitolina som et propagandatiltag for at bryde den jødiske kobling til landet og hovedstaden.
I oldtiden var landområdet Palæstina klemt mellem imperier som assyrerne, babylonierne og perserne i øst og egypterne i vest. I det område lå kongerigerne Israel og Juda i det sidste årtusind f. Kr. Her blev jødedommen født, og siden da har der været sammenhængende jødisk tilstedeværelse i området. Kristne kom i flertal fire eller fem hundrede år efter Jesus. Efter muslimernes erobring af området i 600-tallet blev det flertallets religion fra omkring slutningen af 1100-tallet og frem til jødisk indvandring i 1900-tallet.
Frem til Første Verdenskrig blev landområderne som i dag er Israel, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Gaza kontrolleret af Det Osmanniske Rige. Siden da har arabere og jøder været i konflikt om hvem der skal have suverænitet over området, og hvordan land og ressourcer eventuelt skal deles. Kernespørgsmålet i Israel-“Palæstina” konflikten er om palæstinenserne vil godtage at være nabo til verdens eneste jødiske stat. Læs mere udførligt HER.
Siden 1940’erne har det internationale samfund foreslået en deling af landområdet Palæstina i en arabisk og jødisk stat. Araberne har sagt NEJ til alle tilbud om en stat siden 1937 – læs HER.
Der er 22 arabiske og 57 muslimske stater. Enkelt forklaret handler Israel-Palæstina konflikten om at arabiske og muslimske lande ikke vil acceptere at det jødiske folk har en stat i deres historiske hjemland.
“Palæstina” opfylder ikke folkerettens betingelser for at blive anerkendt som stat
I Gaza-striben lever der omkring to millioner indbyggere, og i Judæa og Samaria (Vestbredden) omkring tre millioner. Siden 2007 har “Palæstina” de-facto været delt i to. Terrorgruppen Hamas har fuld kontrol over Gaza-striben, mens Fatah-bevægelsen styrer de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) i Judæa og Samaria (Vestbredden). “Palæstina” har i dag to præsidenter, to premierministre, en lovgivning som er ude af funktion og har været ude af stand til at afholde valg – læs mere HER. Palæstina opfylder således ikke folkerettens betingelser for at blive anerkendt som en stat – læs mere HER. Præsident for PA er Mahmoud Abbas. Læs hvorfor terrorgruppen Hamas er så farlig HER.
Jerusalem – læs mere udførligt HER.
Jerusalem har været det jødiske folks hovedstad gennem tre tusind år. I perioden 1948 til 1967 var Jerusalem en delt by. Jordanske styrker okkuperede Øst-Jerusalem. Under Seksdagskrigen i 1967 frigjorde Israel byen og samlede den indenfor nye kommunegrænser. Mange lande ser Øst-Jerusalem som værende okkuperet af Israel. Størstedelen af Jerusalems arabiske befolkning lever i Øst-Jerusalem, men der er også bygget flere jødiske bydele i området.
Ca 1000 f. Kr. Israels første konge, Shaul efterfølges af David, som erobrede Jerusalem og gjorde den til Israels hovedstad.
960 f.Kr. Davids søn, kong Shlomo, bygger Det første tempel i Jerusalem.
586 f.Kr. Juda-riget erobres af babylonerne (nuværende sydlige Irak). Jødernes første tempel i Jerusalem ødelægges, størstedelen af det jødiske folk føres til Babylon.
537 f.Kr. De bortdrevne jøder vender tilbage til Israel, Andet tempel bygges i Jerusalem. Det jødiske folk har begrænset selvstyre under perserne.
67-70 e.Kr. Den jødiske krig. Kejser Titus ødelægger Jerusalem, jødernes Andet tempel går op i flammer.
134, oprør ledet af Bar-Kochba knuses af romerne. Romerne ville ikke blot fjerne jødisk nærvær, men mindet om jødisk nærvær. Jerusalem genopbygges med navnet Aelia Capitolina, som græsk by, jøderne forvises derfra og jødisk religionsudøvelse forbydes. Landet får navnet Palæstina, efter filisterne, Israels fjendtlige naboer – som kong David besejrede så deres magt var brudt.
Romerne følges af byzantinerne. Omkring fire hundrede år ind i vores tidsregning kommer jøderne i mindretal i landområdet Israel. Klik HER for at læse mere: – Udtrykket «det historiske Palæstina» er totalt fiktivt, baggrund – læs mere HER: Også ashkenazi-jøder er urbefolkning i Israel.
638 – allerede i år 624, mens Muhammed fortsat levede, blev bønneretningen i islam (quibla) ændret fra Jerusalem til Mekka. Det reducerer Jerusalems betydning i islam.
Muslimske styrker erobrer og okkuperer landområdet Israel omkring år 638. Omayadierne viger for abbasiderne i år 750. Klippemoskeen rejses der hvor jødernes Tempels Aller Helligste en gang var. Relativ frihed for jøder og kristne veksler med undertrykkelse. Læs mere: Omar-pagten regulerer systematisk diskriminering af jøder og andre ikke-muslimer. DYBDEARTIKEL: Jødernes historie i arabiske lande før 1948.
1099, europæiske korsfarere indtager Jerusalem og tilegner sig styret af landet. Jøder og muslimer i Jerusalem bliver nådesløst udryddet. Fordybning: Mange stednavne i Israel vidner om den jødiske tilstedeværelse i landet gennem tusindvis af år – læs HER.
1492, Jøderne forvises fra Spanien, nogle rejser til Jerusalem. Jøderne blev forfulgt, forvist og massakreret i en række europæiske land gennem hele Middelalderen.
1882-1903 Første Aliyah (indvandring), fra Rusland. Europæiske konsulater etableres i Jerusalem.
Baggrund: Det Hellige Land som en norsk præst så det i 1881 – læs mere HER.
Det er kun sket ÈN gang i historien at et folk er vendt tilbage til det landområde hvor de oprindeligt kom fra, og dannet og opbygget en nation der, efter at have været spredt i omkring 2000 år over omtrent hele verden. Der var hele tiden en forbindelse som ikke blev brudt – læs mere HER.
1967, 14. maj: Egyptens præsident Nasser dirigerer 90.000 soldater til Sinai. Araberne gjorde det klart både i karikaturer og trusler at nu skulle Israel slettes fra landkortet – læs mere HER.
18. maj: Nasser beordrer FN-styrkerne ud af Sinai.
22. maj: Egypten lukker Tiranstrædet for trafik til Israel, søvejen til Asien og Afrika er blokkeret. Det var i sig selv en krigshandling.
30. maj: Jordan går i militæralliance med Egypten mod Israel.
4. juni: Irak slutter sig til alliancen, og landene erklærer krig mod Israel.
De forhold udgjorde ikke blot en, men flere krigshandlinger som hver for sig og samlet udgør såkaldte casus belli – læs mere HER – krigsårsager, som gav Israel ret til at forsvare sig.
5. juni: Israel gennemfører et forhåndsangreb mod Egypten i selvforsvar, og bliver selv angrebet af Jordan og Syrien.
Israel bad Jordan – beskeden blev overleveret af den norske generalmajor Odd Bull – om at holde sig ude af krigen, og Israel ville ikke gøre noget mod Jordan, herunder Øst-Jerusalem. Men Jordan startede alligevel bombardement af Vest-Jerusalem.
Seks dage senere vandt Israel krigen, og tog kontrol over Golan-højderne, Vestbredden, Gaza og Sinai.
Jerusalem blev genforenet som “evig og udelelig” hovedstad.
Læs mere: – Seksdagskrigen i 1967, Khartoum-resolutionen: Arabernes tre NEJ’ER til Israel efter krigen og FN-resolution 242 kræver at Israel får sikre og anerkendte grænser.
Den 4. maj 2021, skrev MIFF; Hamas anklager PAs præsident Abbas for et kup. Undtagelsestilstand i de palæstinensiske områder (PA) efter kommende palæstinensiske valg igen er blevet aflyst. Abbas’ beslutning om ikke at gennemføre det første valg siden 2006 har vakt stor vrede i EU. Læs mere HER.
EUs udenrigschef, Josep Borrell, sagde blandt andet i en erklæring efter Abbas’ udsættelse af valget:
»En dyb skuffelse,«
»Vi opfordrer på det kraftigste til, at alle palæstinensiske aktører genoptager drøftelser med andre fraktioner, efter at sådanne møder har været en succes i de seneste måneder. En ny dato for et valg må straks fastsættes,«
Hvor er Margrete Aukens fordømmelse af PAs korruption, opildning til terror, udbetaling af terrorbelønning til terrorister med israelske liv på samvittigheden, misbrug af dansk PA-bistand og meget andet?
Hvor er Margrete Aukens fordømmelse af terrorgruppen Hamas som siden 2007 har kontrolleret Gaza med et jerngreb, som har affyret flere tusind raketter ind i israelske byer, som truer Israels eksistens og står på flere landes terrorlister – inkl. EU?
Hjælp MIFF med at blive Israels stærke stemme i Danmark! klik HER for at blive medlem af MIFF (fra kun 3,- pr. uge)