Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Se filmen: Et folk får livet tilbage – jødernes historiske tilknytning til Israel – klik HER.

2000-1800 f. Kr.

Abraham, Isak og Jakob
Abraham, som både jøder, kristne og muslimer, ser som en vigtig person i sin historie, rejser fra Mesopotamien til Kana’ans land, og rejser sit telt i Hebron, hvor Patriarkernes grav (billedet) – Abrahams familiegravsted i dag ligger.
Ifølge jødisk historie modtager patriarkerne Abraham, Isak og Jakob løfte om et land, med kerneområdet mellem Middelhavet og Jordan-floden. Gud giver Jakob navnet Israel.
Hungersnød forårsager udvandring til Egypten.

Moses og Joshva
Jakobs familie er blevet til Israels folk, som Moses (billedet) leder ud af Egypten. Ifølge Mosebøgerne i Bibelen modtager han De ti bud og andre instruktioner om liv og gudstjeneste i Sinai-ørkenen.
Under ledelse af efterfølgeren Joshva indtager Israels folk faderens løfteland. Samfundet ordnes med valgte dommere som ledere. Israel bliver også navnet på landet.

.

Ca 1400-1300 f. Kr.
Ca 1000 f. Kr.

David
Israels første konge er Shaul, som efterfølges af David. Han erobrer Jerusalem og gør byen til Israels hovedstad.

Shlomo
Davids søn, kong Shlomo, bygger Det første tempel i Jerusalem.

960 f.Kr.
930 f.Kr.

Israel og Juda (Jehuda)
Efter kong Shlomos død deles landet i to dele: Nordriget som fortsætter under navnet Israel og Sydriget får navnet Juda (Jehuda), efter en af Jakobs sønner.

Israel erobres af assyrerne
Israel-riget erobres af assyrerne. Indflydelsesrige jøder deporteres til Assyrien (nuværende nordlige Irak), og den assyriske konge bosætter andre folkeslag i Samaria (Shomron).

720 f.Kr.
586 f.Kr.

Juda (Jehuda) erobres af babylonerne
Juda-riget erobres af babylonerne (nuværende sydlige Irak). Jødernes første tempel i Jerusalem ødelægges, størstedelen af det jødiske folk føres til Babylon.

Jødernes Andet tempel
De bortdrevne jøder vender tilbage til Israel, Andet tempel bygges i Jerusalem. Det jødiske folk har begrænset selvstyre under perserne.

537 f.Kr.
333 f.Kr.

Alexander den store
Alexander den store lægger landet under hellenistisk styre.

Styret fra Egypten
Hellenistiske ptolemæere, med politisk centrum i Egypten, får magten efter Alexanders død.

301 f.Kr.
198 f.Kr.

Græsk forfølgelse
Seleukidiske herskere fra Babylonien. Den jødiske befolkning i området udsættes for “hellenisering”. Antiochos IV Epifanes afviser jødernes hellige forskrifter, vier templet til Zevs og plyndrer det.

Makkabeeroprøret
Makkabeeroprøret (Macabim) giver en uafhængig jødisk stat i hundrede år. Tempeltjenesten genoprettes, men indre strid mellem pro-hellenister og anti-hellenister.

168 f.Kr.
68 f.Kr.

Romersk okkupation
Israel erobres af romerne.

Jerusalem ødelægges
Den jødiske krig. Kejser Titus ødelægger Jerusalem, jødernes Andet tempel går op i flammer.

67-70 e.Kr.
134

Romersk styre
Oprør ledet af Bar-Kochba knuses af romerne. Romerne ville fjerne ikke blot jødisk nærvær, men mindet om jødisk nærvær. Jerusalem genoppbygges med navnet Aelia Capitolina, som græsk by, jøderne forvises derfra og jødisk religionsudøvelse forbydes. Landet får navnet Palæstina, efter filisterne, Israels fjendtlige naboer – som kong David besejrede så deres magt var brudt.
Romerne følges af byzantinerne. Omkring fire hundrede år ind i vores tidsregning kommer jøderne i mindretal i landområdet Israel. Klik HER for at læse mere: – Udtrykket «det historiske Palæstina» er totalt fiktivt
Baggrund – læs mere HER: Også ashkenasi-jøder er urbefolkning i Israel

Muslimsk styre
Allerede i år 624, mens Muhammed fortsat levede, blev bønneretningen i islam (quibla) ændret fra Jerusalem til Mekka. Det reducerer Jerusalems betydning i islam.
Muslimske styrker erobrer og okkuperer landområdet Israel omkring år 638. Omayadierne viger for abbasiderne i år 750. Klippemoskeen rejses der hvor jødernes Tempeel Aller Helligste en gang var. Relativ frihed for jøder og kristne væksler med undertrykkelseLæs mere: Omar-pagten regulerer systematisk diskriminering af jøder og andre ikke-muslimer.
DYBDEARTIKEL: Jødernes historie i arabiske lande før 1948

638
1099

Korsfarere
Europæiske korsfarere indtager Jerusalem og tilegner sig styret af landet. Jøder og muslimer i Jerusalem bliver nådesløst udryddet.
Fordybning: Mange stednavne i Israel vidner om den jødiske tilstedeværelse i landet gennem tusindvis af år – læs mere HER.

Korsfarernes styre slut
Mamelukkene (tyrkiske muslimer) smider korsfarerne ud.

1291
1492

Forvisning fra Spanien
Jøderne forvises fra Spanien, nogle rejser til Jerusalem. Jøderne blev forfulgt, forvist og massakreret i en række europæiske land gennem hele Middelalderen.
DYBDEARTIKEL: Jødehadets historie i Europa
BOG: Jødernes tidlige historie i Norge
Artikel: Jødernes historie i Danmark

Ottomanisk styre
De tyrkiske ottomaner regerer landet fra Damaskus og Beirut. Fejlstyre, faldende folketal frem mod 1800-tallet.

1517
1882-1903

Første Aliyah
Første Aliyah (indvandring), fra Rusland. Europæiske konsulater etableres i Jerusalem.
Baggrund: Det Hellige Land som en norsk præst så det i 1881 – læs mere HER.
Det er kun sket ÈN gang i historien at et folk er vendt tilbage til det landområde hvor de oprindeligt kom fra, og dannet og opbygget en nation der, efter at have været spredt i omkring 2000 år over omtrent hele verden. Der var hele tiden en forbindelse som ikke blev brudt – læs mere HER.

Jødestaten
Den ungarsk-østrigske jøde og journalist Theodor Herzl udgiver bogen “Jødestaten”.
– Med sin glødende messianisme virker det næsten som et lynnedslag, skriver Abba Eban om “Jødestaten”.

1896
1897

Zionistisk kongres
Første internationale zionistisk kongres i Basel, Schweiz.

Anden Aliyah
Anden Aliyah, efter pogromer i Kishinev.

1904-1914
1909

Første kibbutz
Første kibbutz grundlægges i Israel: Deganya.

Balfour-erklæringen
Briterne indtager Jerusalem under 1. Verdenskrig (billedet). Storbritanniens regering afgiver Balfour-erklæringen om oprettelse a et «jødisk nationalhjem» indenfor det gamle Israel – læs mere HER.
Tredje Aliyah – videreførelse af Anden Aliyah.

1917
1920

San Remo-konferencen og arabisk terror
San Remo-konferencen afklarer de europæiske mandatområder i Mellemøsten, og giver støtte til briternes løfte om at oprette et jødisk nationalt hjemland i landområdet Palæstina.
Arabiske optøjer i Jerusalem. Arbejderorganisationen Histadrut og forsvarsorganisationen Haganah oprettes.
Sèvres-traktaten opløser Det osmaniske rige og anerkender hovedprincipperne i Balfour-erklæringen om etablering af et nationalt hjemland for det jødiske folk i det britiske mandat i Palæstina.

Trans-Jordanien skilles fra
Briterne skiller Trans-Jordanien fra mandatområdet. Arabiske optøjer i Jaffa

1921
1922

Palæstinamandatet fra Folkeforbundet
Folkeforbundet ratificerer Palæstinamandatet – læs mere HER (fra San Remo-konferencen). Jødernes historiske forbindelse til Palæstina bliver slået fast. Mandatmagten skal give landet de politiske, administrative og økonomiske forhold som sikre etableringen af et jødisk natioonalhjem. Mandatmagten skal tilrettelægge jødisk indvandring. 
Churchills Hvidbog: Trans-Jordanien bliver et kongedømme – jøder forbydes bosættelse. Jødisk indvandring til Palæstina begrænses.
Læs mere: Samme år som folkeretten gav Norge suverænitet over Svalbard, fik det jødiske folk rettigheder som gør både kontrol og bosættelse på Vestbredden lovlig. Læs også: Myten om ‘annektering’.

Fjerde Aliyah
Fjerde Aliyah – også kaldet for “Grabski Aliyah” efter en polsk minister som indførte høje skatter.

1925
1929

Hebron-massakren
Stormufti af Jerusalem, Amin al Husseini, leder angreb mod jøder i Jerusalem, Hebron og Safed. Læs mere: I Hebron alene bliver 67 jøder dræbt, de overlevende jøder jages bort og byen holdes “jøderen” frem til 1967.
På bildet er Husseini sammen med Adolf Hitler under andre verdenskrig.

Storbritanniens svigt
Storbritanniens Labour-regering foreslår arabisk overopsyn i Palæstina. Planen afværges ved stærk modstand både fra verdens jøder og fra britiske politikere.
Se mere om briternes svigt af det jødiske folk i MIFFs bog Voldtekten av Palestina.

1930
1930-1939

Femte Aliyah
Rekordindvandring i 1935 med 62.000 jøder, totalt 145.000.

Arabisk oprør
Arabisk revolt. Krav blandt andet om ophør af jødisk indvandring.

1936
1939

Storbritanniens svigt
Ny Hvidbog fra Storbritannien hindrer jødisk immigration. Køb af land forbydes nærmest jøder.

Anden Verdenskrig
Hitler kontrollerer Middelhavet, briterne vil lukke Palæstina for jøder og indfører ved lov strenge restriktioner. Jødisk folketal i landet øges alligevel, takket være illegal immigration.

1940-1945
1945

FN oprettes
FN-resolutioner kan ikke ændre eller nulstille betingelserne i Palæstina-mandatet fra 1922. Rettighederne og forpligtelserne i mandatet er beskyttet af artikel 80 i FNs charter. Læs mere: eventuel israelsk annektering af Vestbredden vil derfor ikke være brud mod folkeretten.

FNs delingsforslag
FNs generalforsamling støtter forslaget om at dele resterne af det britiske mandatområde op i en jødisk og arabisk stat (FNs resolution 181 – læs den HER). Araberne afviser forslaget og svarer igen med arabisk terror.

1947
1948

Israel genoprettes
I løbet af efteråret intensiveres Israels uafhængighedskrig.
Staten Israel proklameres 14. maj, og de arabiske nabolande kaster sig for alvor ind i krigen. Omkring 1 procent af den jødiske befolkning dør i forsvaret af den nye stat, mange af dem var netop ankommet som flygtninge fra Europa.
Omkring 700.000 arabere flygter – læs mere HER, mens tilbageværende arabere bliver boende som en minoritet i Israel. Jordan okkuperer Vestbredden (Judæa og Samaria), som derefter styres fra Amman. Alle jøder i området bliver dræbt eller jaget.
I årene efter 1948 flygter over 900.000 jøder fra arabiske lande, de fleste til Israel – læs mere HER.

Våbenhvileaftaler
Israel indgår våbenhvileaftaler med Egypten 24. februar, Libanon 23. marts, Jordan 3. april og Syrien 20. juli. I aftalerne præciseres det, efter krav fra de arabiske stater, at våbenhvilelinjerne ikke er grænser. “Den grønne linjen” mellem Israel og Vestbredden er derfor ikke en grænse.
Jordan lover fri adgang til de hellige steder i Jerusalem, men det løfte blev herefter brudt.

1949
1950

Tilbagevendingsloven (Hok Hashvut)
Israels nationalforsamling vedtager “Tilbagevendingsloven”, som giver jøder bosættelsesret. Læs mere: Hensigten var at gøre Israel til nødhavn for alle jøder som bliver forfulgt.

Suez-krisen
Suez-krisen. Egypten får våben fra Sovjet. Øget terror mod Israel fra Gaza. I samråd med England og Frankrig rykker Israel ind i Sinai og frem til Suezkanalen. I eftertiden stationeres FN-styrker i Sinai.
Efter Sovjetunionens trussel om at bruge atomvåben under Suez-krisen starter Israel for alvor udvikling af sine atomvåben – læs mere HER.
I hele perioden fra 1948 til 1967, før Israel lovligt okkuperede Vestbredden, blev landet udsat for terror – læs mere HER.

1956
1964

PLO etableres
Palæstinensernes befrielsesorganisation (PLO) etableres. I første omgang forpligter PLO sig til ikke at hævde suverænitet over Vestbredden og Gaza, som fra 1948 til 1967 var okkuperet af Jordan og Egypten.
Det blev først fjernet efter Seksdagskrigen og viser at palæstinensernes befrielsesbevægelse ikke drejede sig om at oprette en stat der, men om at fjerne Israel fra landkortet.
Kerneindholdet i PLOs charter fra 1968: Det palæstinensiske folk er en integreret del af den arabiske nation. Palæstina udgør Vestbredden, Gaza og hele Israel, som det bestod som territorial enhed under det britiske mandat. Væbnet kamp er det eneste middel for befrielse af Palæstina. Arabere har en national pligt til at slå den zionistiske og imperialistiske aggression mod det arabiske hjemland tilbage, og fjerne zionismen i Palæstina. Delingen af Palæstina i 1947, og oprettelsen af Israel, er at anse som fundamentalt ugyldige, uanset hvor lang tid der går.

Seksdagskrigen
14. maj: Egyptens præsident Nasser dirigerer 90.000 soldater til Sinai. Araberne gjorde det klart både i karikaturer og trusler at nu skulle Israel slettes fra landkortet – læs mere HER.
18. maj: Nasser beordrer FN-styrkerne ud af Sinai.
22. maj: Egypten lukker Tiranstrædet for trafik til Israel, søvejen til Asien og Afrika er blokkeret. Det var i sig selv en krigshandling.
30. maj: Jordan går i militæralliance med Egypten mod Israel.
4. juni: Irak slutter sig til alliancen, og landene erklærer krig mod Israel.
De forhold udgjorde ikke blot en, men flere krigshandlinger som hver for sig og samlet udgør såkaldte casus belli – læs mere HER – krigsårsager, som gav Israel ret til at forsvare sig.
5. juni: Israel gennemfører et forhåndsangreb mod Egypten i selvforsvar, og bliver selv angrebet af Jordan og Syrien.
Israel bad Jordan – beskeden blev overleveret af den norske generalmajor Odd Bull – om at holde sig ude af krigen, og Israel ville ikke gøre noget mod Jordan, herunder Øst-Jerusalem. Men Jordan startede alligevel bombardement af Vest-Jerusalem.
Seks dage senere vandt Israel krigen, og tog kontrol over Golan-højderne, Vestbredden, Gaza og Sinai.
Jerusalem blev genforenet som “evig og udelelig” hovedstad.
Læs mere: 
Seksdagskrigen i 1967
– Khartoum-resolutionen: Arabernes tre NEJ’ER til Israel efter krigen
FN-resolution 242 kræver at Israel får sikre og anerkendte grænser.

1967
1968-1970

Udmattelseskrig
Stadige terrorangreb fra palæstina-arabiske styrker. Egypten indleder artilleriduel over Suezkanalen. Våbenhvile 7. august 1970.


PLO smides ud af Jordan
PLO lykkedes næsten med at styrte kong Hussein af Jordan under Sorte September. Den jordanske legion retter kraftig modangreb mod flygtningelejrene og tusindvis af palæstinere bliver dæbt. PLO smides til sidst ud af Jordan, men finder ny base i Syd-Libanon hvor de opretter et terrorregime som får kælenavnet Fatah-land.

1970
1973

Yom Kippur-krigen
Syrien og Egypten angriber 6. oktober under jødernes forsoningsdag (Yom Kippur fasten), mens de fleste israelere er i synagogerne. Kampene afsluttes 24. oktober, med total israelsk sejer. I 1974 bliver der indgået aftaler om troppeadskillelse mellem Israel, Egypten og Syrien.

Sadat i Jerusalem
Egyptens præsident Anwar al-Sadat foretager historisk rejse til Jerusalem, og taler i Knesset.

1977
1979

Fredsaftale med Egypten
Camp David-aftalen mellem Egypten og Israel – historiens første fredsaftale mellem et arabisk land og Israel. Israel forlader Sinai og diplomatiske forbindelser oprettes. Præsident Sadat og Israels premierminister Menchem Begin modtager Nobels fredspris.

Den første Libanon-krig
Israel går ind i Libanon, PLO smides ud. Presset af FN trækker Israel sig ud igen i 1983, men etablerer sikkerhedszone mod Syd.

1982
1987

Den første intifada og fremvæksten af Hamas
Arabiske optøjer – “Intifada” – på Vestbredden og i Gaza.

Den islamistiske terrororganisation Hamas etableres. Den har sit udspring i Det muslimske broderskab. I august 1988 vedtog Hamas sit charter, hvor den islamiske bevægelses politiske mål beskrives. Hamas kommer med konklusionen allerede i forordet – Islam vil eliminere Israel. “Vores kamp mod jøderne er meget omfattende og alvorlig, og vil derfor kræve al den loyale støtte vi kan få, og senere må den blive efterfulgt af nye fremstød og forstærket af bataljoner fra den vidt forgrenede arabiske og islamiske verden indtil fjenderne er overvundet og Allahs sejer er et faktum,” skriver Hamas i deres grundlov – læs mere HER.

Læs om Hamas’ angreb mod Israel HER.

PLO støtter Saddam Hussein
Irak annekterer Kuwait, støttet af blandt andet PLO og Jordan.

1990
1991

Første Golf-krig
Under USAs ledelse befries Kuwait. Israel angribes i månedsvis af daglige missilangreb fra Irak – Israel afstår fra gengældelse. USA får tillid blandt flere arabiske regimer. Fredssamtaler i Madrid mellem Syrien, Jordan, Libanon og Israel, PLO er til stede. Palæstina-arabiske grupper svarer med terror mod jøder og moderate arabere.

Oslo-aftalen
Israel ophæver forbuddet mod kontakt med PLO. Hemmelige forhandlinger ved hjælp af norsk diplomati fører til Oslo-aftalen, en aftale om palæstinensisk selvstyre som undertegnes af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs leder Yassir Arafat i Washington 13. september. Flere arabiske land afbryder økonomisk boykot af Israel.

1993
1994

Fredsaftale med Jordan
Kairo-aftalen mellem Israel og PLO sætter konkrete rammer for palæstinensisk selvstyre.
Israel og Jordan indgår fredsaftale.

Oslo II-aftalen og Rabin myrdes
Oslo II-aftalen regulerer overførelse myndighed til de palæstinensisk selvstyremyndigheder (PA). Alle palæstinensere i Gaza og næsten alle palæstinensere på Vestbredden kommer under civil kontrol af PA.
Premierminister Rabin myrdes af jødisk ekstremist. Shimon Peres overtager posten som premierminister.

1995
1996

Benjamin Netanyahus første premierministerperiode
Netanyahu fra partiet Likud vælges som premierminister. Det palæstinensiske selvstyre udvides gradvist.

Palæstinensisk korruption
Plan for endelig fredsaftale fra Arbejderpartiets Yossi Beilin og Likuds Michael Eitan vækker stærk strid i Israel. Palæstinenserne afviser forslaget. Omfattende indre terror og lovløshed under det palæstinensiske selvstyre (PA) dokumenteres af menneskerettighedsorganisationer.

Læs om hvordan dansk bistand til palæstinenserne misbruges af PA HER.

1997
2000


Den anden intifada

Israel trækker sig ud af sikkerhedszonen i Syd-Libanon.
Israel tilbyder palæstinenserne kontrol over de arabiske dele af Den gamle by i Jerusalem, hele Gaza-striben og omkring 95 procent af Vestbredden. Israel åbner også op for forhandlinger om Tempelbjerget. Yassir Arafat afslår imidlertid under Camp David-forhandlingerne.
Ultimo september starter Arafat og palæstinensiske terrorgrupper anden intifada som kostede over tusind israelere livet de næste fem år. En stor andel var civile som ble dræbt i palæstinensiske krigsforbrydelser, målrettede angreb mod busser, restauranter etc. Over tre tusind palæstinensere blev dræbt i israelske forsvarsoperationer, og til sidst lykkes det Israel at nedkæmpe terroren.

Israel og Hizbollah krige i Libanon
Efter Israel trak sig ud af Syd-Libanon i år 2000, fortsatte Hizbollah sine angreb ind over grænsen. I juli 2006 satte Hizbollah gang i et større angreb, hvor tre israelske soldater i første omgang blev dræbt og to blev kidnappet. Det blev starten på en månedlang krig hvor Israel blev angrebet med tusindvis af raketter.

2001
2005

Israel trækker sig ud af Gaza
Under ledelse af premierminister Ariel Sharon fuldførte Israel tilbagetrækning af alle soldater og bosættere fra Gaza i september. Israel trak sig også ud af fire bosættelser nord på Vestbredden.

BDS-bevægelsen etableres
Efter palæstinenserne havde tabt endnu en terrorkrig mod Israel, blev forsøgene på at dræne og isolere den jødiske stat gennem ulovlig boykot, deinvesteringer og sanktioner blev optrappet. Boykot mod jøder i området var ikke noget nyt, det blev allerede startet af arabiske nationalister i 1920’erne. Læs mere: «Argumentationsmønsteret og BDS-bevægelsens metoder er antisemitisk erklærede Tysklands parlament i 2019.
Læs også e-bogen Løgnindustrien

2005
2007

Palæstinenserne splittes
I juni 2007 var der en militær konflikt mellem de to største palæstinensiske bevægelser i Gaza-striben. Den islamistiske terrororganisation Hamas tog magten fra Fatah-loyale styrker. Som følge af kampene blev den palæstinensiske samlingsregering opløst og det palæstinensiske samfund blev splittet. Palæstinensiske myndigheder i Ramallah har siden den gang kun haft kontrol over de selvstyrede områder på Vestbredden.
I september 2007 bombede Israel et hemmeligt anlæg i Syrien hvor landet var i færd med at udvikle atomvåben.

Krige mod islamister i Gaza
Siden 2001 har palæstinensiske terrorgrupper i Gaza-striben angrebet Israel med tusindvis af raketter og granater. Raketterne har med tiden fået længere rækkevidde og sprængkraft, og kan nu ramme hele det centrale Israel. For at standse angrebene har israelske forsvarstyrker (IDF) gennemført flere forsvarsoperationer, de to største i årsskiftet 2008/2009 og i juli og august 2014. Terrororganisationerne har også benyttet angrebstunneller, brandangreb og storstillede infiltrationsforsøg. 

Læs også: Sderots borgmester til MIFF: – Vores børn betaler prisen for Hamas’ raketangreb

2008
2009

Benjamin Netanyahu tilbage som premierminister
Efter sin første treårsperiode (1996-1999) kommer Benjamin Netanyahu (Likud) tilbage som premierminister og bliver dermed den længst-siddende regeringschef i Israels historie. 

Atomaftale med Iran
Stormagterne indgår atomaftale med Iran. I Israel ser de fleste ledere og eksperter aftalen som en katastrofe – læs mere HER.
Ayatollah-regimet er tydelig i retorikken om at de vil udslette den jødiske stat, og atomaftalen kan ikke forhindre, kun udsætte at Irans atomvåbenprogram. Iran har også frit kunnet udvikle langtrækkende raketter som kan true hele Mellemøsten og dybt ind i Europa.
Israel og USA er lykkes med at forsinke Irans atomvåbenprogram gennem en række sabotageangreb og eliminering af iranske atomeksperter.

Læs også: – Iran udgør stigende trussel for Israel og Golfstaterne

2015
2017

Israel starter eksport af naturgas
Efter fund af store reserver af naturgas i Middelhavet. Fra 2009, startede Israel med eksport af naturgas til udlandet – i første omgang til Jordan. 

USAs ambassade flyttes til Jerusalem
I december 2017 flyttede USA sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem – det jødiske folks hovedstad gennem tre tusind år – læs mere HER. 14. maj 2018 – på den moderne stat Israels 70-års fødselsdag, blev den amerikanske ambassade åbnet i byen – læs mere HER.
I 2019 anerkendte USA Israels suverænitet over Golan-højderne.

Læs også: Danmark burde følge USA og flytte ambassaden til Jerusalem

2018
2020

Diplomatiske forbindelser med fire nye arabiske lande
I 2020 fremlagde USA en fredsvision som ville give palæstinenserne en selvstændig stat med et areal tilsvarende Gaza og Vestbredden, men som så mange gange før sagde palæstinenserne NEJ til at dele landområdet med en jødisk stat – læs mere HER. I 2020 indgik Israel også normalseringsaftaler med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko – læs mere HER. Iran fortsætter med at være en aktør som er interesseret i at opildne konflikten mellem israelere og palæstinensere.

2021
I marts 2021 skal Israel efter planen afholde sit fjerde valg i løbet af to år.

2021