I Gyldendals Encyklopædi defineres en hovedstad således:
“hovedstad, den by, der er sæde for et lands regering. Hovedstaden er i reglen landets historisk dominerende by.”
Knesset (Israels nationalforsamling), Israels højesteret, premierministerens kontor og finansministeriet ligger inden for få hundrede meter vest for Jerusalem (se luftfoto).
Da USA anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad d. 6 december 2017, var det en anerkendelse af et faktum.
Den manglende anerkendelse af Israels de facto-hovedstad har ikke bidraget til at få palæstinenserne til forhandlingsbordet eller til at acceptere en løsning. Derfor er det at benægte faktum et dårligt grundlag for reelle forhandlinger.
I sin tale understregede præsident Donald Trump, at han ikke havde besluttet, hvordan suveræniteten over Jerusalem skulle fordeles.
”Vi tager ikke stilling til den endelige status, herunder de specifikke grænser for Israels suverænitet i Jerusalem eller løsningen på omstridte grænser. Disse spørgsmål skal afklares af de involverede parter,” sagde Trump.
I Oslo II-aftalen accepterede palæstinenserne, at Israel kontrollerer hele Jerusalem. Indtil den palæstinensiske side er villig til at indgå aftale om en endelig status, har Israel kontrol over byen, og intet forhindrer andre lande i at erkende, at Jerusalem er Israels hovedstad.
Palæstinensernes vej mod eventuelle rettigheder og suverænitet i Jerusalem går gennem forhandlinger, ikke gennem FN’s resolutioner og fordømmelser.
Sammen med 127 andre lande stemte Danmark i 2017 ja til FNs resolution, som altså var imod en anerkendese af Jerusalem som Israels hovedstad. Dermed krænkede Danmark faktisk Oslo II-aftalen og lagde stemme til en FN-resolutionen, som både kritisererer USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad og driver palæstinenserne længere væk fra Oslo-aftalerne.
I forbindelse med FN-afstemningen opfordrede Dansk Folkeparti (DF) den daværende regering til at bakke op om USAs beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
Daværende udenrigsordfører for DF Søren Espersen sagde blandt andet til Fyens Stiftstidende at:
“Man er nødt til at se realistisk på tingene. Jerusalem er Israels hovedstad. Det er der, hvor Israel har sin regering, parlament og højesteret. Det er et faktum.”
Venstre (V) var ikke enige i DFs synspunkt. Daværende udenrigsordfører (V) Michael Aastrup Jensen udtalte dengang til DR at:
“Vi taler om en atombombe, som han potentielt kaster ind i en meget anspændt situation.”
Søren Espersen var ikke enig i Venstres synspunkt og udtalte følgende:
“Jeg synes, at det er udmærket, at det bliver slået fast, at Jerusalem er Israels hovedstad. Så må palæstinenserne, hvis de får en stat, have deres hovedstad et andet sted,”
Vores daværende udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance (LA) udtalte blandt andet at:
“Jerusalems status er et af de mest ømfindtlige emner i en fredsaftale. Derfor mener den danske regering, at Jerusalems status bør være en delt hovedstad for to stater, medmindre de to parter aftaler noget andet. Det var vores holdning før, og det er det stadig.”
Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Venstre (V) tog dengang afstand fra USAs beslutning.
I mellemtiden har vi fået en Socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister og Jeppe Kofod som udenrigsminister.
MIFF forventer at regeringen anerkender Jerusalem som Israels hovedstad og flytter ambassaden til byen.
