Udtrykket «Det historiske Palæstina» lyder både gammelt og traditionsrigt. I Den Store Danske, FN-sambandet og hos det danske udenrigsministerium bruges udtrykket også.
Den 7. juli 2020 kom den israelske journalist og forsker Adi Schwartz med nogle afklaringer om udtrykket på Twitter:
- «Historiske Palæstina» er nøjagtig 100 år gammel. Det var briterne som i 1920 bestemte grænserne som palæstinenserne bruger i dag på deres kort. Aldrig tidligere var der noget defineret territorium som blev kaldt Palæstina.
- Grænserne til «det historiske Palæstina» blev ikke påvirket af arabere.
- Den sydlige grænse, mellem den nuværende stat af Israel og Egypten i Sinai blev aftalt mellem Storbritannien og det osmannske imperie i 1906. Indtil da gik grænsen mellem byen Suez og byen al-Arish, hele Sinai-halvøen havde været udenfor egyptisk territorium.
- Den østlige grænse, som går langs Jordan-floden, blev bestemt af briterne med ønske om at skabe samarbejde mellem de to sider af floden (som senere blev kongeriget Jordan).
- Den nordlige og nord-østlige grænse, i dag mod Libanon og Syrien, blev bestemt af Storbritannien og Frankrig, mellem deres respektive mandatområder.
- Konklusionen er at «Palæstina» som den konkrete politiske enhed vi kender i dag er 100 år gammel, og er ikke andet end det. Arabere havde ikke nogen indflydelse på dens tilblivelse eller dens grænser.
- Det betyder ikke at arabere ikke boede i landområderne. Men det er for at sige at udtrykket «historiske Palæstina» er totalt fiktivt.
Som MIFF viste i 2014 havde området et helt andet administrativt navn og inddelinger før briterne erobrede området under Første Verdenskrig – læs mere her.
