Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

EU-Parlamentet kræver svar fra UNRWA om jihad skolepensum

Ansatte på UNRWA-skoler forgifter skolebarna med hat, ifølge en fersk rapport til UN Watch. (Illustrasjonsfoto: Ridvan Yumlu-Schiessl/Flickr)
UNRWA-lærer forgifter palæstinensiske børns hjerner advarer UN Watch. (Illustrationsfoto: Ridvan Yumlu-Schiessl/Flickr)
EU-Parlamentet kræver skærpet kontrol med UNRWA-skolepensum efter flere rapporter om hyldest af terror, Holocaust og antisemitisme. UNRWA insisterer på at de kan klare det selv.

MIFF har skrevet utallige artikler om FN-agenturet UNRWA, misbrug udenlandsk bistand – inkl. dansk bistand – læs mere HER.

Danmark forhøjede UNRWA-bistand i 2020
Ifølge UNRWAs tal gav Norge 250 mio. kroner, Danmark gav 73 mio. kroner i støtte i 2019 – se UNRWAs oversigt HER og 235 mio. kroner i 2020 – se UNRWAs oversigt HER. Det skal bemærkes at mens Norge valgte at sænke deres bistand til UNRWA i 2020, valgte Danmarks daværende udviklingsminister Rasmus Prehn, at forhøje dansk UNRWA-bistand fra 73 mio. kroner i 2019 til 106 mio. kroner i 2020 – læs MIFFs artikel om det HER.

Rapport udgivet i år viste at dansk og norsk bistand er med til at finansiere skolepensum som:

  • giver oplæring i had
  • opildner til vold
  • fremmer jihad og martyrdød
  • løfter terrorister til at være rollemodeller
  • opmuntrer børn til at «forsvare moderlandet med blod»
  • omtaler Israel som «Fjenden» og «den zionistiske okkupation»
  • viser kort hvor Israel er udslettet
  • fordømmer israelsk-palæstinensisk samhandel

*Læs rapporten HER

MIFF har længe protesteret mod Norge- og Danmarks ukritiske bistand til UNRWA: Stort misbrug af dine skattepenge: Pumper 125 mio. kroner ind i systemet for at forlænge konflikten – læs mere HER på norsk, skrev MIFF i marts 2020.

Om dansk forhøjelse af bistanden til UNRWA skrev MIFF i marts 2020: Stort misbrug af dine skattepenge, regeringen forhøjer bidrag til forlængelse af konflikten. MIFFs protest kom efter Danmark som tidligere nævnt, forhøjede dansk bistand til UNRWA fra 73 mio. kroner i 2019 til 106 mio. kroner i 2020 – læs mere HER.

I april skrev MIFF: USA bør betinge UNRWA bistand med ændringer i jihad skolepensum. – Indoktrinering af palæstinensiske elever skaber ikke kun had mod den jødiske stat, men også mod Golfstaterne, skriver Najat Al-Saied i Israel Hayom.

MIFF skrev også om at EU-Parlamentet ultimo april vedtog en kraftig udtalelse mod oplæring i had i palæstinensiske skoler, inklusiv FN-skolerne drevet af UNRWA – læs HER.

Alligevel besluttede USA i juli (læs HER) at give yderligere 900 millioner til FN’s agentur for palæstinenserne (UNRWA) ud over de 220 millioner kroner de gav UNRWA i maj til genopbygning af Gaza efter den seneste Gaza-krig Operation Guardian of the Walls mellem terrorgruppen Hamas som har haft kontrol over enklaven siden 2007. I løbet af de 11 dage krigen varede angreb den iransk-støttet terrorgruppe Israels civilbefolkning med mere end 3.400 raketter som både kostede flere israelere livet, forårsagede angst og PTSD hos utallige israelere og uoverskuelige skader på boliger. Læs mere om den seneste Gaza-krig HER.

Den 2. august skrev MIFF: Ny UN Watch rapport dokumenterer at UNRWA fortsætter hvor de slap…

Nu risikerer UNRWA at skulle fyre deres medarbejdere som bruger sociale medier til at hylde terrorangreb mod israelere, antisemitisme og Holocaust.

Over 100 UNRWA-lærer og ansatte har hyldet terror, vold, antisemitisme og Holocaust på sociale medier, viser UN Watch’s seneste rapport. Læs UN-Watch seneste rapport HER i PDF. Læs om UN Watch HER.

I går lagde medlemmer af EU-Parlamentet pres på FN-agenturet, UNRWA’s generalkommissær Philippe Lazzarini under høring med Udenrigsudvalget som kræver øget kontrol UNRWA’s skolepensum, skriver avisen The Algemeiner.

– Jeg er meget bekymret over UNRWA’s skolepensum. I lyset af de alvorlige problemer dokumenteret i UNRWA’s skolepensum de seneste år mener jeg, at EU-Parlamentet ikke har anden mulighed end at diskutere behovet for skærpet tilsyn med UNRWA.

– I april kritiserede vores egen-bestilt rapport UNRWA for deres skolepensum som oplærer skolebørn i terror og vold. I rapporten blev der sat spørgsmålstegn ved hvorvidt UNRWA har de rette mekanismer til at sikre overholdelse af FN’s værdier, udtalte den tyske MEP Dietmar Köster, fra venstrefløjspartiet Socialister og Demokrater. Læs her: EU: FN-skoler bruger palæstinensiske skolebøger med had og vold. EU-Parlamentet kræver at oplæring i had og vold fjernes med det samme fra FN-skoler for palæstinensiske børn.

I juni viste EU-bestilt rapport at de palæstinensiske myndigheders (PA) skolepensum opildner skolebørn til at blive terrorister og hylder terrorister som har myrdet israelske børn, kvinder og mænd som helte. Læs her: EU-rapport bekræfter at palæstinensiske skolebøger indeholder antisemitisme og opildning til vold. – Palæstinensiske børn oplæres i antisemitisk agitation og opildning til vold – finansieret af EU, skriver det tyske magasin Bild. Og finansieret af Danmark, kan vi tilføje.

Læs også:

Den tyske regering kræver tilbageholdt EU-rapport om palæstinensisk jihad-skolepensum offentliggjort. – Vi kan ikke tale om at Tyskland vil intensivere kampen mod antisemitisme og ​​samtidigt finansierer skolebøger som opildner til terror mod jøder, siger medlem af Tysklands parlament for FDP, Frank Müller-Rosentritt.

Udenrigsminister Kofod: – Dansk bistand skal ikke gå til PAs jihad pensum. – Regeringen støtter EU-Kommissionens brug af rapporten i fremadrettet engagement med det palæstinensiske selvstyre (PA) om palæstinensisk undervisningsmateriale, skriver Udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet.

PLO: – Ingen skal blande sig i vores skolepensum. – Vi vil ikke have udenlandsk bistand hvis der følger betingelser med, siger højtstående PLO medlem Bassam Al-Salehi.

Köster refererede også til IMPACT-se rapporter som undersøger skolepensum verden over i henhold til UNESCO standarder – læs om IMPACT-se HER. I IMPACT-se’s rapporter dokumenteres det at UNRWA’s skolepensum blandt andet indeholder opildning til terror og vold samt afvisning af fred.

Den spanske MEP Jose Ramon Bauza Diaz, fra den liberale gruppe Renew Europe, tilføjede at forskellige EU-lande som en konsekvens af UNRWA’s skolepensum, har blokeret deres UNRWA-bistand.

– Det er meget alvorligt for europæernes skattepenge går til UNRWA’s opildning til terror eller UNRWA’s korruption, jeg har et meget enkelt spørgsmål: Kan du utvetydigt sikre, at UNRWA ikke har bidraget til at fremme mål som er i modstrid med FN og EU?, Spurgte MEP Jose Ramon Diaz.

I juni foreslog EU-kommissær Oliver Varhelyi, at finansiering til UNRWA skulle betinges af, at deres skolepensum overholder standarderne for sameksistens og for ikke-vold.

UNRWA generalkommissionær, Lazzarini udtalte at den EU-bestilt rapport rejste “flere spørgsmål som skal løses”, men insisterede på, at UNRWA tager effektive skridt til at gøre det.

“I UNRWA har vi identificeret tre problematiske kategorier i vores skolepensum, når det gælder overholdelse af FN’s værdier. Det drejer sig om hvad er passende i forhold til børnenes alder, kønsopfattelse og opildning til terror, vold, diskrimination osv. UNRWA har identificeret problemerne ved gennemgang af 150 bøger, vi gennemgår alle skolebøger udgivet af myndighederne, når de skal bruges i vores klasse[r].“ Sagde UNRWA generalkommissionær, Lazzarini.

IMPACT-se CEO Marcus Sheff kommenterede at udvalgsmedlemmerne havde “gjort det klart de ikke vil medvirke til, at EU tager del i radikalisering palæstinensiske børn.”

“UNRWA’s generalkommissær, Lazzarini pegede helt rigtigt på antisemitisme, intolerance og forherligelse af terror i skolebøgerne som værende problematisk, hvilket er en ny udvikling. Der skal dog være sikkerhed for, at der ikke undervises i den slags i UNRWA-skoler. Desværre hersker der fortsat stor usikkerhed for at det ikke sker.” Understregede IMPACT-se CEO Marcus Sheff.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem