Dansk topchef i israelske Teva står til nøglerolle i vaccine-samarbejde

- Han har kontakt til regeringer, herunder den israelske. Så har han også mange kontakter her i Danmark. Derfor er han en af spillerne, der arbejder på at bygge et bredt partnerskab, så vi kan øge produktionen og være bedre forberedt, udtaler Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan.
Danske Kåre Schultz har været topchef i Israels største medicinal virksomhed siden 2017. (Foto: @JComm_NewsFeeds, via Twitter)
«Alle har brug for at læse om Israel på miff.dk.» Hvis du er enig, har vi brug for dig som medlem af MIFF så skoleelever og andre kan få gratis adgang til israelske perspektiver på dansk. Kun en lille andel af vores internetbrugere er medlemmer. Klik her for at registrere dig nu (fra kr. 3,- per uge)

Danske Kåre Schultz er topchef i Israels største medicinalvirksomhed, Teva. Alt peger på at han vil få en nøglerolle i det samarbejde som statsminister, Mette Frederiksen vil have stablet på benene sammen med den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz.

Schultz (59) er tidligere koncerndirektør i Novo Nordisk og Lundbeck. I 2017 blev han den første ikke-jødiske topdirektør i den israelske medicinalgigant Teva Pharmaceutical Industries – læs mere om medicinalvirksomheden HER.

Sammen med Teva har Schultz stået i spidsen for den imponerende vaccine-udrulning i Israel og verdensrekord i vaccinering af alle voksne over 16. Læs MIFFs tidligere artikler om Schultz og Teva’s nøglerolle i Israels vaccine-succes HER.

Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan kommer over for Ekstrabladet nærmere ind på et eventuelt dansk-israelsk samarbejde om vaccine-produktion og Schultz’ kontakter i Israel og Danmark:

– Han har kontakt til regeringer, herunder den israelske. Så har han også mange kontakter her i Danmark. Derfor er han en af spillerne, der arbejder på at bygge et bredt partnerskab, så vi kan øge produktionen og være bedre forberedt.

Søren Løntoft Hansen som er senioranalytiker i Sydbank, er enig med Israels ambassadør:

– Han er rigtig vigtig. Han er vigtig, fordi han har den position, han har, ved et kæmpe medicinalselskab, som har muligheden for at hjælpe med produktionen. Og når han så ovenikøbet er dansk topchef og formentlig har kontakter til den danske regering, så kan han være et meget vigtigt bindeled mellem Israel og Danmark.

Løntoft Hansen tilføjer: – Teva er nok en af årsagerne til, at man overhovedet kigger i retning af Israel med den fabrikskapacitet, de nu engang har.

Medio februar fortalte Schultz til Berlingske Tidende, at Teva var i forhandlinger med store medicinalvirksomheder som producerer vacciner. Det vil gøre Teva til en endnu større aktør på markedet.

– Vi kan producere både vaccine-API (det aktive stof i vaccinen, red.) og færdige vaccineprodukter, hvilket omfatter påfyldning og pakning. Vi har i øjeblikket diskussioner med nogle af dem, der har opfundet vacciner og fået dem godkendt, forklarede Schultz til Berlingske.

Løntoft Hansen tilføjer:

– Med den størrelse, som Teva har, og i forhold til at indgå produktionskontrakt kan det sagtens blive en rigtig god forretning for Teva. Når man normalt lancerer et nyt lægemiddel, skal man ud og gøre opmærksom på det nye middel over for både læger og patienter, og typisk vil du se lægemidlers salg stige over en tiårig periode. Med covid-19-vacciner ser vi, at det er båret af efterspørgsel. Så opbygningen er ikke den samme med covid-19-vaccine, hvor topsalget vil være i 2021-22 – du vil have topsalget med det samme.

Dansk-israelsk samarbejde drukner i rå anti-israelsk propaganda uden hold i virkeligheden
Danske politikere, medier, organisationer og andre har i takt med Corona-krisen er taget til, spredt absurde anklager om at Israel udøver medicinsk-apartheid mod palæstinenserne. MIFF samlede flere eksempler i går – se dem HER. I dag kunne MIFF fortælle at DR i mindst to tilfælde har brugt en kilde med forbindelser til boykotbevægelsen BDS, som har som deres erklærede mål at udslette Israel som den eneste jødiske stat i verden – læs mere HER.

Skandale at folkevalgte politikere, medier, organisationer og andre ikke faktatjekker!
Venstrefløjen, Dansk palæstinensisk venskabsforening (DPV), danske medier og andre burde faktatjekke inden de udtaler sig. De mangler simpelthen basal viden om de faktiske forhold i Israel! De har alle et skærpet ansvar for at formidle faktabaseret, valid og afbalanceret information til deres følgere. Få et hurtigt overblik over Israels historie HER.

Her er alt det som Israel-haderne IKKE fortæller dig:

PA vil IKKE have Israels hjælp
De palæstinensiske myndigheder (PA) ville IKKE tale med Israel da de bestilte Corona-vacciner, PA ville heller IKKE koordinere den komplekse udrulning af vaccineprogrammet med Israel. Læs mere – inklusiv PAs møder i 2020-2021 med WHO, UNICEF og andre om køb af vacciner HER. Sidste sommer sendte Emiraterne to gange flere tons Corona-nødhjælp til palæstinenserne i samarbejde med Israel. PA nægtede at modtage hjælpen – læs mere HER. Israel har flere gange tilbudt at hjælpe PA med deres Corona-håndtering, PA sagde NEJ. Har du hørt om det i danske medier?

Israel er IKKE en besættelsesmagt!
Den universelle regel for bestemmelse af grænser for nye stater, uti possdetis juris dikterer at de er etableret med de administrative grænser for den tidligere administrative myndighed. Forud for Israel blev Mandatet af Palæstina oprettet af Nations League og administreret af Storbritannien. Som den eneste stat, der kom ud af mandatet i 1948, dikterer folkeretten at Israel arvede mandatets administrative grænser. Dette princip bestemmer at det pågældende område har været under israelsk suverænitet siden statens uafhængighed, det gjaldt også under Jordans besættelse af territoriet mellem 1948 og 1967. Mens territoriet er politisk omstridt, er det juridiske princip fuldstændig klart når det gælder Vestbredden (Judæa og Samaria). Israel har IKKE besat Vestbredden. Læs mere HER. Se MIFFs tidslinje hvor du hurtigt kan få et overblik- klik HER.

Princippet om at en ny stat arver grænser fra den sidste øverste administrative myndighed, er blevet anvendt universelt efter uafhængigheden af ​​nye stater, blandt andet stater i Asien, Afrika, Sydamerika og det tidligere Sovjetunion. Den eneste undtagelse ser nu ud til at være med hensyn til oprettelsen af ​​Israel. Princippet blev slået fast i november sidste år efter USA’s udenrigsminister Mike Pompeo gjorde klart at israelske bosættelser på Vestbredden (Judæa og Samaria) ikke er i strid med international lov. Læs mere om hvorfor Israelske bosættelser IKKE er i strid med folkeretten HER.

Israel har IKKE besat Gaza! I 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza og fra fire bosættelser på Vestbredden. I 2007 var der en militær konflikt mellem de to største palæstinensiske bevægelser i Gaza-striben. Den islamistiske terrororganisation Hamas tog magten fra Fatah-loyale styrker. Som følge af kampene blev den palæstinensiske samlingsregering opløst og det palæstinensiske samfund blev splittet.De palæstinensiske myndigheder i Ramallah har siden kun haft kontrol over de selvstyrede områder på Vestbredden.

PA har ansvaret for ikke at ville samarbejde med Israel
For noget tid siden skrev avisen Jerusalem Post (læs mere HER), at en NGO påstod at Israel ikke hjælper palæstinenserne tilstrækkeligt i kampen mod Corona. Som svar fremlagde den israelske regering i maj 2020 i højesteret, en lang liste med tiltag gennemført for at hjælpe palæstinenserne med at stoppe Corona-smitten. Israel har blandt andet afholdt kurser for palæstinensisk sundhedspersonale og laboratorieteknikere og sørget for levering af Corona-tests. Herefter besluttede PA at stoppe al samarbejde med Israel, derfor stoppede Corona-samarbejdet også. Eftersom PA har ansvaret for den palæstinensiske befolkning som lever i de områder som de har ansvaret for, må PA også påtage sig ansvaret for konsekvenserne ved at stoppe samarbejdet med Israel.

I december udtalte Israels sundhedsminister Yuli Edelstein til avisen New York Times, at Israel ønsker at hjælpe med at forhindre Corona-spredningen blandt palæstinenserne og at han ikke er i “tvivl om, at det vil ske.” Den 19. februar kunne MIFF fortælle at Israel vil vaccinere 120.000 palæstinensere som har arbejdstilladelse i Israel – læs mere HER.

December 2020, skrev Khaled Abu Toameh i Jerusalem Post at: – Palæstinenserne forventer ikke at Israel sælger dem vaccinerne eller at Israel køber vaccinen på deres vegne… palæstinenserne vil snart modtage omkring fire mio. doser af den russiske Corona-vaccine. PA har med hjælp fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) formået at sikre vaccinen fra andre kilder. Læs artiklen HER.

PA modtog allerede Sputnik V og AstraZeneca vacciner i februar. Det kan sammenlignes med nabolandene i regionen, inklusiv lande med større palæstinensiske befolkninger – eksempelvis Libanon og Jordan som ikke har gennemført vaccinationsoperationer og mange andre fattige lande som også deltager i WHO’s vaccine-hjælpeprogram. Den 1. februar kunne MIFF desuden fortælle at Israel ville sende 5000 vacciner til palæstinensisk sundhedspersonale – læs mere HER.

PA ansvarlig for vaccine-program i henhold til Oslo-aftalerne
I henhold til Oslo-aftalerne har de palæstinensiske myndigheder (PA) ansvaret for sundhedsydelser – også vaccinationer for palæstinenserne i Judæa, Samaria (Vestbredden) og Gaza. PA har haft det ansvar i omkring 30 år. Læs MIFFs artikler om Oslo-aftalerne HER. Danmark forventer vel ikke at Israel tvinger PA til at samarbejde?

PA-korruption og misbrug af bistand til palæstinenserne
Allerede i 1997 blev omfattende indre terror og lovløshed under det palæstinensiske selvstyre (PA) dokumenteret af menneskerettighedsorganisationer. Læs om hvordan dansk bistand til palæstinenserne misbruges af PA HER.

Dansk Corona-bistand til palæstinenserne via FN gik til organisationer med terrorforbindelser
Den 25. maj 2020 kunne MIFF fortælle at flere millioner kroner gik fra FN til organisationer med tilknytning til terror. De mange millioner kroner i international bistand skulle hjælpe palæstinenserne med at bekæmpe Corona Indsamlingen blev koordineret af World Health Organization (WHO) og United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA). Læs mere HER. Hvor er dansk fordømmelse henne?

PA brugte 1 milliard kroner på terrorbelønning i 2020!
Danmark er blandt de lande som årligt sender flere millioner kroner til PA. Danskernes skattekroner misbruges blandt andet af PA til at udbetale høj månedsløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. PA forsøgte at skjule pengeoverførslerne ved at kanalisere midlerne over til PLO som ikke er forpligtet til økonomisk gennemsigtighed – læs rapporten om det HER. Har du hørt om det i danske medier?

Hvor mange Corona-vacciner kunne PA have købt til palæstinenserne for 1 milliard kroner?

Ifølge Verdensbankens seneste rapport mangler de palæstinensiske myndigheder (PA) 200 millioner kroner til deres vaccineprogram – læs mere HER. Derfor vil EU nu give PA 150 millioner kroner – læs mere HER. PA kunne jo starte med at bruge milliarden, som de sidste år gav til terrorister som har myrdet israelere. Hvor er Danmarks krav til PA om at de skal stoppe misbrug af dansk bistand til terrorbelønning?

Palæstinensiske NGO’er anklager palæstinensiske ledere for at springe Corona-køen over

Palæstinensiske NGO’er har bedt om at der oprettes en kommission som skal undersøge hvordan de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) fordeler Corona-vaccinerne.

Opfordringen kommer efter påstande om at vacciner i Judæa og Samaria (Vestbredden) fordeles «udenfor rammen af en klar og offentlig plan». PA er angiveligt begyndt at vaccinere højtstående embedsmænd, egne medarbejdere og venner før ældre og personer i risikogrupper i befolkningen generelt.

Mange palæstinensere klager over at vaccinerne indtil videre kun kommer en lille gruppe til gode, dem som sidder med magten og deres venner. Flere efterspørger nu en klar og tydelig prioriteringsplan for hvordan vaccinerne fordeles. Læs mere HER.
Hvor er Danmarks krav til PA om at de skal prioritere vaccinering af ældre og sårbare først?

Hamas har i årevis holdt israelere fanget
Terrorgruppen Hamas har i flere år tilbageholdt de jordiske rester af to israelske soldater, dræbt under Gaza-krigen i 2014 og holder desuden to israelere fanget som menes at være i live. Hvor er de danske krav til terrorgruppen om at de skal frigive israelerne? Siden 2001 har palæstinensiske terrorgrupper i Gaza-striben angrebet Israel med tusindvis af raketter og granater. Raketterne har med tiden fået længere rækkevidde og sprængkraft, og kan nu ramme hele det centrale Israel. Terrororganisationerne har også brugt angrebstunneller, brandangreb og storstillede infiltrationsforsøg. Hvor er dansk fordømmelse henne? Læs MIFFs korrigering af rå anti-israelsk propaganda HER.

Israel vaccinerer allerede palæstinensere
Israel vaccinerer palæstinensere i Øst-Jerusalem. De er ikke israelske statsborgere, de er indbyggere, i Henhold til Oslo-aftalerne har Israels ansvaret for deres sundhedsydelser. Palæstinensere over 60 år eller dem som har en kronisk lidelse, kan blive vaccineret i israelske vaccine-klinikker tæt på deres hjem. Israel planlægger desuden at vaccinere endnu flere palæstinensere indsat i israelske fængsler. Israels vaccine-program har fra dag èt kørt i landets overvejende arabiske områder. Af bekymring for at de israelske-arabere ikke ville lade sig vaccinerer, har premierminister Benjamin Netanyahu besøgt flere arabiske byer for at fremme vaccinering.

Israel diskriminerer ikke i vaccine-programmet
Der er IKKE etnisk eller religiøs diskrimination i Israels vaccine-program, tværtimod tilskynder den israelske regering alle landets forskellige mindretal – muslimer, drusere, beduinere, tjerkessere, samaritanere, kristne og andre til at blive vaccineret. Derudover skal det understreges at ALLE israelske statsborgere – uanset køn, etnicitet og religion har lige rettigheder i henhold til Israels Uafhængighedserklæring.




Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)


Ingen indlæg at vise