I dag blev mindst 7 israelere såret i terrorangreb i Tel Aviv da en terrorist fra Hebron i Judæa og Samaria (Vestbredden), først kørte ind i folk og herefter løb efter folk på gaden for at stikke dem med kniv. Det skal tilføjes at de palæstinensiske myndigheder (PA) har kontrollen over en stor del af Hebron, men PA mister i stigende grad kontrollen over flre af sine byer hvor terrorgrupper tager over.
Dagens terrorangreb sker samtidig med Israels forsvarshær (IDF) gennemfører stor anti-terroroperation i byen Jenin i Judæa og Samaria. Jenin hører under de palæstinensiske myndigheder (PA). Men PA har ikke vist vilje eller evne til at stoppe terrorgrupperne i deres selvstyreområder, hvilket PA ellers er forpligtet til, jf. Oslo-aftalerne.
Derfor har Israels forsvarshær (IDF) i en lang periode gennemført daglige anti-terroraktioner for at beskytte sin befolkning mod terror.
MIFF har gentangende gange taget pulsen på danske mediers Israel-dækning.
Syv personer er såret under et angreb i Tel Aviv i Israel. Tre af de sårede befinder sig i en kritisk tilstand, skriver BBC. MIFFs kommentar: Det var et terrorangreb – Hamas har allerede taget ansvar for terrorangrebet og udtalt at terroristen var en aktiv Hamas-terrorist. Hvorfor nægter DR at bruge ordet terror?
En talsperson for politiet siger ifølge BBC, at en mand kørte en bil ind i civile og derefter forsøgte han at angribe personer i nærheden med en kniv. Politiet omtaler episoden som terrorisme. MIFFs kommentar: Israelske myndigheder har meddelt at det var et terrorangreb. MIFFs kommentar: Som altid omtaler DR ikke terrorangreb mod Israel som terrorangreb.
Talspersonen oplyser, at gerningsmanden blev “neutraliseret” på stedet af en civil forbipasserende. MIFFs kommentar: Igen udelader DR konsekvent enhver omtale af terror, selvom det fremgår i alle israelske medier, inkl. Jerusalem Post som DR omtaler i deres dækning af terrorangrebet.
Jerusalem Post skriver, at billeder på sociale medier viser, at gerningsmanden er død. MIFFs kommentar: Hvor er ordet terror?
Politiet oplyser, at “terroristen” boede på Vestbredden og tilsyneladende kom ind i Israel, fordi han havde en lægetilladelse. MIFFs kommentar: Ordet terror er fuldstændig renset fra DR’s dækning.
Storm på flygtningelejr
Angrebet i Tel Aviv kommer dagen efter, at hundredvis af israelske soldater stormede en flygtningelejr i Jenin i den nordlige del af den israelsk besatte Vestbredden. De palæstinensiske myndigheder siger, at mindst 10 er blevet dræbt under militæroperationen i Jenin og over 100 såret. MIFFs kommentar: 1. Jenin er ikke en flygtningelejr. Jenin er en by i Judæa og Samaria som de palæstinensiske myndigheder (PA) har haft fuld kontrol over i omkring 30 år. Allerede før Operation Breakwater blev sat i værk i april 2022, stod det klart, at Jenin og området omkring Jenin, udgør en ekstraordinær sikkerhedsudfordring for Israel. Området blev allerede beskrevet som problematisk under Anden Intifada, der blev støttet af PA med Yasser Arafat i spidsen og kostede over 1.100 israelere livet i 2000-2005. PA’s manglende kontrol med Jenin betyder at unge palæstinensere uden problemer kan blive aktive terrorister og angribe IDF. For at forstå hvorfor problemet er så stort i Nordsamaria – især i Jenin, er det afgørende at forstå regionens geografi. Øst for det nordlige Samaria-område ligger Nahal Tirza-området. Det er det største område i Judæa og Samaria, der er under PA’s kontrol. Området grænser op til Jordandalen, hvilket gør det let at smugle våben fra kongeriget Jordan. Læs mere om Jenin her. Fra juni 2022 til juni 2023, er 52 israelere blevet dræbt i terrorangreb. Ud af de 52 israelske terrorofre, blev 15 ofre dræbt af terrorister fra Jenin – se nogle eksempler på terrorangreb der udgik fra Jenin her, her og her. 2. Selvom indbyggerne i Jenin kun udgør 10% af befolkningen i Judæa og Samaria (Vestbredden), er byen blevet en farlig terrorrede, der truer Israels sikkerhed – læs mere her. Flere terrorgrupper har taget over i byer som Jenin, hvor PA har mistet kontrollen. En af de stærkeste terrorgrupper i Jenin er den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), som får mange millioner kr. af Iran til at angribe Israel. For nylig var flere PIJ-ledelere på besøg i Iran, siden har PIJ opildnet til at optrappe terrorangrebene mod Israel. IDF’s mål med anti-terroroperationen er at nedbryde terrorgrupperne, anholde mistænkte terrorister og konfiskere våben. 3. Mindst 10 palæstinensere blev dræbt under anti-terroroperationen. Stort set alle dræbte var bevæbnede terrorister. Derudover er over 20 terrormistænkte blevet anholdt og store mængder våben beslaglagt.
De militante palæstinensiske grupper Hamas og Islamisk Jihad hylder angrebet i Tel Aviv. Hamas hævder, at gerningsmanden var medlem af organisationen, og at angrebet var hævn for stormen på flygtningelejren i Jenin. Det skriver Reuters. MIFFs kommentar: 1. Klassisk DR-taktik ikke at kalde de iransk-støttede terrorgrupper Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) for terrorgrupper. Begge terrorgrupper anerkender ikke Israels ret til at eksistere og har som erklæret mål at udslette Israel og dræbe jøder. Begge terrorgrupper står på flere internationale terrorlister. 2. Israels forsvarshær (IDF) stormede ikke den PA-kontrolleret by Jenin. PA er jf. Oslo-aftalerne (primo 1990’erne) forpilgtede til at opretholde ro, orden og sikkerhed i sine byer i Judæa og Samaria. PA har igennem flere år ikke overholdt det de er forpligtet til i Oslo-aftalerne. Konsekvensen har været, at Israel er blevet udsat for en langvarrig terrorbølge, der i høj grad udgår fra Jenin, hvor flere terrorgrupper har overtaget kontrollen fra PA. Israel har som ethvert andet land ret og pligt til at beskytte sine indbyggere mod krig, terror eller enhver anden trussel – det har DR åbenbart “glemt”.
Israel siger, at lejren fungerer som tilholdssted og kommandocentral for militante palæstinensiske grupper. Der bor omkring 14.000 mennesker på under en halv kvadratkilometer i lejren.
Operationen begyndte med et sjældent luftangreb fra israelske kampdroner natten til mandag, hvorefter op til 1.000 israelske soldater rykkede ind i området.Siden foråret 2022 er volden eskaleret mellem israelere og palæstinensere. Over 130 palæstinensere er i år blevet dræbt på Vestbredden, som har været besat af Israel siden 1967. Palæstinensiske angreb har dræbt 24 israelere i år, skriver AP. MIFFs kommentar: 1. I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og er hvad kaldes for bosættelser. 2. Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet. 3. Skiftende norske og danske regeringer har de seneste årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN-resolutioner er et resultat politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret. 4. San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked om at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området som i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80). 5. Siden midten af 1990’erne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige – læs mere her.
