MIFF har igennem længere tid skrevet om at de palæstinensiske myndigheder (PA), som Danmark pumper milliarder af skattekroner i, har mistet kontrollen i flere af sine byer i Judæa og Samaria – især byen Jenin hvor terrorgrupper nu truer Israels sikkerhed.
PA har ikke vist vilje eller evne til at stoppe terrorgrupperne i deres selvstyeeområder, hvilket PA ellers er forpligtet til, jf. Oslo-aftalerne.
Derfor har Israels forsvarshær (IDF) i en lang periode gennemført daglige anti-terroraktioner for at beskytte sin befolkning mod terror.
Allerede før Operation Breakwater blev sat i værk i april 2022, stod det klart, at Jenin og området omkring Jenin, udgør en ekstraordinær sikkerhedsudfordring for Israel. Området blev allerede beskrevet som problematisk under Anden Intifada, der blev støttet af PA med Yasser Arafat i spidsen og kostede over 1.100 israelere livet i 2000-2005. PA’s manglende kontrol med Jenin betyder at unge palæstinensere uden problemer kan blive aktive terrorister og angribe IDF.
For at forstå hvorfor problemet er så stort i Nordsamaria – især i Jenin, er det afgørende at forstå regionens geografi. Øst for det nordlige Samaria-område ligger Nahal Tirza-området. Det er det største område i Judæa og Samaria, der er under PA’s kontrol. Området grænser op til Jordandalen, hvilket gør det let at smugle våben fra kongeriget Jordan. Læs mere om Jenin her.
Dagens IDF-operation i Jenin, er den største siden Anden Intifada.
Israels forsvarshær (IDF) har netop udgivet en statistik over det seneste år (fra juni 2022 til juni 2023), over deres anti-terroroperationer i Jenin – i det følgende bringer MIFF nogle af de vigtigste punkter.
Du kan desuden læse hele rapporten i bunden.
– Det seneste år har en bølge af terrorangreb truet med at destabilisere det palæstinensiske samfund
– Terrorangrebene inkluderer skudangreb, knivangreb, bilangreb, infiltrering af israelske bosættelser og anbringelse af sprænstoffer
– Fra juni 2022 til juni 2023, er 52 israelere blevet dræbt i terrorangreb
– Ud af de 52 israelske terrorofre, blev 15 ofre dræbt af terrorister fra Jenin – se nogle eksempler på terrorangreb der udgik fra Jenin her, her og her
– Selvom indbyggerne i Jenin kun udgør 10% af befolkningen i Judæa og Samaria (Vestbredden), er byen blevet en farlig terrorrede, der truer Israels sikkerhed
– Trods høj terroraktivitet i Jenin, er kun en lille andel af byens våben blevet konfiskeret
– Lokale og regionale terrorgrupper har etableret sig i Jenin
– Farlige kræfter, inkl. Iran støtter i stigende grad terrorgrupper i Jenin økonomisk for at finansiere terror og destabilisering af regionen
– Den 24. maj fandt IDF en raketrampe i Jenin. I klip delt på sociale medier, viste terrorister hvordan de forsøgte at angribe israelske samfund med raketangreb. Takket være klippet, kunne IDF lokaliserer raketrampen
– Den 26. juni blev en raket affyret fra Jenin mod israelsk by. Raketten eksploderede dog efter 100 m og forårsagdede en brand. Raketangrebet var et ud af flere mislykkede raketangreb mod israelske byer.
Du kan læse hele IDF-rapporten her: