MIFF har igennem længere tid skrevet om at de palæstinensiske myndigheder (PA), som Danmark pumper milliarder af skattekroner i, har mistet kontrollen i flere af sine byer i Judæa og Samaria – især byen Jenin hvor terrorgrupper nu truer Israels sikkerhed.
PA har ikke vist vilje eller evne til at stoppe terrorgrupperne i deres selvstyeeområder, hvilket PA ellers er forpligtet til, jf. Oslo-aftalerne.
Derfor har Israels forsvarshær (IDF) i en lang periode gennemført daglige anti-terroraktioner for at beskytte sin befolkning mod terror.
Israels forsvarshær (IDF) er kendt for at være verdens mest moralske hær, der stiller meget høje krav til at beskytte liv – det gælder også palæstinensiske liv i Jenin. Derfor sendte IDF følgende besked til indbyggerne i Jenin: – Sikkerhedsstyrkerne opererer i dit område mod bevæbnede terrorister. Bliv hjemme! Sørg for at din familie er i sikkerhed.
Se IDF’s besked i tweet fra israelsk-arabisk-kristne Yoseph Haddad, der i sin tid meldte sig frivilligt til tjeneste i IDF og blev såret i krig:
Allerede før Operation Breakwater blev sat i værk i april 2022, stod det klart, at Jenin og området omkring Jenin, udgør en ekstraordinær sikkerhedsudfordring for Israel. Området blev allerede beskrevet som problematisk under Anden Intifada, der blev støttet af PA med Yasser Arafat i spidsen og kostede over 1.100 israelere livet i 2000-2005. PA’s manglende kontrol med Jenin betyder at unge palæstinensere uden problemer kan blive aktive terrorister og angribe IDF.
For at forstå hvorfor problemet er så stort i Nordsamaria – især i Jenin, er det afgørende at forstå regionens geografi. Øst for det nordlige Samaria-område ligger Nahal Tirza-området. Det er det største område i Judæa og Samaria, der er under PA’s kontrol. Området grænser op til Jordandalen, hvilket gør det let at smugle våben fra kongeriget Jordan. Læs mere om Jenin her.
I nat gennemførte Israels forsvarshær (IDF) endnu en stor antiterror-operation i PA-kontrolleret Jenin. Det seneste år har 52 israelere betalt med livet for palæstinensisk terror – 15 af de israelske terrorofre blev dræbt af terrorister fra Jenin, udtaler IDF.
Se mere i IDF’s seneste rapport her:
IDF’s talsmand, brigadegeneral Daniel Hagari har tweetet: – I fælles antiterror-operation gennemført af Israels forsvarshær (IDF) og Israels interne sikkerhedstjeneste (Shin Bet), har IDF ramt terrorinfrastrukturmål og bevæbnede terrorister over 10 gange i PA-kontrolleret Jenin. Derudover har IDF ødelagt laboratorium til produktion og opbevaring af sprængstoffer.
Og: – Vi lokaliserede og konfiskerede improviseret raketrampe og andre våben. Der er fortsat skudvekslinger med bevæbnede terrorister. Vores sikkerhedsstyrker vil fortsætte med at handle i det omfang det ernødvendigt for at stoppe terrortruslen i regionen.
I nat gemmeførte IDF luftangreb mod terrorgruppernes hovedkvarter og indsatte herefter store landstyrker: – I første omgang rettes vores operation mod Jenin, men det kan blive nødvendigt at udvide vores antiterror-operationer til andre områder i Samaria, udtaler IDF-talsmand, brigadegeneral Daniel Hagari til Jerusalem Post.
Avisens journalister har fået det indtryk af, at operationen vil vare flere dage, måske nogle uger. Men IDF har ingen planer om at tage permanent kontrol over den PA-kontrolleret by.
– Operationen retter sig mod terrorgrupperne i Jenin – ikke de palæstinensiske myndigheder (PA), understreger Hagari.
I skrivende stund er der rapporter om 5 dræbte palæstinensiske terrorister – ifølge andre kilder er 7 terrorister blevet dræbt og flere er blevet såret. En israelsk soldat er blevet lettere såret af granatsplinter fra en israelsk granat.
Anti-terroroperationen fortsætter også nu. Israelske droner har gennemfør mindst 10 angreb, ifølge IDF er en fabrik til fremstilling af sprængstoffer blevet ødelagt.