Mogens Lykketoft, der er tidligere minister og formand for Socialdemokratiet, er kendt for sit Israel-had, se eksempler her.
Alligevel slår han alle rekorder i sine seneste kommentarer i Berlingske Tidende den 21. februar. Da Lykketofts kommentarer er grove og er fyldt med faktuelle fejl og udeladelser, er hans tekst kopieret ind nedenfor – MIFFs kommenterer er sat ind undervejs i kursiv, inkl. links til korrekt info:
Palæstina må reddes fra Netanyahu og Israel reddes fra sig selv
Benjamin Netanyahu og hans israelske racister og fascister er en dødelig trussel for retsstaten og freden i landet. MIFFs kommentarer: Israel er et dynamisk demokrati hvor alle indbyggere uanset religion, etnicitet eller køn har lige rettigheder og ytringsfrihed. Lykketofts påstand om at Israel er racistisk og facistisk, er gammel genbrugt anti-israelsk propaganda brugt under Den Kolde Krig finansieret af kommunister.
De fleste af os i min generation voksede op med enorm sympati for Israel som hjem for de overlevende fra historiens største folkemord. Vi var længe enøjede, når det gjaldt konsekvenserne for palæstinenserne. Israel blev kendt som det eneste demokrati i Mellemøsten, ustandseligt truet af hoben af fjendtlige arabstater. Men ved krigen i 1967 erobrede Israel hele det historiske Palæstina, og demokratiet omfatter derfor kun den ene halvdel af de mennesker, der bor under reel israelsk kontrol. MIFFs kommentarer: Igen viser Lykketoft at han ikke har styr på fakta. Palæstina er en geografisk betegnelse på et område langs østbredden af Middelhavet. Der har aldrig eksisteret en stat som hedder Palæstina, alligevel har flere lande anekendt “Palæstina” som stat. Det til trods for at de ikke opfylder folkerettens krav til at blive anerkendt som stat. Det skyldes at deres grænser ikke er afklaret, at der er to rivaliserende regeringer (den iransk-støttet terrorgruppe Hamas i Gaza siden 2007 og de palæstinensiske myndigheder i Omreåde A & B i Judæa og Samaria) og en lovgivende myndighed som ikke hænger sammen . Palæstinensiske ledere har gentagende gange afvist alle tilbud om en arabisk-muslimsk stat. Det skyldes at de ikke vil acceptere at være naboer til en jødisk stat. Allerede før briterne delte landområdet op i 1921, fra romersk tid og frem til europæiske landkort i 1800-tallet, er dele af hvad der er i dag hedder Jordan, altid blevet anset for at være en del af landområdet Palæstina. I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske bosættelser. Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet. Skiftende norske og danske regeringer har de seneste årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN-resolutioner er et resultat af politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret. San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked om at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området som i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80). Siden midten af 1990’erne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige. Ifølge undersøgelser foretaget af organisationen Regavim er palæstinensisk bebyggelse i Område C i 2008-2019, steget med 76,5%. Til sammenligning steg palæstinensisk bebyggelse i Område A og B kun med 10–14%. Israelsk bebyggelse i Område C steg med 19,8%. MIFF har flere gange skrevet om at flere EU-lande, inkl. Danmark sender milliarder til de palæstinensiske myndigheders (PA) ulovlige byggeri i Område C i Judæa og Samaria (Vesdtbredden) og dermed de facto hjælper PA med at oprette en stat i området som Israel har fuld suverænitet over. Det fik 40 israelske politikere med Knesset medlem Amichai Chikli fra partiet Likud i spidsen, til at sende protestbrev til EU efter et lækket dokument har afsløret hvad de kalder for EUs afvisning af det jødiske folks historiske bånd til område C i Judæa og Samaria (Vestbredden).
Benjamin Netanyahu er en af denne verdens mest frastødende, skruppelløse folkevalgte ledere. Han er villig til hvad som helst for at fastholde magten og undgå den truende domfældelse for korruption.
Når han nu er vendt tilbage som regeringschef i koalition med de værste racister og fascister i Israel, er det en dødelig trussel for retsstaten og freden i landet.
Den ny regering vil beslutte, at parlamentet skal kunne tilsidesætte Højesterets afgørelser og erstatte den uafhængige stand af dommere og anklagere med egne håndlangere. Der er kursen fra Viktor Orbáns Ungarn, der kopieres – men i et tempo, så Netanyahus afvikling af retsstaten betegnes som Orbán på steroider. Det har udløst masseprotester i den jødiske befolkning. MIFFs kommentarer: Lykketoft glemmer vist at Netanyahu blev valgt ved demokratiske valg hvor alle israelske statsborgere har stemmeret – uanset hvilken baggrund de har (omkring 20% af Israels befolkning er muslimer, kristne, tjerkessere, drusere, beduiner og andre minoriteter. Israel er det eneste land i Mellemøsten hvor ALLE indbyggere har lige rettigheder og stemmeret). Det ville klæde Lykketoft at respektere de israelske vælgeres valg, uanset hvad om han bryder sig om Netanyahu. Reformen som Lykketoft refererer til, er ikke vedtaget og der er mange stemmer både for og imod den. Israelske dommere, jurister og andre med stor viden på området, diskutere for/imod reformen. På hvilket grundlag udtaler Lykketoft sig om konsekvenserne hvis reformen vedtages når selv israelske eksperter ikke kan blive enige om reformen er god eller dårlig og den endnu ikke er vedtaget? At israelerne protesterer mod reformen er blot udtryk for hvor stærkt det israelske demokrati er. Det er ikke noget nyt at israelere demonstrerer og ytre deres utilfredshed med deres folkevalgte. Israelerne ved at de har ytringsfrihed og er gode til at bruge deres ret til at protestere offentligt. Hvordan kan det være negativt at israelerne går på gaden og bruger deres ret til at demonstrere? Lykketoft glemmer også at nævne at Israels nye regering har skrevet historie ved at udnævne Amir Ohana til Knessets formand (svarende til Folketingets formand). Amir Ohana er homoseksuel og er gift med en mand som han også har børn med. Hvor mange homoseksuelle Folketingsformænd har der været i Danmark?
Desværre retter israelernes masseprotester sig endnu ikke mod, at Israel/ Palæstina er forvandlet til en apartheidstat uden udsigt til fred og forsoning: Det palæstinensiske »selvstyre« er mere magtesløst end »selvstyret« for de sorte i de såkaldte Bantutans i apartheidtidens Sydafrika. Bosætterne har fine veje, men palæstinensernes bevægelsesfrihed i de besatte områder hæmmes af dårlig infrastruktur og uophørlig chikane ved israelske checkpoints. De er presset sammen og muret inde i små enklaver uden reelle udviklingsmuligheder. De er retsløst regeret af israelsk militær, der dag og nat foretager husundersøgelser og interneringer. Jødiske indbyggere i de folkeretligt ulovlige bosættelser på besat jord nyder derimod fulde israelske borgerrettigheder og militær beskyttelse: Det sidste gælder også, når de mest ekstreme af bosætterne straffrit overfalder deres palæstinensiske naboer og ødelægger deres ejendom. Blandt andet ved at fælde tusindvis af deres oliventræer. Civilsamfundsorganisationer – som blandt andet støttes fra dansk side – angribes og straffes med uvederhæftige anklager om terrorisme, når de kritiserer brud på menneskerettighederne. MIFFs kommentarer: Der henvises til MIFFs tidligere kommentarer længere oppe i teksten – apartheidanklagen mod Israel er gammel kommunistisk propaganda fra Den kolde krig. Israelske bosættelser er lovlige jf. folkeretten
Den palæstinensiske stat, som FNs medlemsstater med overvældende flertal har krævet i årtier, er reelt blevet umulig. Verdenssamfundet har kun reageret med kritiske resolutioner, mens Israels offensive bosætterpolitik har gennemhullet de palæstinensiske områder som en schweizerost. Med de mest højreradikale ministre i førersædet sættes nu endnu mere fart på at udvide bosættelserne og formelt annektere palæstinensiske områder. Annekteringen foregår mere stille, men er lige så folkeretsstridig som Putins forsøg på at flytte grænser med magt ved sin annektering af de østlige provinser i Ukraine. MIFFs kommentarer: Der henvises til MIFF’s tidligere kommentarer længere oppe i teksten. Der har aldrig eksisteret en stat som hedder Palæstina, alligevel har flere lande anekendt “Palæstina” som stat. Palæstinenserne opfylder ikke folkerettens krav til at blive anerkendt som stat. Deres grænser er ikke afklaret, der er to rivaliserende regeringer (den iransk-støttet terrorgruppe Hamas i Gaza siden 2007 og de palæstinensiske myndigheder i Omreåde A & B i Judæa og Samaria) og deres lovgivende myndighed hænger ikke sammen . Palæstinensiske ledere har gentagende gange afvist alle tilbud om en arabisk-muslimsk stat, fordi de ikke vil acceptere at være naboer til en jødisk stat. Lykketofts sammenligning mellem Ruslands invasion af Ukraine er et ud af mange forsøg på at drage paralleller mellem krigen i Ukraine og forholdet mellem Israel og palæstinenserne, men det er helt forkert. De to konflikter kan ikke sammenlignes og den slags sammenligninger er et groft misbrug af ukrainernes lidelse for at delegitimere og dæmonisere Israel.
Israel begrunder ethvert overgreb som indsats mod terrorisme. Terror mod civile på begge sider i konflikten skal ubetinget fordømmes. Terroren er en ond cirkel af gensidig gengældelse, hvor den ene side er en statsmagt med et af verdens stærkeste militær, mens den anden er en besat civilbefolkning. Det er vejen dybere og dybere ned i helvede, når palæstinensere reagerer på håbløsheden efter 55 års besættelse med vold, mord på civile israelere og raketter fra Gaza. Det giver hver gang Israel anledning til at slå endnu hårdere og blodigere slag tilbage mod den palæstinensiske civilbefolkning. Det udfolder sig ikke mindst med den altid brutale bomberegn mod over de 1,8 millioner palæstinenserne i Gaza, som er spærret inde på et område på størrelse med Langeland under kummerlige forhold, uden mulighed for at forsørge sig selv: Verdens største åbne fængsel, hvor folk kun overlever på FNs nødhjælp. MIFFs kommentarer: Israel har som ethvert andet land ret og pligt til at beskytte sin befolkning mod krig og terror. Hvad Lykketoft ikke fortæller, er at Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005. Hamas er en palæstinensisk, islamistisk bevægelse som har haft den fulde kontrol over Gaza siden de begik et blodigt kup mod Fatah i enklaven i 2007. Hamas har drevet en terrorkrig mod Israel siden terrorgruppen blev til ultimo 1980’erne. Hamas henter sine ideologiske rødder fra Det muslimske broderskab. Hamas støttes økonomisk og ideologisk af Iran og har som erklæret må at udslette Israel og dræbe alle jøder med alle midler. Indbyggerne i Gaza lider under det brutale Hamas-regime og palæstinensiske børn indoktrineres både i Gaza og i de palæstinensiske myndigheders (PA) områder til at ofre livet som terrorister for at tage uskyldige israelske børn, kvinder og mænd med sig i døden. I Gaza bliver børn misbrugt som børnesoldater og til at grave terrortunneller ind i Israel – det vides ikke hvor mange børn er døde af det. Palæstinensiske børn lærer i UNRWA og PA-skolepensum som de danske skatteydere er med til at finansiere, at de er skabt til at dø som martyrer, ikke for at skabe glæde for deres forældre, familie og samfund. Men det har ikke Lykketofts interesse – det er meget lettere at koge suppe på gamle ben og stille absurde krav til Israel. I 2022 betalte 32 israelske børn, kvinder og mænd med livet for palæstinensisk terror. I 2023 er mindst 10 israelere allerede blevet dræbt af palæstinensiske terrorister som efterfølgende hyldes af palæstinensiske ledere og modtager terrorløn af PA som danske skatteydere er med til at finansiere. Det er ikke uden grund Folketinget den. 5 .maj 2021 drøftede at stoppe dansk PA-bistand, desværre valgte et flertal at lade misbruget af danske skattekroner fortsætte. Heller ikke det har Lykketofts interesse.
Håbet om fred og retfærdighed kan kun igen tændes udefra. Det sker ikke, medmindre USA som Israels ven, sponsor og militære allierede går i spidsen. Der er heldigvis tegn på, at mange i det magtfulde jødisk-amerikanske samfund kræver pres på Israel for kursskifte. Biden-regeringen har også reageret kritisk. Men risikoen er altid, at palæstinensernes tragedie overskygges af større krige, kriser og tragedier andre steder.
Europa har en nøglerolle i – også ved at appellere til USA – at forhindre at det sker igen.
Vi har en moralsk forpligtelse til at redde palæstinenserne fra endnu værre undertrykkelse – og om overhovedet muligt at redde Israel fra sig selv.
MIFFs kommentarer: Tragisk at Lykketoft ikke satte sig ind i fakta inden han satte sig til tasterne!
