Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Se danske mediers dækning af Hamas-henrettelser i Gaza

Tre personer ble henrettet ved henging i Gaza. Dette bildet er fra en annen henrettelse. (Foto: Gaza Interior Ministry)
Hamas-domstole i Gaza menes at have dømt mindst ti personer til døden i 2020. (Foto: Gaza Interior Ministry)
MIFF har tjekket danske mediers dækning af seneste Hamas-henrettelser. Se også DR's manglende styr på fakta.

Fakta om Hamas-kontrol i Gaza og Hamas-henrettelser:
Den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, har kontrolleret Gaza siden 2007, efter terrorgruppen tog kontrol over enklaven i et blodigt kup mod Fatah (Fatah konrtrollerer de palæstinensiske myndigheder som Danmark og andre donorlande finansierer).

Hamas har dødsstraf ved eksempelvis mistanke om samarbejde med Israel. Hamas meddelte for et par dage siden, at de har henrettet 5 personer. To af dem for at «samarbejde» med Israel, skriver Times of Israel.

Alene i oktober 2021, kunne MIFF fortælle at Hamas havde dømt 8 personer til døden – se her og her.

Så vidt vides skete de første henrettelser i Gaza i 2017.

* Ofte har de dødsdømte ikke adgang til en ordentlig rettergang.

Her er MIFFs gennemgang af danske medier dækning af seneste Hamas-henrettelser:

MIFF har set på: Berlingske Tidende, nyhedertv2.dk, dr.dk, Kristeligt Dagblad, Politiken, Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende og BT.

Med undtaelse af DR, har de øvrige medier brugt samme billede og tekst fra /ritzau/dpa.

Traditionen tro bruger danske medier copy/paste journalistik når der rapporteres fra Israel – se flere eksempler her.

Danske mediers dækning af de seneste Hamas-henrettelser (taget fra Berlingske Tidende):
* vigtige passager er markeret med fed skrift.

Den militante islamistiske organisation Hamas siger, at den søndag har henrettet fem palæstinensere i Gazastriben – deriblandt to mænd, som skal have samarbejdet med Israel.

»Søndag morgen blev der eksekveret dødsstraffe mod to personer, som var dømt for at samarbejde med besættelsesmagten, og tre andre, som var dømt for kriminalitet,« hedder det i en presseerklæring fra Hamas.

De tre, som blev dømt for kriminalitet, skal have begået drab.

De to, som Hamas mener samarbejdede med Israel, var en mand i 40erne og en mand i 50’erne.

Den ældste af dem skal have givet israelere informationer om Hamas-medlemmer og om placeringer af raketaffyringsramper. Disse informationer skal være givet i 1991.

Manden i 40erne skal i 2001 have givet Israels efterretningstjeneste informationer, som førte til »martyrdøden« for indbyggere i Gaza, siger Hamas.

De to mænd var begge medlemmer af palæstinensiske sikkerhedsstyrker. De blev skudt, mens de tre andre blev hængt.

Hamas henrettede senest palæstinensere fra Gaza i 2017. Dengang blev tre mænd henrettet, efter at de skal have medvirket til drabet på en Hamas-leder.

Tidligere har Hamas henrettet flere andre personer for angiveligt samarbejde med Israel.

Hamas er den næststørste palæstinensiske organisation efter Fatah – den politiske bevægelse, hvor den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas er frontfigur.

Hamas tog magten i Gazastriben i 2007, hvor det kom til væbnet konflikt mellem palæstinenserne i Fatah og Hamas.

Hamas anses for at være en terrororganisation af USA, EU og Israel.

/ritzau/dpa


Her er hvad DR skrev:

Igen og igen viser danske medier at de ikke sætter sig ind i fakta når det gælder rapportering fra Israel og konflikten med palæstinenserne.

Danske medier kalder konsekvent Hamas for en militant islamistisk organisation – ikke en terrorgruppe, det nævnes sågar at Hamas anses for at være en terrororganisation af USA, EU og Israel. Hvorfor bliver en spade ikke kaldt for en spade af danske journalister?

Danske medier nævner heller ikke at terrorgruppen får økonomisk, ideologisk- og militærstøtte fra Iran og at Hamas udgør en risiko for Israel med deres naziinspireret ideologi og mål om at udslette Israel.

Videre skriver de danske medier: Hamas er den næststørste palæstinensiske organisation efter Fatah – den politiske bevægelse, hvor den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas er frontfigur.

Hamas tog magten i Gazastriben i 2007, hvor det kom til væbnet konflikt mellem palæstinenserne i Fatah og Hamas.

Her er fakta om Hamas som danske medier ikke fortæller: Hamas er en forkortelse, der på arabisk betyder Den islamiske modstandsbevægelse. Hamas er en palæstinensisk, islamistisk terrorgruppe som har haft kontrollen over Gaza siden 2007 og har drevet en terrorkrig mod Israel siden terrorgruppen blev til i ultimo 1980’erne. Hamas har sine ideologiske rødder i Det muslimske broderskab.

Efter 11. september terrorangrebet mod USA i 2001, satte Den europæiske unions råd (Council of the European Union) den militære del af Hamas på sin første liste over terrororganisationer. I 2003 blav Hamas’ såkaldt «politiske» del af Hamas tilføjet listen. Senest i 2017 bekræftede EUs øverste domstol at Hamas er en terrororganisation.

Hamas vandt det andet og sidst afholdt palæstinensiske valg i 2006. Hamas fik 44,45% af stemmerne mens Fatah fik 41,43%, men grundet valgordningen sad Hamas tilbage med et rent flertal og 74 ud af 132 mandater i parlamentet. I kølvandet på valget fulgte en intensivering af konflikten mellem de to rivaliserende partier, som kulminerede da Hamas tog magten over Gaza i 2007 i et blodigt kup mod Fatah.

I Gaza lever der omkring to millioner indbyggere, Judæa og Samaria (Vestbredden) lever der omkring tre millioner. Siden 2007 har “Palæstina” de-facto været delt i to. Terrorgruppen Hamas har fuld kontrol over Gaza, mens Fatah-bevægelsen styrer de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) i Judæa og Samaria (Vestbredden). “Palæstina” har i dag to præsidenter, to premierministre, en lovgivning som er ude af funktion og har været ude af stand til at afholde valg. “Palæstina” opfylder således ikke folkerettens betingelser for at blive anerkendt som en stat. Præsident for PA er Mahmoud Abbas.

Efter den palæstinensiske borgerkrig har et stort antal Fatah-loyale palæstinensere som var ansat af PA i Gaza fortsat med at få løn finansieret af udenlandsk bistand (inkl. dansk bistand betalt af de danske skatteydere), UDEN at arbejde.

DR har ikke styr på fakta om Judæa og Samaria. DR skriver at de har brugt NRK som kilde. Ligesom de øvrige medier som MIFF har set på, kalder DR også Hamas for en militant islamistisk organisation.

Videre skriver DR: – Hamas kontrollerer, ifølge NRK, over et område med 2,3 millioner palæstinensere, mens den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, med base i Ramallah på Vestbredden, regerer over 3 millioner palæstinensere, samt 475.000 israelske bosættere.

Abbas’ Fatah-bevægelse og Hamas har været adskilt siden 2007.

DR har sovet i timen!

Her er fakta om Judæa og Samaria: Siden midten af 1990’erne har PA haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C, der jf. Oslo-aftalerne (1993) er under fuld israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark til trods for at PA’s byggerier i Område C er ulovlige. 

Skiftende norske og danske regeringer har de seneste årtier hævdet at  Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN-resolutioner er et resultat af politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret.

San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked om at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området som i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80).

Mens palæstinensere fra PA’s områder må rejse og færdes i Israel, er det forbudt for jøder at færdes i PA’s områder.
Der har været flere forsøg på lynch af jøder som ved fejl er kørt ind i områderne.
I 2000 blev to israelske mænd brutalt lynchet ihjel og deres lig skændes efter de var kørt forkert og ved fejl havnede i Område A – den tragiske hændelse chokerede verden over.

Den 2. september kunne MIFF berette om at distriksguvernøren i Salfit beliggende i Område A i Judæa og Samaria som hører under PA og modtager millioner og atter millioner af danske skattekroner via dansk PA-bistand, distriktsguvernør Abdallah Kamil har “udstedt flere regler”, der minder om “jøder forbudt” i Nazityskland.

Det er “forbudt” for palæstinensiske virksomheder at “modtage enhver bosætter” – dvs. israelere/jøder. Ved overtrædelse risikerer ejeren at få lukket sin virksomhed af PA’s sikkerhedsstyrker:

Beslutningen truffet i Salfit-distriktet i det nordvestlige Judæa og Samaria har som mål at forhindre enhver form for fredsopbygning mellem palæstinensere og israelere/jøder. Læs mere her.

Et stort rødt skilt advarer om at det er forbudt for israelske borgere at bevæge sig ind i Område A i Judæa og Samaria (Vestbredden), hvor de palæstinensiske myndigheder har fuld kontrol. Det er livsfarligt for jøder at køre ind i Område A. (Foto: Garrett Mills/Flash 90)


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem