En stor folkemængde af rasende palæstinensere gik til angreb mod to israelere som ved en fejl var kørt ind i Ramallah. Der blev sat ild til bilen og en stor mængde palæstinensere samlede sig omkring israelernes bil og satte ild til den, 1. december 2021. (Foto: Flash90)

Israelere kørte forkert – blev forsøgt lynchet

Israelerne blev angrebet af en opildnet folkemængde efter de ved en fejl kørte ind i Ramallah.

Rasende palæstinensisk folkemængde gik i aftes til angreb mod to israelere som ved en fejl var kørt ind i Ramallah. De palæstinensiske myndigheders (PA) hovedkvarter ligger i byen som hører under PA’s selvstyreområde i Område A & B i Judæa og Samaria (Vestbredden), mens Israel har kontrol over Område C (jf. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne). Klip fra lynch-forsøget mod israelerne viser blandt andet af de rasende palæstinensere angreb og satte ild til israelerne mens de sad i bilen ved torvet i Ramallah, skriver Yediot Ahronot.

I klippet kan man også se at folkemængden samler sig om den brændende bil. Israelerne blev reddet af PA’s sikkerhedsstyrker og overført til det israelske militær (IDF).

Israelerne som blev forsøgt lynchet er hasidiske jøder som tilhører den jødiske strømning Breslov. En af dem bor i den israelske bosættelse Shilo, den anden i bosættelsen Elad. Som hasidiske jøder de let genkendelige og derfor kunne palæstinenserne hurtigt se at der var tale om jøder. Palæstinenserne plyndrede, knuste og satte herefter ild til deres bil. Kun ved held lykkedes det israelerne at slippe ud af byen med livet i behold.

Et øjenvidne fortæller at israelerne «uden tvivl var blevet myrdet» hvis ikke palæstinensisk politi var kommet i tide. Efter israelerne var tilbage på israelsk territorium blev de afhørt af det israelske militær og undersøgt, heldigvis havde de ikke behov for behandling på hospitalet.

Israelske borgere er forbudt adgang til PA’s selvstyreområde i Område A i Judæa og Samaria (Vestbredden), hvor PA har fuldt selvstyre. Hændelsen fra i aftes og tidligere hændelser, viser med al tydelighed at der er livsfarligt for israelere at færde i PA’s selvstyreområder.

Trods forbuddet mod israelere, er der israelere som ved fejl kører ind i PA’s områder. I 2000 blev to israelske reservesoldater lynchet ihjel i Ramallah efter de ved en fejl var kørt ind i Ramallah. Hysterisk folkemængde i Ramallah myrdede de to israelere på bestialsk vis og skændede herefter deres lig. Den forfærdelige lynch rystede hele verden.

Mens israelere ikke kan færdes i Ramallah eller andre PA områder, rejser flere tusind palæstinensere dagligt ind i Israel for at arbejde, blive behandlet på israelske hospitaler eller andet – de frygter ikke at blive lynchet eller udsat for overgreb.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp