Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Sydafrikas tidligere forsvarsminister: – Israel er ikke en apartheid-stat

Her ses Sydafrikas tidligere forsvarsminister Mosiuoa Lekota i landets parlament, 24. maj 2019. (Foto: Flickr/GCIS)
Mosiuoa Lekota har en klar besked til dem, der anklager Israel for apartheid.

De seneste år har der kørt en intensiv dæmoniseringskampagne mod Israel med anklage om apartheid.

Den sydafrikanske politiker Mosiuoa Lekota, har i flere år kæmpet imod apartheid i Sydafrika. Han afviser enhver apartheid-anklage mod Israel: – Jeg har været i Israel, der var ingen adskillelse mellem jøder og ikke-jøder, som vi havde under apartheid-regimet i Sydafrika. I Israel var der helle ikke en adskillelsen mellem etniske grupper i busserne, fortæller Lekota i podcast med South African Friends of Israel, skriver Jerusalem Post.

Lekota sad i fængsel sammen med Nelson Mandela og var landets forsvarsminister i 1999-2008. Lekota er også tidligere anti-apartheid aktivist. Han fortæller, at der ikke er forhold i Israel, der kan betegnes som apartheid: – I Israel sidder alle passagere i samme bus, de kan rejse hvor de vil og stige af, hvor de vil. Der er ikke apartheid i Israel – heller ikke i skolerne, siger Sydafrikas tidligere forsvarsminister.

Den 75-årige politiker er tidligere medlem af partiet African National Congress (ANC). Siden partiet blev splittet i 2008, har han ledet partiet Congress of the People (Cope). I podcasten fortæller han om sit første besøg i Israels parlament, Knesset: – Som de fleste i Sydafrika, troede jeg også, at de jødiske politikere sad i den ene ende af Knesset-salen, mens de andre i den anden ende af salen. Men da jeg besøgte Knesset, så jeg at de arabiske politikere sad sammen med de øvrige politikere, fortæller Lekota.

I 2017 holdt sydafrikanske Benjamin Pogrund foredrag under MIFF’s Israelkonference. Han kæmpede imod apartheid-regimet og var en nær ven af Nelson Mandela. I sit MIFF-foredrag sagde han: apartheid-anklagerne mod Israel er en konstrueret løgn.

Apartheid-anklagen mod Israel er ikke ny – den er en gammel løgn søsat af anti-zionister med kommunistisk støtte under Den Kolde Krig.

Sammenlignes apartheid-regimet i Sydarika med situationen i Israel, inkl. Judæa og Samaria (Vestbredden), står det klart at apartheid-anklagen ikke har hold i virkeligheden. Det underbygges også af Jacques De Maio, tidligere leder af Røde Kors Komité i Israel og hos de palæstinensiske myndigheder i Område A & B i Judæa og Samaria.

I 2017 udtalte Jacques De Maio: – Røde Kors har indgående kendskab til apartheidregimet i Sydafrika. vi siger til alle, der anklager Israel for apartheid: Nej, der er IKKE apartheid i Israel. Der er IKKE noget regime som tror på en overlegen race eller nægter én bestemt befolkningsgruppe grundlæggende menneskerettigheder med påstand om underlegenhed. Der er en blodig national konflikt, der er en tragisk og årelang okkupation. Men der er IKKE apartheid.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem