Uværdigt af tidligere politiske ledere at dæmonisere Israel med gammel sovjetisk propaganda

Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller, Martin Liedegaard og Holger K. Nielsen er blandt underskriverne. MIFF kommenterer opråbet fra 50 tidligere europæiske ledere.

Mogens Lykketoft (downloaded fra Socialdemokratiet.dk)
Mogens Lykketoft er en af de tidligere danske politiske ledere som har underskrevet opråb mod Trump-plan. (Foto: Socialdemokratiet.dk)

Sammen med 50 tidligere europæiske ledere har Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller, Martin Liedegaard og Holger K. Nielsen skrevet under på et opråb mod Trumps fredsplan. De tidligere politiske ledere advarer nuværende EU-ledere mod at støtte Trump-planen.

Her kommenterer MIFF opråbet afsnit for afsnit.

Opråbet: “Planen er i strid med internationalt vedtagede parametre for fredsprocessen i Mellemøsten, relevante FN-resolutioner, herunder sikkerhedsrådets resolution 2334 og de mest grundlæggende principper i folkeretten.”

Det kommer galt afsted allerede fra startenTrump-planen er ikke i konflikt med FN sikkerhedsrådets resolution 242 af 1967. Denne resolution understregede at Israel har ret til sikre og anerkendte grænser, og det er netop hvad Trump-planen lægger op til.

Trump-planen lægger op til at Israel beholder bosættelserne i Jordandalen og Vestbredden. I sin tid modtog Yitzhak Rabin fredsprisen, og Rabin understregede at Israel skulle beholde kontrollen over Jordandalen. I lighed med Trump, gik præsident Barack Obama ind for at “nogle bosættelser blev en del af Israel for at tage hensyn til de ændringer som er sket de sidste 49 år, herunder nye demografiske realiteter på jorden.”

I opråbet henviser de tidligere ledere til resolution 2334, men de glemmer, at den blev vedtaget under FN’s charter kapitel 6, og derfor er den ikke-bindende for Israel.

Som Israel ser det, har de al ret i henhold til folkeretten til at bygge på Vestbredden. Ingen større nye bosættelser er blevet etableret på Vestbredden siden 1997. På trods af at Israel har bygget i over 40 år, dækker bosættelserne kun tre (3!) procent af arealet. Trump-planen lægger op til at Israel skal kunne annektere omkring 30 procent af Vestbredden, men at palæstinenserne får erstatningsområder i Negev. Dette sker efter palæstinenserne gentagne gange har afvist tilbud som gav dem en større andel af Vestbredden.

Opråbet: ”I stedet for at fremme fred risikerer planen at fyre yderligere op under konflikten – på bekostning af både israelske og palæstinensiske civile og med alvorlige konsekvenser for Jordan og regionen. Planen er blevet mødt med bred modstand i regionen, i Europa og i USA.”

De som fyrer op under konflikten er dem som opfordrer palæstinenserne til at holde sig væk fra forhandlingerne. Trumps plan er en skitse af hvordan der kan komme fred. Trump-planen slår fast at “israelerne og palæstinenserne selv skal træffe valget om at skabe varig fred sammen”. “De endelige, specifikke detaljer i en israelsk-palæstinensisk fredsaftale skal udarbejdes direkte mellem parterne.” Trump-planen siger også: “Visionen præsenterer en pakke af kompromiser som begge parter bør vurdere, for at bevæge sig videre og søge en bedre fremtid som vil tjene begge parter og andre i regionen.”

Opråbet: ”Permanent israelsk militær kontrol. Planen åbner op for annektering af store og vigtige dele af det besatte palæstinensiske område og legitimerer og tilskynder til ulovlig israelsk bosættelsesaktivitet. Det anerkender kun den ene sides krav til Jerusalem og tilbyder ingen retfærdig løsning på spørgsmålet om palæstinensiske flygtninge.”

For det første er israelsk bosættelsesaktivitet ikke ulovlig.

For det andet peger Trump-planen på den eneste retfærdige løsning på spørgsmålet om palæstinensiske flygtningePå dette område vil palæstinensernes krav betyde at verdens eneste jødiske stat forsvinder og den vil blive erstattet med en arabisk stat nummer 23 og en muslimsk stat nummer 58. Det er ikke retfærdigt at jøder som flygtede og blev tvunget ud af hele den arabiske verden, igen skal leve under dominans af arabiske og muslimske kræfter som de flygtede fra. Før 1948 udgjorde jøderne et mindretal på op mod 1 procent i de arabiske lande. Israels areal, uden Vestbredden og Gaza, udgør 0,18 procent af arabernes areal. Det ville være dybt uretfærdigt hvis Lykketoft og co vil være i stand til at skubbe efterkommere af palæstinensiske flygtninge foran sig for at gøre en ende på den succesrige og demokratiske stat, som det jødiske folk har skabt på en lille flække af Mellemøsten.

Opråbet: “Den lægger op til en fremtidig palæstinensisk “stat” uden kontrol og suverænitet over det fragmenterede territorium. Kortet som omtales i planen, foreslår palæstinensiske enklaver under permanent israelsk militær kontrol, noget som fremkalder skræmmende associationer til Sydafrikas bantustaner.”

Forkert. Trump-planen lægger op til at palæstinenserne skal have fuld civil- og militær kontrol over området. Trump-planen lægger også op til at alle områderne skal være godt forbundet med veje og andre transportårer. Kortet fremkalder ikke associationer til Sydafrika, men til enklaver med fredelige grænser som der også findes mange af i Europa.

Trump-planen lægger op til at Israel skal bevare militær kontrol over området. Den lægger også op til at palæstinensiske grupper afvæbnes. Det vil betyde en enorm forbedring i sikkerhed og levevilkår for den palæstinensiske civilbefolkning. Kun de som ønsker, at krigen fortsætter ønsker sådanne “fredsløsninger” at palæstinenserne kan fortsætte deres krig mod den jødiske stat. Israelerne afslørede dette hykleri efter Oslo-processen. En hovedstyrke i Trump-planen er at amerikanere nu gør det samme.

Opråbet: “Ligner apartheid. “Peace to Prosperity” er ikke en køreplan til en levedygtig to-statsløsning, og heller ikke til nogen anden legitim løsning på konflikten. Planen lægger op til en formalisering af den nuværende virkelighed på det besatte palæstinensiske territorium, hvor to folk bor side om side uden lige rettigheder. En sådan løsning har karaktertræk som ligner apartheid – et udtryk vi ikke tager let på at bruge.”

Her bevæger Lykketoft og co sig ud i ren dæmonisering af Israel. Trump-planen lægger op til at palæstinenserne skal have rettigheder – demokratiske rettigheder, som Lykketofts palæstinensiske venner aldrig har givet dem – i deres egen stat ved siden af ​​Israel.

Sværtekampagnen mod Israel som en apartheid-stat begyndte allerede under Den Kolde Krig, og det er en hån mod forstanden at 50 europæiske ledere mere end 40 år senere gentager sovjetisk propaganda. Sammenligninger mellem apartheid i Sydafrika og situationen i Israel og Vestbredden viser at anklagen er grundløs.

-Røde Kors kender regimet som regerede Sydafrika under apartheid rigtig godt, og vi svarer alle dem som beskylder Israel for det samme: Nej, der er ikke apartheid i Israel. Der er intet regime som tror på en overlegen race eller som nægter grundlæggende menneskerettigheder til en bestemt gruppe mennesker på grund af deres påståede underlegenhed. Det er en blodig national konflikt, hvor det mest fremtrædende og tragiske er en årelang okkupation. Men der er ingen apartheid, sagde schweiziske Jacques De Maio, der er leder af Den Internationale Røde Kors-komite i Israel og i de palæstinensiske selvstyremyndigheder, i 2017.

Opråbet slutter således: ”Det internationale samfund, især EU, må forhindre, at et sådant scenario opstår for at bevare palæstinensernes værdighed og rettigheder, det israelske demokratis fremtid og den videre internationale regelbaserede orden.”

Bevar den internationale regelbaserede orden

Vi glæder os over erklæringen fra EU’s højtstående repræsentant Josep Borrell, som understreger EU’s fortsatte engagement i en to-statsløsning baseret på 1967-grænserne i overensstemmelse med de internationale parametre. Vi er helt enige med EU i at israelske “skridt mod annektering, hvis de implementeres, ikke kan passere uden at blive udfordret”, da de ville svække den grundlæggende internationale norm som forbyder overtagelse af territorium med magt.

Givet den prækere situation beder vi Europa om at afvise den amerikanske plan som grundlag for forhandlinger og tage øjeblikkelige og effektive skridt for at imødegå truslen om annektering – og derved bevare den internationale regelbaserede orden.

Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller, Martin Liedegaard og Holger K. Nielsen har lagt navn til et opråb med tidligere ledere fra en række europæiske lande – hvoraf de fleste gennem historien har overtaget territorier med magt. De tidligere danske ledere lader til at glemme at Israel vandt kontrol over Judæa og Samaria i en forsvarskrig, og at dette område var en del af Palæstina-mandatet, hvor Danmark og en enstemmigt Folkeforbund gav de britiske myndigheder i mandatet retten til at gøre klar til et jødisk nationalt hjemland med tæt jødisk bosættelse.

Situationen taget i betragtning burde de danske- og de europæiske tidligere ledere opfordrer de palæstinensiske ledere til at komme til forhandlinger, fordømme og kræve afvæbning af islamistiske og nationalistiske terrororganisationer, kræve at palæstinenserne øjeblikkeligt afslutter belønningssystemet for terror og påpegede hykleriet i at “Palæstina” definerer sig selv som arabisk og muslimsk, mens palæstinensiske ledere afviser Israel som jødisk. I betragtning af situationen burde de danske- og de europæiske tidligere ledere støtte Trump-planen, som indeholder alle disse elementer, og flere til, som kan skabe bevægelse mod en ægte fred.