Jøder, der bor og dyrker tre procent af Vestbredden, kan umuligt være en hindring for en forhandlet to-statsløsning

Ligesom den danske udenrigsminister, tager den norske udenrigsminister Ine Eriksen Søreide også afstand fra USAs vurdering af, at israelske bosættelser er lovlige i henhold til folkeretten.

Ine Eriksen Søreide mødte Benjamin Netanyahu i Jerusalem søndag 7. januar 2018. (Foto: GPO/Flickr)

Mandag den 18. november meddelte udenrigsminister Mike Pompeo, at USA ikke betragter israelske bosættelser som ulovlige i henhold til international lov (folkeretten). Erklæringen kommer efter et års gennemgang af det juridiske materiale af juridiske eksperter i det amerikanske udenrigsministerium.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod fra Socialdemokraktiet ytrede dansk kritik af USAs beslutning. Kofod sagde blandt andet: “Den amerikanske udmelding er desværre dårligt nyt for fredsprocessen. Den svækker udsigterne til en snarlig genoptagelse af meningsfulde fredsforhandlinger.”

I Norge som i Danmark, bruger politikerne de samme forkerte argumenter mod de israelske bosættelser.

Jonas Gahr Støre – leder af det noske Arbejderpartiet kritiserede USAs beslutning. Det samme gjorde den norske udenrigsminister Ine Eriksen Søreide med en pressemeddelelse på regjeringen.no.

-Den norske holdning til de israelske bosættelser er fast forankret i en række af FNs Sikkerhedsråds beslutninger og vurderinger fra Den Internationale Domstol i Haag. Regeringen betragter bosættelserne som et brud på folkeretten og en hindring for en forhandlet to-statsløsning, sagde Søreide.

Israelske myndigheder – og en række eksperter i international ret over hele verden hævder, at israelske bosættelser IKKE er i strid med folkeretten. Det er også hvad de juridiske eksperter fra det amerikanske udenrigsministerium er kommet frem til efter et års undersøgelse.

Og her er flere argumenter:

Ifølge CIA World Factbook er arealet på Vestbredden er 5640 kvadratkilometer.

I 2016 rapporterede nyhedsagenturet NTB og NRK i Norge, at: “Israelske bosættere dyrker omkring 93 kvadratkilometer af palæstinensisk landbrugsjord, mens bosættelserne i bosættelserne udgør omkring 60 kvadratkilometer.” Det vil sige at israelske bosættelser udgør 2,7 procent af arealet.

Det er ikke bosættelserne der hindrer en forhandlet to-statsløsning, men det faktum, at den palæstinensiske ledelse i flere år har nægtet at forhandle. Det er ikke bosættelserne, der er den største hindring for en løsning, men derimod den palæstinensiske ledelse som “absolut og kategorisk” nægter at anerkende Israel som en jødisk stat.

Pompeo understreger i sin erklæring at der er behov for en forhandlet løsning. Pompeo understregede også at “international lov ikke tvinger en bestemt løsning igennem.” Den danske underigsminister anerkender ikke jødernes ret til at bo i et område, der ligger i deres historiske, religiøse og kulturelle kerneområde – områder, som Folkeforbundet ønskede tæt jødisk bosættelse i.

I dag ser verdenssamfundet anderledes på tingene. Med andre ord ønsker alle regeringer i verden at se en palæstinensisk stat, der er etableret i Gaza og på Vestbredden, og erklære israelsk bosættelse i området ulovlig.

I stedet for at bruge dette gode udgangspunkt for forhandlinger med Israel, har palæstinensiske ledere valgt diplomatiske konfrontationer og sorte kampagner mod Israel. Vesten har i årevis fortalt Israel: Hvis I stopper byggeriet på Vestbredden, vender palæstinenserne tilbage til forhandlingerne. Netanyahu-regeringen prøvede. De gav ikke nye byggetilladelser på Vestbredden i to år, men palæstinenserne kom aldrig tilbage til forhandlingsbordet.

Palæstinenserne har stadig muligheden for at få deres eget nationale hjemland, men kun hvis de vælger at acceptere, at Israel er kommet for at blive. De skal opgive kravet om at flytte millioner af palæstinensere til Israel, og de skal acceptere en permanent og fredelig grænse, ikke en, der bliver grundlaget for nye politiske krav eller giver et bedre udgangspunkt for væbnet kamp.

Danmarks støtte til palæstinensernes diplomatiske kamp – vores accept af palæstinensernes dødsstraf for at sælge ejendom til jøder og vores fordømmelser af jødisk boligbyggeri hjælper ikke palæstinenserne med at indse det.

Denne artikel er en gave til dig fra medlemmerne i Med Israel for Fred (MIFF). Hvis du også bliver medlem, kan vi nå ud med sandheden om Israel til endnu flere. Hvis du allerede er medlem, håber vi, at du vil rekruttere en ven nu. Klik her for at gå til indmeldelsesblanket. Medlemskab er gratis året ud!

Mange jøder i Israel ønsker også, at palæstinenserne skal have deres egen stat. Der er flere grunde – den vigtigste er måske, at de ikke ønsker at deres børn eller børnebørn bliver et diskrimineret mindretal under et muslimsk flertal. Som en betingelse for en palæstinensisk stat skal israelere leve i fred, som FN’s resolution 242 også siger. Så længe der ikke er signaler om, at palæstinenserne er villige til at acceptere det, og Vestens pres ensidigt lægges på israelerne, forbeholder de sig retten til at fortsætte med at bygge nye hjem til deres unge familier.

Læs mere i artiklen: Hvorfor Israel fortsætter med at bygge.