Den 27. januar kunne MIFF fortælle at Danmark indkøber 19 artillerisystemer og seks raketkastere fra den israelske virksomhed Elbit Systems.
En militæranalytiker understregede at indkøbet vil betyde at Danmark kan deltage i større konflikter. Danmark traf beslutningen om at indgå aftalen med israelske Elbit, fordi truslen både er rykket tættere på Danmark og Europa samt et dansk ønske om at hjælpe Ukraine. I 2013 solgte Danmark sine M270-raketsystemer til Finland – 10 år senere har Danmark igen behov for artillerisystemerne.
I går skrev Berlingske Tidende at Francesca Albanese, der er valgt af FNs menneskerettighedsråd som «specialrapportør om menneskerettighedssituationen i de okkuperede palæstinensiske områder», advarer mod aftalen.
Francesca Albanese som har ytret sin sympati med terrororganisationer, har nedtonet israelske sikkerhedsproblemer, sammenlignet israelere med nazister og anklaget Israel for krigsforbrydelser, udtaler blandt andet:
»Her noterer den særlige udsending sig, at det norske finansministerium har ekskluderet Elbit fra den norske pensionsfond (Norges stenrige oliefond, red.) på grund af selskabets involvering i separationsmuren på den besatte vestbred,«
MIFFs kommentar: Hvad angår Norges oliefond har Anti Defamation League (ADL) blandt andet påpeget at: – At give virksomheder beliggende i den jødiske stat anderledes behandling end andre er lige så fordomsfuldt som at give folk anderledes behandling, fordi de er jøder, skriver Jonathan Greenblatt, leder af Anti-Defamation League (ADL).
FN er kendt for at være besat med Israel og igennem årtier er Israel blevet udsat for massiv mobning i det internationale organ, som faktisk ikke overholder egne retningslinjer i sin anti-israelske politik. Israel er det land i verden som udsættes for flest FN-fordømmelser. Samtidig ignorerer FN alvorlige Menneskerettighedsovertrædelser i andre lande. Det var ikke meningen med at oprette FN efter Anden Verdenskrig! Derfor er også en skandale at Albanese trods sin åbenlyse antisemitisme og anti-israelske holdning har fået den rolle som hun har i FN.
Sikkerhedsbarrieren i Judæa og Samaria (Vestbredden) blev forstærket efter Israel blev ramt af en terrorbølge som har stået på siden 22. marts 2022. De fleste terrorangreb blev begået af palæstinensere som opholdt sig ulovligt i Israel (dvs uden arbejdstilladelse og uden baggrundstjek for at sikre at de ikke tilhører terrorgrupper eller har siddet i fængsel for terror). I 2022 betalte 32 børn, kvinder og mænd i Israel med livet for palæstinensisk terror, det er det højeste antal terrorofre siden 2008.
Udfordringen i Judæa og Samaria er at de palæstinensiske myndigheder (PA) som har kontrollen over Område A & B, har mistet kontrollen i byer som Nablus og Jenin. Byerne er præget af lovløshed og flere terrorgrupper har sat sig på byerne og udgør nu en reel risiko mod Israels sikkerhed.
Israel har gentagende gange bedt PA-sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om Jenin, men det har de nægtet. Israel er derfor nødsaget til at gennemføre nærmest daglige antiterror-operationer i området for at stoppe terrorister i at begå terrorangreb mod israelere.
De fleste terrorangreb mod israelere i 2022, blev udført af terrorister fra Nablus og Jenin. Chef for IDFs militære efterretningstjeneste, brigadegeneral Amit Saar, vurdere at situationen i Judæa og Samaria vil eskalerer yderligere i 2023. IDFs statistik for 2022 viser også en tydelig eskalering i antal terrorangreb/terrorforsøg i Judæa og Samaria.
Alle de seneste to uger er mindst 10 personer – inkl. flere israelske børn blevet dræbt i brutale terrorangreb i Jerusalem – flere af terroristerne var børn fra Øst-Jerusalem. Palæstinensiske børn oplæres i jihad-skolepensum udarbejdet af PA som danske skattekroner er med til at finansiere. PA, Fatah og terrorgruppen PFLP hylder terrorangreb som koster israelske børn livet.
»Det skal ihukommes, at etableringen og udvidelsen af de israelske bosættelser er ulovlig og har status af krigsforbrydelser under international ret,«
»Internationale menneskerettighedsorganer og – funktioner mener bredt, at enhver forretningsmæssig involvering i israelske bosættelser er inkompatible med international menneskerettighedslovgivning og – standarder,«
MIFFs kommentar: I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske/jødiske bosættelser eller bosættelser.
Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet.
Skiftende norske og danske regeringer har de seneste årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Når Udenrigsministeriet bliver spurgt om grundlaget for deres påstand, henviser de til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN-resolutioner er et resultat politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet bliver heldigvis ikke til andet end meningsytringer – IKKE folkeret.
San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund gav anerkendelse til det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik besked om at de skulle opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området som i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria (Vestbredden). FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80).
Siden midten af 1990’erne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige. Ifølge undersøgelser foretaget af organisationen Regavim er palæstinensisk bebyggelse i Område C i 2008-2019, steget med 76,5%. Til sammenligning steg palæstinensisk bebyggelse i Område A og B kun med 10–14%. Israelsk bebyggelse i Område C steg med 19,8%. Se MIFFs interview med Naomi Linder Kahn, international direktør i Regavim.
Aftalen med Elbit blev ikke bakket op af alle partier – flere venstrefløjspartier, især partiet EL som er kendt for sin anti-israelske politik, godkendte ikke aftalen.
Amnesty International, kendt for deres anti-israelske holdning og falske beskyldninger om apartheid, er ikke overraskende, også imod aftalen.
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), oplyser:
»Vi henviser til at have fulgt vor due diligence-proces og konstateret, at virksomheden ikke er omfattet af internationale sanktioner. Det indebærer, at FMI har vurderet Elbit ved at gennemføre en analyse af virksomheden i sidste del af anskaffelsesprocessen,«
Forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), har oplyst til Ritzau, at han ikke har »berøringsangst« når det gælder Elbit-aftalen samt at det er afgørende for Danmark at kunne få nyt materiel leveret hurtigt.
MIFFs kommentar: Danmark og Israel har meget at vinde ved et tæt samarbejde, derfor er det ekstra tragisk at FN, anti-israelske danske partier, organisationer og andre forsøger at ødelægge et tæt dansk-israelsk forhold, på baggrund af jødehad og Israel-had. Israel er ikke problemet i Mellemøsten, Israel er løsningen som er en stabiliserende fakta i regionen. Israel står altid klar til at hjælpe mennesker og lande i nød – uanset hvem, uanset hvor. Israel var blandt de første som hjalp Tyrkiet efter de forfærdelige jordskælv. Israel tilbød også deres hjælp til Syrien – selvom landet ikke anerkender Israels ret til at eksistere. Israel tilbød Libanon hjælp da de blev ramt af ødelæggende eksplosioner, Libanon anerkender heller ikke Israels ret til at eksistere. Israel var blandt de første som hjalp Ukraine – selvom Ukraine stemmer mod Israel i FN.
I 2020 indgik Israel Abraham-aftalerne med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko – siden er forholdet, især med Emiraterne, Bahrain og Marokko blomstret. Sudan forventes at indgå formelt i aftalerne i år. Sudan har igennem længere tid lidt under stor indenrigspolitisk usikkerhed, hvilket har udsat et tættere samarbejde med Israel.
Desværre har flere interessenter i europæiske lande – inkl. Danmark travlt med at sprede forkerte og løgnagtige oplysninger om Israel. Det giver et falsk billede af verdens eneste jødiske stat. Derfor er det på tide at der fokuseres på fakta – ikke anti-israelsk propaganda.
